WPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler). Oftest mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Denne ekstra ledningsvej skyldes, at ophænget til hjerteklappen mellem forkammer og hjertekammer ikke er helt færdiggjort. Det vil sige, at tilstanden er medfødt. I sig selv er den ekstra ledningsvej ikke “skadelig” for hjertet.
Normal udbredelse af de elektriske impulser
- Sinusknuden
- AV-knuden
Karrusel-udbredning af hjerteimpulserne ved WPW-syndrom (“Ekstra ledningsvej”)
3. Ekstra ledningsvej
Der er to problemer forbundet med WPW-syndrom
Det ene er, at den ekstra ledningsvej kan give anledning til rytmeforstyrrelse af karruseltypen, hvor de elektriske impulser tager den normale vej fra forkamre til hjertekamre gennem AV-knuden og ledningsbundterne (se opslag “Lidt om hjertet“). Men herefter har mulighed for at “løbe baglæns” igennem den ekstra ledningsvej fra hjertekammer til forkammer. Herfra kan impulsen igen løbe igennem AV-knuden – og så har vi balladen. Hjerterytmen bliver pludselig meget hurtig. Typisk med en puls på 170-200 slag i minuttet. Det kan stå på i nogle minutter – nogle gange længere tid. Og herefter standser den hurtige rytme pludseligt igen, hvorefter du får normal puls. Denne type rytmeforstyrrelse kan være særdeles generende – men er ufarlig.
Det andet problem opstår, hvis du skulle “løbe ind” i en anden – og endnu mere almindelig – hjerterytmeforstyrrelse, som hedder atrieflimren. I så fald er der en risiko for at de meget hurtige flimmer-impulser kan overlede uhæmmet til hjertekamrene. I så fald får man en meget hurtig og uregelmæssig puls, der dels kan være særdeles ubehagelig – men også kan risikere at udvikle sig til flimren i hjertekamrene (ventrikelflimren), som er en livsfarlig hjerterytmeforstyrrelse.
Hvordan behandles WPW-syndrom?
Man kan behandle WPW-syndrom med medicin. Oftest af typen betablokker eller calciumblokker. I sjældne tilfælde Tambocor/flecainid. I de fleste tilfælde vil man dog anbefale en ablationsbehandling. som vil være helbredende hos mere end 95%. Og sædvanligvis med meget lille risiko for komplikationer.
Ablation af “ekstra ledningsvej” ved WPW
Ablationsbehandlingen foretages fra lysken, hvor der gives lokalbedøvelse. Herudover vil man ofte give lidt afslappende og smertestillende medicin direkte ind i blodbanen. Man vil typisk blive udskrevet samme dag eller dagen efter. Og skal forvente at være sygemeldt nogle få dage. Sportsaktiviteter eller andre mere krævende fysiske aktiviteter kan genoptages efter en uges tid.
Hej Peter
Jeg er født med WPW-syndrom og har fået lavet ablation to gange for næsten 25 år siden med stor succes. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, om man kan udvikle atrieflimren efter ablation af WPW? Eller kan WPW ‘komme igen’?
Jeg spørger fordi jeg igennem en længere periode har oplevet, at mit hjerte laver en masse ekstra slag, som føles som dengang når anfaldene startede. Jeg mærker også af og til meget hård og lidt forhøjet puls og så efter et stykke tid er det som om det stopper og finder en normal puls.
Mvh.
Maria Kobbernagel
Hej Maria,
Man kan godt udvikle atrieflimren mange år efter ablation for WPW. Faktisk er atrieflimren nok lidt hyppigere hos personer, der har haft – eller har – WPW syndrom, end hos personer, der ikke har (haft) WPW. WPW vil ikke “komme igen”, hvis først den ekstra ledningsbane er afbrudt. Mange af os vil opleve at få flere ekstraslag (“ekstrasystoler”) med alderen. De fleste af os mærker det ikke, men når man engang har haft hjerterytmeforstyrrelse er kroppen helt anderledes “tunet ind på” at registrere forstyrrelser i hjerterytmen.
For at blive klogere på, hvad det er, der driller dig, vil det være en god idé at lave en langtidsregistrering af din hjerterytme – en såkaldt “Holter-monitorering”. Jeg vil foreslå, at du taler med din praktiserende læge om at få en henvisning.
Mvh.
Peter Steen