Ekstraslag fra hjertekamrene, også kaldet ventrikulære ekstrasystoler, er ikke usædvanlige. De er som regel harmløse – men kan være generende.
Det er vigtigt at få undersøgt hjertet, hvis man har ekstraslag fra hjertekamrene. Først og fremmest er det væsentligt at lave en ultralydsundersøgelse (Ekkokardiografi) for at udelukke anden hjertesygdom.
Oftest kommer ekstraslagene fra områder i højre hjertekammer, tæt på udløbet til lungepulsåren. Dette område kalder man for højre ventrikels udløbsdel.
- Højre atrium
- Højre ventrikels udløbsdel
- Højre Ventrikel
- Venstre atrium
- Venstre ventrikel
De kan også komme fra venstre hjertekammer – også oftest tæt på udløbet. Nemlig udløbet til legemspulsåren (Aorta). I sjældne tilfælde kan ekstraslagene komme fra andre områder i enten højre eller venstre hjertekammer.
Hvis hjertet i øvrigt er normalt, er ekstraslag/ventrikulære ekstrasystoler i sig selv uskadelige. De kan imidlertid være temmelig generende.
Man kan forsøge at dæmpe ekstraslagene medicinsk, oftest med medicin af typen betablokker. Ofte har medicin dog ikke den store effekt, og man kan så overveje at fjerne ekstraslagene ved en ablationsbehandling. Dette er en behandling, hvor man fører et lille instrument (et ablationskateter) ind i hjertet fra lysken. Man kan så finde det område i hjertet, der laver ekstraslagene. Hvis man varmer vævet op på dette sted, vil man ødelægge de hjerteceller, der laver ekstraslagene (fejlimpulserne). På denne måde vil man meget ofte kunne helbrede dig for ekstraslagene.
Læs også mit indlæg om atriale ekstrasystoler.
Hej
Har læst om ekstra slag som jeg er begyndt at døje med, er blevet undersøgt og ifølge lægen er det kun ekstra slag jeg har!
Ifølge ham er det formentlig udløst af stress, som jeg skal have styr på inden evt.behandling medicinsk .
Jeg er nervøs for om ekstra slag kan føre til atrie flimmer?
Er jeg i risiko gruppen for blodpropper i hjernen / hjertet når jeg har ekstra slag
Jeg er 49 år, kvinde .
Øvrigt spændende at læse din blog og håber du vil svare på min mail
Mvh Kristina Olsen
Hej Kristina,
Tak for din interesse for min blog – jeg er altid glad for, at den kan bruges.
Ekstraslag i sig selv udgør ikke en risiko for blodpropper. Men mange ekstraslag kan – hos nogle – føre til atrieflimren.
Mvh
Peter Steen
Hej
Hvornår er mange ekstrasystoler for mange? Og i hvor lang en periode skal man have for mange?
Vh Anette
Hej Anette,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor”.
Ekstrasystoler er først og fremmest et problem, hvis de generer dig. Det vil sige, at hvis man ikke mærker noget til sine ekstrasystoler – eller ikke mærker noget særligt – kan det være “ligemeget”, at der er ekstrasystoler. Hvis man har mange ekstrasystoler – fx mere end 3-5% af det samlede antal hjerteslag i gennemsnit over døgnet – bør man have sit hjerte undersøgt. Blandt andet med en “ekkokardiografi” – en ultralydsundersøgelse af hjertet – for at udelukke, at der er fejl på hjerteklapper, pumpekraft eller andet.
Mvh
Peter Steen
Hej jeg har 15 % ekstra slag i døgnet Hjerter lægen siger det ser fint ud men de bliver ved at følge mig , er der noget jeg ikke får at vide
Hej Lars,
Tak for din kommentar.
Jeg tror da ikke, der er noget man “skjuler for dig”. Men spørg hjertelægen. Du kan også selv finde din journal på Sundhed.dk
Mvh. Peter Steen
Hej.
Jeg har de sidste 5 dage har ekstra slag der kommer hver 2 minut. Nogen gange er der 6 i minuttet, jeg kan mærke dem hver gang og får let åndenød og hosten når de er der. Jeg var forbi akut modtagelsen i søndags hvor ekg viste ekstra slag, men ellers så alt fint ud og jeg blev sendt hjem. Men jeg er stadig meget bekymret for om det er “normalt og ufarligt” at have så mange ekstra slag hele tiden? Som sagt er det på 5 dagen nu. Har også en let kvalme
Hej Karoline,
Tak for dit spørgsmål. Som hovedregel er ekstraslag ufarlige – også, selv om der er mange. Du skriver ikke, om du er blevet undersøgt af en hjertelæge – inklusive ultralydsscanning af hjertet. Hvis ikke, bør du have dette gjort.
Mvh
Peter Steen
Jeg er ikke blevet undersøgt af en hjertelæge, men fik idag en afbudstid til at få en “Holt” på, så den har jeg på de næste 2 døgn.
Er bare bekymret for alle de ekstra slag jeg kan mærke hele tiden, men altid noget at de som regel er ufarlige.
Hej Peter
Jeg har i flere år haft ekstraskat uden alt for mange gener
Efter et anfald med brystsmerter og uregelmæssig puls, blev jeg indlagt i 24 timer i maj 2019.
Flere små anfald i resten af 2019.
Derefter meget plaget af ekstraslag især flere slag lige efter hinanden.
Har haft holter- optager på i 48 timer hvor lægen fortæller at det er inde for grænsen.
Har også fået taget ct af hjertet hvor alt er fint.
Jeg er dog så plaget af ekstraslagene, især fordi de kommer som perler på en snor. Dette giver åndenød, smerter i brystet og en følelse af at bryst og hals snører sig sammen. Kommer på alle tider af døgnet.
Prøvet betablokker uden virkning
Jeg føler dog ikke at jeg bliver taget alvorligt, da det for mig er meget invaliderende.
Hvad skal jeg gøre ??
Hej Peter
Jeg har i perioder af ekstra slag. Specielt op til mens. Så jeg tænker det er hormonelt udløst.
Jeg er igennem de sidste 10 år blevet undersøgt med optager, hjertelæger, og 2 gange ultralyd. De siger alt er ok. Sidst jeg fik en undersøgelse var feb 2017. Jeg har lange perioder hvor de er helt væk. Men nu har jeg haft en periode på 6!mdr. hvor de kun forsvinder under mens. Og ca. en uge efter mens. Starter de igen frem til næste periode.
Burde jeg få en ny undersøgelse. !? Jeg vil lige tilføje. Det er møg ubehaglig. Men jeg bliver ikke dårlig, eller svimmel når jeg har dem.
Hej Jeanne,
Tak for din henvendelse. Ekstraslag kan være meget generende – heldigvis er de, som hovedregel, ufarlige. Både på kort og på lang sigt. Jeg synes dog, det kunne give god mening at lave en ny optagelse af hjerteslagene (“Holter-optagelse”).
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter.
Jeg er en mand på 26,og jeg har det sidste halve års tid været ret bekymret. Jeg har ikke mange ekstraslag mere, efter jeg har droppet koffein og begrænset mit alkohol forbrug. Men jeg har nogle ekstra slag som føles usandsynligt kraftige, næsten som om det giver et ryk i hele overkroppen. Jeg har for nylig fået taget en ekg og blodprøver som ikke viste noget. Der er sjældent noget smerte eller svimmelhed involveret, andet end et godt sus adrenalin der så forhindrer min søvn. Er der eventuelt andre undersøgelser der kan påvise nogle at de kraftige ekstraslag eller noget jeg kan sige til min læge, så hun ikke bare vifter mig væk, som hun ellers plejer?
Hej Sander,
Tak for din interesse for min blog.
Jeg kan foreslå, at du bliver henvist til en langtids-EKG optagelse (kaldes for en “Holter-optagelse”) for at se, hvor mange ekstraslag, du har – og hvor de kommer fra. Derudover vil jeg også foreslå, at du får foretaget en ultralydsundersøgelse af hjertet (kaldes for en “ekkokardiografi”) – bare for at være helt sikker på, at dit hjerte strukturmæssigt og pumpekraftmæssigt er helt i orden.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter
Du har for en del år siden ablateret mig på Varde med succes.
Nu har jeg desværre fået en del ekstraslag igen målt med holter til 3.000 i døgnet.
Har talt med en læge som siger han vil måle igen og der går nok 3 mndr. før jeg er målt og får samtale igen.
Det er ret hårdt da jeg mærker dem meget tydeligt og det bekymrer mig samtidig.
Er 3.000 ekstraslag i døgnet meget og noget man ablaterer for hvis det som i mit tilfælde er meget generende?
Kan de mange slag få andre konsekvenser på øvrige dele ved hjertet?
Jeg fik lavet en composit graft i 2017 på RH og har indtil for 4 måneder siden fungeret fint.
Håber du kan give mig et råd svar og tak for dig og din blog
Mvh Steffen
Hej Steffen,
Tak for din interesse for min blog.
3.000 ekstraslag i døgnet er ikke meget. Antallet skal ses i forhold til dit totale antal hjerteslag på et døgn – ca. 100.000. Så det vil sige, at du har ca. 3% ekstraslag. Det er ikke en størrelsesorden, hvor det kan betyde noget for hjertefunktionen/-pumpekraften på hverken kort eller lang sigt. Som jeg læser din mail, er det efter operationen med composit graft i 2017, du har fået problemer med ekstraslag igen. Og – i virkeligheden – et godt stykke tid efter operationen, hvis jeg forstår det korrekt, at du først er begyndt at have ekstraslag igen indenfor de sidste 4 måneder. Jeg synes, du bør have lavet en ny ultralydsundersøgelse af hjertet (“ekkokardiografi”). I forhold til behandling/ablation vil det være af værdi at vide, om dine ekstraslag stammer fra forkamrene eller hjertekamrene. Det vil man kunne se på Holter. Og – derudover – om de, med stor sandsynlighed, kommer fra samme område i hjertet, eller om de ser ud til at komme fra flere forskellige områder. Det vil være rigtigt godt, hvis det kunne lykkes at få en rigtig EKG-optagelse af dine ekstraslag.
Jeg foreslår:
1) ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)
2) EKG-optagelse, hvor man skal forsøge at “fange” et eller flere ekstraslag
3) Ny Holter
Mvh
Peter Steen
Hej Peter.
Jeg har siden døjet med ekstra hjerteslag, som tilbage i 2018 blev undersøgt. Jeg fik ultralydscannet hjertet, og det hele så fint ud. Ekg og “hjertebåndoptager” kunne måle ekstra slagene, men det gjorde ikke lægerne bekymrede.
Nu kommer slagene ikke enkeltvis længere.
Mit hjerte kan galopere derudaf med alt imellem 3-10 slag lige løbende efter hinanden. Slagene er så hurtige og hårde. Er det normalt st man pludselig går fra at have enkelt slag til pludselig at have mange slag i træk så hurtige og kraftige? Jeg bliver SÅ svimmel hvergang, og er nød til at ligge ned. Ifølge netdoktor er det faktisk kritisk, og kan være farligt. Ifølge min læge er alt normalt. Hvad er korrekt?
Hej Camilla,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Sandsynligvis er det fortsat en ufarlig tilstand, du har. Men da der er sket en betydelig ændring fra at have enkeltstående ekstraslag, til at hjertet nu ”galoperer derudaf”, gør, at jeg vil anbefale, at du får din læge til at henvise dig til en hjertelæge.
Mvh.
Peter Steen
Hej Peter,
Tak for at have oprettet denne blog, det er nyttigt at kunne læse både dine indlæg og ikke mindst dine besvarelser til folk, der skriver.
Selv skriver jeg til dig fordi jeg igennem de sidste ca. 3 mrd. har døjet med et øget antal ekstrasystoler, som jeg ind imellem, ved blot at notere ned de dage, jeg har mange, har registreret til at være oppe omkring 150 om dagen. Jeg har siden jeg var 20 år haft nogle stykker om dagen, som også er registreret via Holter monitorering, senest på en måling i efteråret 2018, hvor jeg i en periode døjede med hurtig hjerterytme. En monitoreringen fra 2014 viste enkelte spredte SVES’er og VES’er. 2 tilfælde med kortvarige VES’er i bigemini af 3-4 slag. Ingen atrieflimren. Ingen SVT), samt ekko (normal).
Men nu er der så ballade med tiltagende mange ekstraslag, som jeg synes kom samtidig med, at mine hedeture kom retur efter en ellers dejlig pause på et par måneder 😉 Jeg kunne derfor godt mistænke en sammenhæng med min hormonbalance. Er 47 år og på vej i overgangsalderen.
Mit spørgsmål er, om du tænker, der er grund til at få lavet endnu en Holter-monitorering, nu hvor ekstraslagene er taget til i antal (min seneste Holter var i 2018)? Og ved du om der kan være en sammenhæng med hormonbalancen og rytmeforstyrrelser? Endelig vil jeg høre dig om det på den lange bane er usundt for kroppen/hjertet med mange daglige ekstrasystoler over længere perioder.
Min praktiserende læge har jeg kun talt med på telefonen, da hun kun vil se akutte patienter under Corona. Hun har udskrevet en recept på nogle betablokkere, som jeg ikke har voldsom lyst til at starte på. Men jeg er der, hvor jeg godt kunne finde på at starte op på et hormontilskud, hvis det vil kunne minimere mine ekstraslag.
Jeg bliver ikke dårlig ifbm. ekstraslagene, men de forstyrrer mig i dagligdagen og det kan fx være svært at holde fokus på en samtale, når der hele tiden komme et ekstra slag i brystet.
Vh.
Christina
Hej Christina,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor”.
Først – ekstrasystoler i et ellers normalt hjerte er ufarlige. På kort og på lang sigt. Der findes spredte eksempler på, at (rigtigt) mange ekstrasystoler fra hjertekamrene (“ventrikulære ekstrasystoler”) kan medføre nedsat pumpekraft, men så skal man op i en hyppighed på mere end 10-20.000 per døgn (10-20% af alle hjerteslag).
Det er ikke ualmindeligt at opleve forværring i tendens til ekstrasystoler i forbindelse med hormonelle udsving (graviditet, overgangsalder). Så et hormontilskud i en periode kunne da være et forsøg værd.
Mvh. Peter Steen
Hej Peter,
Mange tak for dit svar. Jeg vil blot give en feedback herfra, efter at jeg nu i 14 dage har prøvet at tage naturlige hormoner i form af Femarelle, som bl.a. indeholder DT56a. Jeg har i perioden stort set ikke oplevet ekstraslag, hvilket selvsagt er utrolig befriende.
Endnu engang tak for din nyttige blog og for at tage dig tid til at svare!
Vh.
Christina
Hej Christina,
Dejligt for dig 🙂
Mvh
Peter
Hejsa.
Jeg er en kvinde på 41 år.
Jeg lider af Angst og har fået konstateret stress i 2018.
Jeg har ofte ekstraslag, især i stressede situationer, men også ved angst. Er det normalt.??
Jeg kan sidde stille i sofaen og pludselig kommer der 3-4 hurtige slag efter hinanden. Jeg bliver enormt forskrækket når det sker, og føler der bliver sende et skud adrenalin gennem kroppen. Jeg bliver ikke dårlig eller noget.
Er ekstraslag en “normal” ting ved angst og stress.
Mvh Heidi.
Hejsa Heidi,
Tak for mail.
Ekstraslag (“ekstrasystoler”) er meget almindelige – og stort set altid “ufarlige”. Stress/angst kan godt være årsag til, at man har flere ekstraslag – men kan også være årsag til, at man mærker sine ekstraslag mere.
Det vil være fornuftigt at få en konsultation ved en hjertelæge eller blive henvist til sygehusambulatoriet – bare for at få en grundig undersøgelse og ultralydsscanning af hjertet. Så er du helt sikker på, at hjertet – bortset fra ekstraslagene – er i orden.
Mvh.
Peter Steen
Hej Peter
Føler man ekstra systoler mere når man ligger på Venstre side?
Jeg har mange pt og jeg mærker dem tydeligt, når jeg lægger mig på Venstre side føles det ekstra slemt, som om hjertet “snubler” rundt inde i brystkassen, det føles anderledes hvis jeg lægger mig på ryggen, eller højre side, kan dog stadig mærke dem.
Det er den længste periode jeg har haft dem, mærker dem ikke helt så meget når jeg arbejder ( som SOSU assistent på plejehjem) men så snart jeg sætter mig eller slapper af så mærker jeg dem meget.
Som skrevet tidligere er hjertet undersøgt og fundet helt ok, holter i januar 2020 har vist næsten ingen ekstra systoler.
Men det er der til gengæld nu, har kontaktet hjertelægen jeg har været hos, men fik bare beskeden Pr tlf at det er meget normalt og ikke farligt.
Sådan føler jeg det jo desværre bare ikke, alt hvad der vedrører ens hjerte gør jo en lidt bange.
Nogen gode råd?
Hilsen Gitte
Hej Gitte,
Det er meget hyppigt, at ekstrasystoler mærkes mere, når man ligger på venstre side. Måske fordi hjertet så falder mere ud mod brystvæggen. Véd du, om dine ekstrasystoler kommer fra forkamrene eller fra hjertekamrene? Hvis de kommer fra hjertekamrene (“VES’er”) – og der er en del af dem – kan det være en god løsning at behandle dem med “ablation” (en kateterbehandling igennem blodåren fra lysken).
Mvh
Peter Steen
Hej Peter
Min søn er teenager og har netop fået at vide at det han mærker formentligt er ekstrasystoler.
Er det noget man kan vokse fra? Han mærker der nærmest hele tiden, siger han, undtagen når han er fysisk aktiv. Det er stået på i halvanden måned nu. Den praktiserende læge kunne ikke høre noget, ej heller se noget på et EKG.
Vi fik beskeden, at så længe det ikke påvirker ham ved fysisk aktivitet, var det okay, men burde man undersøge nærmere om der kunne ligge andet bag?
Hilsen Helena
Hej Peter.
Jeg er en kvinde, 27 år gammel. Jeg har, siden jeg var 20 år mærket meget til mit hjerte. Det startede med ekstrasystoler.
De sidste 4 år, har jeg været plaget af, on-off, at jeg oplever dem anderledes.
Når jeg ligger i sengen for at sove, så mærker jeg en pludselig rus (lidt ligesom sommerfugle i maven) min vejrtrækning øges i et øjeblik og så slår mit hjerte over i en anden rytme. Pulsen er regelmæssig og går måske fra min hvilepuls (50-60) til 80 slag i min. Selvom pulsen er regelmæssig så føles det lidt som om hjertet flopper rundt i brystet, og jeg bliver lidt stakåndet. Jeg kan ved at vende mig i sengen/strække mig/ spænde op i kroppen få pulsen op og så stopper mit hjerte for et kort øjeblik og slår over i normal rytme igen. Problemet er, at det så sker igen og igen, indtil jeg er så træt, at jeg bare falder i søvn. Jeg kan heller ikke ligge i sengen ret længe efter jeg vågner om morgenen, før de kommer igen.
Ved Holter monitor viser der sig lettere arytmier såsom sinusarytmi og SE samt forlænget AV-overledning, nogle gange PQ op til 0,56 sek. desuden intermitterende anden atrial rytme. Jeg forstår ikke, hvad dette betyder? Det blev ikke uddybet for mig. Kan du forklare mig dette nærmere?
Det er meget ubehageligt, når det står på, men jeg bliver ikke svimmel, blot stakåndet og selvfølgelig lidt ængstelig.
Jeg har også få episoder årligt med SVT, hvor jeg selv kan stoppe anfaldene ved at holde vejret mm. Når jeg bliver meget nervøs så får jeg mange ekstrasystoler i streg – slag/pause/slag/pause, altså hjertet springer nærmest hvert andet slag over.
Jeg har været undersøgt over 2 gange, I øvrigt ser mit hjerte helt normalt ud.
Jeg er dog stadig bekymret og pt. Meget generet af det. Håber du kan belyse det noget mere for mig.
Mvh Ida
Hej Peter
Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?
Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!
I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.
Jeg er bliver undersøgt i maj mdr
ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)
EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.
Jeg døjer stadig med det i dag!
Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.
Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!
Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.
Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?
( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)
Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!
Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?
Mvh
Camilla A
Hej Camilla,
Tak for dine to kommentarer på min blog. Og beklager, at jeg ikke har svaret dig endnu. Det lyder, som om du har noget, vi kalder for “ekstrasystoler”. Altså ind imellem har nogle ekstraimpulser i hjertet, som ikke giver dig puls – men som forsinker det næste normale pulsslag, så du mærker ophold eller stop af hjertet. Derudover kunne jeg godt – ud fra, hvad du skriver – få mistanke om, at du ind imellem kan have længerevarende hjerterytmeforstyrrelse (4. juni og 4. juli). Da dit EKG og ekkokardiografi begge ser normale ud, er der ingen “fare på færde”. Det kan være pokkers besværligt at få “dokumenteret”, hvad det er der sker, når du har dine hjerterytmeforstyrrelser. Ligesom i alle mulige andre situationer (biler, computere osv) er periodiske fejl besværlige “at fange”. Hvis du selv har et pulsur/bælte eller – endnu bedre – et AppleWatch, der kan optage EKG, kan du prøve, om du ikke selv kan fange det, næste gang du oplever forstyrrelser.
Da du har mærket svimmelhed, mens du har haft EKG-overvågning – og overvågningen har været normal – tyder det på, at svimmelheden ikke har noget med hjerterytmen, eller med hjertet i det hele taget, at gøre.
Mit vigtigste budskab til dig er, at når EKG og ekkokardiografi er normale, skal du ikke bekymre dig om, at du fejler noget alvorligt med hjertet. Og så er der heller ingen grund til at begrænse dig i dine daglige aktiviteter – inklusive dine sportsaktiviteter.
Mvh.
Peter Steen
Hej Peter – jeg vil gerne spørge dig til råds vedr de ekstrasystoler, der gennem mange år har plaget mig i perioder. Jeg er 69 år, har Ehlers Danlos Syndrom og Osteoporose med sammenfald af rygsøjle øverst i brystkasse – foruden forskellige andre sekundære tilstande. I perioder oplever jeg anfald af ekstrasystoler og enkelte løb af hurtig hjerterytme. – og jeg har adskillige gange været undersøgt med EKG, Holter og for et par år siden ultralydscanning af hjertet. Der har ikke været tegn til andet end en “ufarlig” tilstand……. MEN det har jeg noget svært ved at “huske” næste gang en anfaldsperiode starter. I øjeblikket oplever jeg rigtig mange ekstrasystoler – gennemsnitlig 2 – 4000 pr døgn – men har svært ved at finde ud af om jeg – igen – bør opsøge lægen – eller om de kroniske smerter i specielt venstre side af bryst og skulder område, forværrer mit fokus på ekstrasystolerne ? Med andre ord – er ekstrasystolerne stadig “ufarlige” eller …. ?
Hej Margrit,
Tak for dit spørgsmål. Højst sandsynligt er dine ekstrasystoler fortsat “ufarlige”. Hvis du er usikker, vil jeg anbefale, at du taler med din læge – og evt henvises til en hjertelæge.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter. Vil lige spørge ind til mine ekstrasystoler .
Jeg er en mand på 29 år, fysisk god form og muskuløs. Jeg har siden jeg var måske en 15 år mærket til ekstrasystoler. Dengang oplevede jeg måske 1-2 styk engang imellem, forhørte mig hos lægen da første gang var skræmmende. Jeg vendte mig til dem, og så lidt som jeg oplevede det var det ikke generende.
Men som jeg er kommet op gennem 20’erne er det blevet meget værre. I pr har jeg oplevet det slemt 2 gange af 1-3 ugers periode, hvor det så er stilnet af igen. Jeg er i en periode nu hvor jeg har haft godt gang i det nogle dage. Jeg mærker meget til det når jeg ligger mig i sengen, det kan stort set være non stop i et par timer til jeg falder i søvn. Det uanset om jeg ligger på en af siderne eller ryggen.
Jeg har nogle gange i mine 20’er fået lavet EKG, og mit hjerte har vist at være normalt og sundt, men har selvfølgelig ikke lige haft nogle ekstrasystoler, mens man lå med ledninger på så de kunne se det. Vil du anbefale en Holter? Eller er der noget jeg burde gøre, synes det virker ret voldsomt at have i flere timer af gangen.
Mvh. Bjørn
Hej – jeg har tidligere skrevet til dig i slutningen af 2020 vedr ekstra systoler. Jeg har netop været til ultralyd scanning hvor alt var normalt. Jeg afventer nu Holter som der desværre er lang ventetid på. På grund af EDS og Osteoporose har jeg kraftige smerter og spændinger i brystkasse og ryg og jeg kan mærke – og høre- hvert eneste hjerteslag – og dermed og hvert eneste ekstra slag i hele kroppen. Det bekymrer mig rigtig meget, at jeg ved den mindste bevægelse af kroppen, synes at fremkalde ekstra slag. Der er omkring 20 ekstraslag pr minut – puls 80-90 . Anfald af forskellig varighed fra minutter til flere timer flere gange pr uge. Det hele er ledsaget af angst og spekulationer. Er det “normalt” at kunne få så mange ekstra slag pr minut pga smerter – måske forstærket af angst ?
Hej Margrit,
Tak for din kontakt og spørgsmål. Du må desværre nok afvente din Holter-optagelse for at få en god “dokumentation” af dine ekstraslag. Det er ikke min erfaring, at smerter – i sig selv – giver anledning til ekstraslag fra hjertet. Derimod kan antallet af ekstraslag forstærkes ved stress/angst.
Mvh
Peter Steen
Hej og tak for en super blog:-)
Lider af angst gennem mange år også haft rigtig mange ekstra systoler,de er nu begyndt at komme i løb ca 5-5 lige efter hinanden og det gør mig max bange,fået taget ekg men viste intet og selvfølgelig var de væk da jeg lige fik det taget er nu kommet i løb to gange siden ,er meget bange er 63 år..Håber på svar .
Hej Pia,
Tak – det glæder mig, at du kan bruge min blog. Jeg vil anbefale, at du bliver henvist til en langtids-EKG optagelse (“Holter-optagelse”), hvor man registrerer din hjerterytme over flere døgn. Hvis du ikke allerede har fået det gjort, bør du også have lavet en scanning af dit hjerte – det, man kalder for en “ekkokardiografi”.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter.
Kan ekstrasystoler ses udenpå brystet? Jeg har oplevet at have et “hoppende” hjerte i ca 1,5 time som tydeligt kunne ses på brystet. Normale hjerteslag kan ikke ses så er i tvivl om hvad det var. Havde ingen smerter eller andet besvær, men det var selvfølgelig en smule ubehageligt, mens det stod på.
Mvh. Tonni
Hej Tonni,
Tak for din interesse for min blog – og for dit spørgsmål. Hvis du er tynd, kan ekstrasystoler godt ses uden på brystkassen. Hvis du er lidt mere “polstret” vil jeg ikke forvente, at man direkte kan se ekstrasystolerne på brystet.
Mvh
Peter Steen
Hejsa:)
Hvor sandsynligt er det at betablokker hjælper på ekstra slag? Min læge nævnte betablokker ( som jeg tog ved behov ), men ved ikke lige helt hvordan jeg har det med at tage det i forhold til bivirkninger- og bare medicin generelt vs virkning
Af betablokker.
Jeg har været noget generet af ekstra slag og har derfor fået foretaget en holter som viste at 8% af slagene var ventrikulære ekstraslag og er henvist til skanning.
Mvh Trine
Hej Trine,
Tak for din mail.
Nogle gange hjælper betablokker mod ekstraslag, så du kan roligt prøve dem. Det er fint, at du får lavet en scanning af hjertet – for at være sikker på, at det ser fint ud.
Vh. Peter
Tak for svar. Så vil jeg prøve dem, når det er værst.
Jeg har lige et spørgsmål mere:) hvorfor overvejer man at lave arbejds-ekg? Det står ikke nævnt i mit svar, men det står nævnt i min journal på sundhed.- at det bør overvejes.- jeg ved dog ikke om det afhænger af hvad scanningen viser..
Hjerterytmen var iøvrigt normal, bortset fra ovennævnte ekstraslag.
Hej 🙂
jeg oplever daglige mærkbare ekstrasystoler, det er temmelig ubehagelige og kan mærke dem i maveregionen primært, som en slags sammentrækning, der er svært at beskrive, men lidt ligesom en kombination at en mavekrampe og fornemmelsen når man kører over en bakketop og får et sug i maven. Jeg har et ur der kan måle EKG og har klar sammenhæng mellem mavesymptomer og ekstraslag. Jeg er blevet undersøgt med EKG/Holter monitor, ultralydsscanning og alt virker normalt, men påvist er der både supraventrikulære- og ventrikulære ekstrasystoler spredt ud over døgnene for målingen . For at prøve at lindre ubehaget fra ekstrasystolerne får jeg Metomylan 25mg 1xdgl. Det hjælper en smule og tager toppen, men jeg har bemærket af EKG på mit ur af ekstrasystolerne har ændret karakter fra et ekstrasystole til et mere grenblok lignende EKG udslag(Kaninører der peger op) og kun ekstraslagene de “normale” hjerteslag har en fin sinusrytme. Er det normalt eller noget der kunne tyde på en hjerterelateret lidelse.
Hej Peter,
Tak for din henvendelse og spørgsmål. Det lyder, som om dine ekstrasystoler overledes med et “grenblok” – sandsynligvis noget, der kaldes for et “højresidigt grenblok”. Det kan være en konsekvens af medicineringen med metoprolol. I sig selv er det helt uden betydning. Og således ikke et tegn på ændret, eller mere alvorlig, hjertefejl. Hvis du er usikker på betydningen, vil jeg foreslå, at du taler med din læge om det.
Mvh. Peter Steen
Hej Peter
Tak for denne side! Jeg kan se at du får mange spørgsmål om ekstraslag, men jeg håber at du har mulighed for at svare mig også ?
Jeg er 46 år og har haft perioder med ekstraslag de sidste ca 10 år. I lang tid har det dog været næsten helt væk.
De sidste 2 år er det dog kommet rigtig meget igen. Jeg ved godt at det ikke er “farligt”, men alligevel kan jeg ikke lade være med at bekymre mig.
Mine ekstraslag kommer i “anfald” af en halv til 10 timer, hvor hvert 3. hjerteslag er et ekstraslag. Det er altså “regelmæssigt uregelmæssigt”. Anfaldene forsvinder lige så pludseligt som de opstår. Det kommer oftest om aftenen og forhindrer mig fuldstændig i at sove, fordi det føles som om der er en flagermus løs i min brystkasse.
Jeg har fået taget ekg over 5 dage samt en grundig ekkekardiografi. Alt var normalt. Jeg er i behandling med betablokkere, men de har ikke rigtig nogen effekt andet end at dæmpe “styrken” af slagene.
Jeg kan godt have perioder (månedsvis) uden anfald.
Mine spørgsmål er følgende:
Har jeg “mange” ekstraslag (er 30% i 8-10 timer på et døgn meget?)
Er der noget jeg kan gøre for at mindske anfaldene?
Kunne ablation hjælpe i mit tilfælde?
Kan øgningen i anfald de sidste par år have noget med menopausen at gøre (jeg har stadig regelmæssig menstruation)?
Er der grund til bekymring (jeg er især bange for at min hjerterytme lige pludselig går helt i “kludder”)?
Tak og venlig hilsen
Hej Amanda,
Tak for din kommentar.
Som udgangspunkt er ekstraslag – “ekstrasystoler” – ikke skadelige. Man bør have undersøgt hjertet med ultralyd – “ekkokardiografi” – hvad du også skriver, du har fået gjort. For at udelukke, at der er noget galt med hjerteklapper, tømningskraft osv, som kan belaste hjertet og hvor ekstrasystolerne kan være en markør for en sådan belastning. Jeg tager udgangspunkt i, at du har fået foretaget ekkokardiografi tidligere og at denne var normal.
Jeg kan ikke udelukke, at det kan have sammenhæng med klimakterielle ændringer, at du har fået flere ekstrasystoler de sidste par år. Jeg ser jævnligt, at der kan være en sammenhæng.
Du kan typisk ikke gøre noget ved tendensen til ekstrasystoler selv. Medicin som betablokker og calciumblokker kan nogle gange have effekt. Mere effektivt er fx flecainid.
Du skriver ikke, om ekstrasystolerne er fra forkamrene eller fra hjertekamrene? Måske véd du det ikke…
Hvis de er fra hjertekamrene (det kaldes “ventrikulære ekstrasystoler”), vil man ofte kunne fjerne dem med en ablationsbehandling. Det kan også lade sig gøre, hvis de kommer fra forkamrene – særligt, hvis de kommer (hovedsageligt) fra samme område. Betingelsen for at fjerne dem med ablation er, at ekstrasystolerne er til stede i et vist omfang ved indgrebet. Det kan nogle gange være en udfordring.
30% ekstrasystoler igennem mange timer er da bestemt “mange”. Men fortsat ikke noget, du skal være betænkelig ved.
Jeg ser ind i mellem, at personer, der har mange ekstrasystoler (specielt fra forkamrene) efterhånden udvikler “atrieflimren” (du kan læse meget mere om atrieflimren på min blog).
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter.
Jeger en kvinde på 41 år, der de sidste 4 uger har lidt meget af hurtig hjerterytme.
Jeg fik lavet 3 ekg ved egen læge, som viste normalt ekg.
Men lægen henviste mig til Århus Hjerteklinin.
Hvor jeg for en uge siden fik en holter maskine på i 48 timer.
Jeg kom ind til samtale, og hun kunne se jeg havde nogle ekstra slag imellem mine hjerte slag en 15 stk imellem de normale og så kan det komme med få minutters mellemrum.
Nogle dage er de væk eller mærker dem ikke i 3-6 timer og andre dage stikker den helt af.
Jeg blev meget nervøs og bange efter samtalen, da hun ikke rigtig satte en titel på mit hjerteproblemer. Hun sagde meget tydeligt, vi skal ha undersøgt dit hjerte, men det er ikke noget du skal dø af.
Og så dik jeg en tid d.18 maj 🙁
Nu har jeg haft rigtig mange hurtige hjerteslag igennem hele påsken.
Og bliver urolig og tænker, skal jeg reagerer og få
Mit hjerte undersøgt inden d.18 maj eller kan jeg være rolig med hendes besked.?
Mange frusterende og nervøse hilsner melina .
Hej Melina,
Du kan være helt rolig og vente på, at få dit hjerte undersøgt nærmere den 18. maj. Med al sandsynlighed er der tale om generende – men i øvrigt godartede – ekstraslag (kaldes også for “ekstrasystoler”). Men du bør have lavet den ultralydsundersøgelse af hjertet, som er planlagt ved Aarhus Hjerteklinik den 18. maj. Bare for at være helt sikker på, at hjertet i øvrigt er velfungerende.
Venlig hilsen,
Peter Steen
Hej
Nu har jeg fulgt med lidt tid og har lige et par mange spørgsmål.
Jeg er en 34 årig kvinde, som har ekstraslag, som stammer fra hjertes pumpekamre. Lægen sagde at de kommer i et antal af ca 8% af samlede hjerteslag. Jeg synes det er enormt generende, men mærker dem dog oftest kun når jeg slapper af, men så kommer der også mange synes jeg, og jeg har svært ved at falde i søvn nogle gange pga dem. – de mærkes ofte hele aften over mange timer.
Scanningen af hjertet viste heldigvis ingenting, og min alm læge havde ordineret betablokker som jeg kunne tage når jeg fik “anfald”. – hjertelægen mente dog at jeg skulle tage dem dagligt et par mdr og så måtte vi se om de hjalp.- så det har jeg gjort i 4 dage – 25mg. Burde man allerede nu mærke forskel? Virker de over hele dagen eller kun et par timer? Skal effekten bygges op? Jeg synes nemlig overhovedet ikke at de har reduceret antal/styrke, kun sænket pulsen.
Og hvordan virker de egentlig helt på ekstra slag- jeg synes jo ikke det giver mening at sænke pulsen- når det oftest er der jeg mærker dem i forvejen. Hvor sandsynligt er det at betablokkerne kommer til at hjælpe, når de ikke endnu har givet en effekt? Jeg glemte at spørge om alle de spørgsmål.
Han nævnte varmebehandling, som lød til at være sidste udvej- men hvor mange ekstra slag skal man have for at sådan en behandling kommer på tale- er fx ca 8% af den samlede mængde nok? – samt hvor sandsynligt er det at varmebehandling ville virke?
Eller skal man bare lære at leve med uroen i brystkassen.
Tak fordi du tager dig tid til at svare.
Vh Cathrine
Hej Cathrine,
Tak for din interesse for min blog – og for dine spørgsmål.
Heldigvis skal du vide, at når du iøvrigt har et normalt hjerte, er dine ekstraslag/ekstrasystoler ikke nogen risiko for dig – hverken på kort eller lang sigt. Men de er selvfølgelig generende. Min erfaring g er, at behandling med betablokker kun sjældent har effekt. Ekstrasystoler kommer ofte hyppigere, når pulsen er lav. Det er en følge af hjertets måde at styre aktiveringen af de elektriske impulser. Og behandling med betablokker sænker jo netop pulsen.
Derimod er ablationsbehandling oftest effektivt. Specielt, når der er pænt mange ekstrasystoler – så er der noget “at sigte efter”. Og i størrelsesorden 8% ekstrasystoler er “pænt mange”. Specielt de ekstraslag/ekstrasystoler der kommer fra “udløbsområderne” af højre eller venstre ventrikel (=pumpekamre/hovedkamre), er ofte taknemmelige at behandle med ablation. Så det er bestemt ikke “sidste udvej” – snarere en behandling, man bør overveje rutinemæssigt frem for langvarig medicinsk behandling med tvivlsom effekt.
Venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter
Jeg er 36 år. I april 2017 mærkede jeg første gang noget fra hjertet, jeg kom på akutten hvor man mistænkte atrieflimmer og jeg blev henvist til Holter og ekko. Mens jeg ventede på undersøgelserne fik jeg det værre og værre. Undersøgelserne viste at jeg havde nogle dobbeltslag og ekko var fin. Lægen sagde at det ikke var noget jeg ville dø af.
Men alt blev værre.. jeg mærkede efter konstant , alle dobbeltslag blev registreret og smerter i brystet, utilpashed, kvalme og svimmelhed blev fast følgesvend. Jeg mistede mit job og kunne slet ikke være alene.
Jeg fik dernæst konstateret generaliseret angst. Jeg har nu siden 2018 fået betablokker og siden 2019 fået angstmedicin. Jeg har fået job igen men jeg kæmper.
Jeg mærker dagligt kraftige ekstraslag, følelsen af uro i brystkassen, kvalme, trykken/smerter i brystet, svimmelhed. Jeg har forsøgt at tale med min læge om det som bare siger at jeg er jo undersøgt og så sker der ikke mere.. jeg er meget hæmmet i min hverdag. Hvad skal jeg gøre?
Vh Mai-Britt
Vh Mai-Britt
Hej Mai-britt,
Det lyder tungt. Når du har et normalt hjerte ved ekko, er det sandsynligvis korrekt, at dine ekstraslag ikke er “risikable”. Altså udgør en egentlig risiko for dig. Men derfor kan de jo åbenlyst være særdeles generende alligevel. På din kommentar lyder det som om, der er en stor portion angst med i billedet. Havde du problemer med angst før du begyndte at mærke ekstraslag? Og kommer ekstraslagene fra forkamre eller hjertekamre. Nogle gange kan man fjerne ekstraslagene ved en såkaldt “ablationsbehandling” (“brænding”), hvor man finder det sted i hjertet, ekstraslagene kommer fra – og herefter varmer præcist dette område op, så det ikke mere kan lave elektriske impulser. Er det noget, der har været tale om?
Jeg går ud fra, at din angst er vurderet i psykiatrisk regi. Og at behandlingen også er sat i værk af psykiater. Hvad med psykologbehandlinger?
Jeg vil foreslå, at du beder din praktiserende læge om en henvisning til en hjerteafdeling, der har særlig ekspertise indenfor behandling af hjerterytmeforstyrrelse (Aalborg, Skejby, Odense, Gentofte, RH). Hvis du har en forsikring, kan det også være Mølholm.
Mvh
Peter Steen
Kære Peter Steen,
Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her 🙂
Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.
Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.
Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.
Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.
Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.
Mine spørgsmål til dig er:
Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?
Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?
Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)
På forhånd mange tak for svar.
De bedste hilsner fra Anne
Kære Anne,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor” og din henvendelse.
Hvis dit hjerte i øvrigt er normalt, udgør ekstrasystoler ikke nogen risiko. Men derfor kan de jo godt være generende. Jeg går ud fra, at du har fået lavet en ultralydsundersøgelse af hjertet (det, man kalder for en “ekkokardiografi”)?. Ellers bør du henvises til en hjertelæge til dette. Der findes forskellige måder, man kan forsøge at afhjælpe ekstrasystoler på – både medicinsk og med “ablation” (=varmebehandling/brænding), hvis man kan sandsynliggøre, at ekstrasystolerne kun kommer fra et (eller nogle ganske få) sted(er). Det er jo kedeligt for dig, at det har udviklet så voldsom en angst. Jeg har erfaring for, at det kan hjælpe med psykologkonsultationer. Tal eventuelt med din praktiserende læge om dette.
De bedste hilsner,
Peter Steen
Kære Peter Steen
Jeg fik i 2019 konstateret atriflimmer. Jeg fik en ablation i marts 2020, som virkede fint. I juli måned blev jeg indlagt på Herlev med betændelse i galdeblæren. Fik antibiotika og blev udskrevet efter 4 dage. Blev rigtig syg efter et par dage og indlagt igen med akut nyresvigt. Hjertet havde det heller ikke for godt og jeg blev overført til Gentofte og fik en pacemaker. Her konstaterede de, at jeg havde fået en farlig bakterie på Herlev og kom i isolation. Retur til Herlev, hvor de omsider fik nyrerne igang igen. Så tilbage til Gentofte til vurdering af om pacemaker var nødvendig. Den kom af og efter 1 måned var jeg hjemme igen.
Jeg gik igang med træning igen i form af gåture. Men blev hurtig besværet at syre i benene som dog forsvandt lidt når jeg fortsatte. Fik atriflimmer igen og rigtig mange generende ekstraslag. Fik en ny ablation i december 2020, som måske nok hjalp på atriflimmer men ikke ekstraslagene og jeg kan ikke mærke forskel. En ny holtermåling som viste 23.000 ekstraslag i døgnet og det var på en god dag.
Jeg er 75 år med diabetes 2 som altid har været velreguleret indtil januar, hvor blodsukkeret pludselig steg. Jeg får metformin, forxiga, atorvastin, selo-som, kaleorid, furix, eliquis og ramipril 5mg.
Jeg er meget plaget af ekstraslagene og lidt trykken for brystet, svimmelhed og lidt åndenød. Mit blodtryk er lavt 95-110 over 55-65 puls 60-65.
Nu vil min hjertelæge gerne udskifte ramipril med entresto, men efter at have læst om bivirkningerne er jeg i tvivl, set i lyset af min sygdomshistorie. Kan heller ikke se, at entresto kan fjerne de generende ekstraslag og evige “hjertegalop”.
Hvad mener du? Vil være meget taknemmelig for en second opinion.
Mvh
Sonja
Hei Peter Steen,
Jeg har lest kommentarene dine på denne siden og synes du gir gode og forklarende svar. Jeg er en jente på 38 år som har slitt periodevis med ekstrasystoler. Jeg er slank og 170 høy og har ingen underliggende sykdommer. Har hatt anfallsperioder i 2010 (ingen klar utløsende årsak), i 2019 (etter en lungebetennelse) og nå i september 2021 (pfizer dose 1 juli 2021 og dose 2 24 sept 2021). Har tatt 3 ultralyder. 1 A-EKG (og 3 holter) siden 2010 som viser friskt hjerte med god pumpekraft. UL i okt 2021 viste en bitteliten lekkasje/miralkaff som mange har og som IKKE har prognostisk betydning. Holter 24/t i okt 2021 viser 1300 unifokale VES og noen løp med EAT. VES ble trigget av bevegelse, gå opp trapp, bøye meg, reise meg opp eller jogge/løpe. Dette opplevde jeg som er voldsomt anfall da jeg merker nesten hver eneste VES. Løp opp en bakke og fikk VES annethvert slag i 30 sekunder. Veldig skremmende. Kardiologen sier det Ikke er farlig og jeg fikk beskjed om at dette bare var en plage jeg hadde. Går nå på 25mgr metoprolol frem til ny kontroll i februar for å roe ned VES fordi jeg er engstelig. Jeg lurer på hvorfor jeg får VES i anfall og hvorfor de oftest kommer mange når pulsen er høy/eller får høy puls av VES. Har i gj.snitt ganske lav puls etter oppstart metoprolol (hvilepuls 45-55). Jeg har kun hatt to kortvarige anfall (1-3 timer) med VES siden oppstart av metoprolol i oktober 2021 ellers kun enkelte/isolerte VES. Hva tenker du? Mine VES har spontant forsvunnet av seg selv etter anfall og jeg har ikke tidligere trengt betablokker. Jeg synes pulsen er litt for lav (men har ingen symptomer på dette) og vil ikke stå fast på betablokker når jeg har anfall så sjeldent. Bør jeg bare venne meg til at VES ikke er farlig? Jeg skjønner ikke hvorfor de kommer og det er vanskelig å tenke at dette er normalt.
Setter pris på din tilbakemelding.
Mvh
Anja
Hei Anja,
Tak for dine spørgsmål.
Det er korrekt, at VES ikke er farlig, når dit hjerte i øvrigt er normalt. Da du har så tilpas god effekt af metoprolol i en lav dosis på 25 mg, kunne du prøve at tage det fast i f.eks. et års tid. Og herefter prøve at stoppe med det. VES-aktivitet ændrer sig ofte over tid, og det kunne være, at du så vil have en fredelig periode. En alternativ mulighed kunne være at behandle dine VES med ablasjon (https://rytmedoktor.dk/ventrikulaere-ekstrasystoler/). Jeg vil foreslå, at du prøver at diskutere mulighederne med din kardiolog.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter Steen
Jeg har siden sidst i november fået et kæmpe tilbagefald af n angst, som jeg også døjede med da jeg var teenager. Angsten giver mig noget jeg bare beskrev som hjertebanken (og 100 andre angst symptomer, såsom vejrtrækningsbesvær) da jeg aldrig havde hørt om ekstra syoler, men det er jo nok det jeg har mærket det sidste stykke tid.
Jeg har fået en EKG ved egen læge der viste nogle ekstra syoler, ved ikke hvor mange, men min læge sagde det var meget normalt.
Nu er jeg i denne situaiton at min kæreste er blevet smittet med covid-19, og jeg har været i isolation med ham de sidste 2 dage. Jeg er højst sandsynligt også smittet, da jeg har ondt i halsen, men kan først blive testet på søndag. I disse dage i isolation har jeg haft ekstremt meget hjertebanken /ekstra syoler og høj puls (op til 120) bpm. Mit blodtryk er lidt til den høje side, men inde for normalen. Jeg kan mærke det konstant, og det føles som om hele min krop dunker, både i hovedet, ud i fingerene osv. Kan det skyldes at jeg er bange for virussen? Eller kan man få ekstra syoler AF covid? I så fald, er det farligt?
Jeg er vaccineret med 1 stik, så frygten for at blive alvorligt syg er der.
Jeg er enormt bekymret og generet af mine hjerteslag, da de føles meget kraftige, og jeg ikke får en pause fra dem.
Håber du når at se min besked inden du går på weekend, så jeg forhåbentlig kan få noget ro!
Jeg er forresten 25 år, slank og rask
Hej Amalie,
Tak for din mail og spørgsmål. Da du iøvrigt er en rask og ung kvinde, har din læge 100% ret i, at der ikke er “noget farligt på spil”. Det er normalt at have højere puls og mere tendens til ekstraslag, når man er syg med infektion.
Så mit råd vil være, at du og din kæreste prøver at nyde jeres isolation og få jeres Covid-19 overstået.
Venlig hilsen,
Peter Steen
Kære Peter.
Jeg er 69 år kvinde. Har de sidste 15 år jævnligt haft extrasystolrt. Voldsomt generende.
Er undersøgt med Holte og ecco. For 2 år siden
Der skulle ikke gives beh.var ikke farligt.
Har lige haft et meget voldsomt anfald med høj puls og højt blodtryk og talrige extra slag.
Blev sesr af 112 ekg viste sve og extrssystoli.
Anbefalede mig at kontakte min læge.
Er nu henvist til hjertespecialist. Dog 1 mfr.ventetid.
Er det i orden at vente.
Der er kommet mere ro på hjertet igen men mærker extraslag dagligt.
Venlig hilsen Bente Jensen
Kære Bente,
Tak for dit spørgsmål.
Når du for to år siden havde et normalt hjerte, vil jeg vurdere, at det er fuldstændigt sikkert at vente en måned på din hjerteundersøgelse.
Mvh
Peter Steen
Kære Peter.
Tak for dit svar.
Det er en rigtig god hjemmeside.
Venlig hilsen Bente
Hej Peter Steen
Jeg fik sidste år et angstlignende anfald – udløst af hjertebanken, muligvis udløst af treo pga en hovedpine og efterfølgende kaffe.
Efterfølgende har jeg fået mange episoder, og i starten udløste disse nye panikanfald. Jeg gik til lægen og fik taget ekg og blodprøver i 4 måneder. Udover lavt kalium var alt fint.
Anfaldende fortsatte og blev derefter henvist til holter i 48 timer. Alt normalt men med sinus arrytmi.
Panikanfaldene stoppede men hjertet driller mig fortsat.
Jeg startede til psykolog da det måtte være psykisk.
Jeg har dog flere gange i januar oplevet at ligge på sofaen med bog eller tv og kan mærke hjertet hoppe over med en finger på pulsen. Det er især udløst efter aftensmad og når jeg ligger på venstre side. Jeg bemærker det kun i hvile.
Hjertebanken giver mig et sus i maven “som om man falder på en trappe” og udløser efterfølgende 10 sekunder med øget puls før det stabiliseres.
Jeg er 30 år, normal BMI, igen medicin, træner jævnligt og blodtryk helt fint.
Har jeg grund tit at skubbe yderligere til sundhedsvæsnet for en afklaring eller er jeg sensible?
Vh
Hej Kenny,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor” og dit spørgsmål.
Jeg synes, det kan være en idé at gentage “Holter”-optagelsen. Den vil sikkert bekræfte, at du ind imellem har nogle “ekstraslag” (=”ekstrasystoler”). Dette er helt godartet og ikke noget, der skal bekymre dig. Men det kan være godt at få det “dokumenteret”.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?
Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.
Mvh Jerker
Hej Jerker,
Tak for din kommentar og spørgsmål. Ekstraslag – uanset om de kommer fra forkamrene eller hjertekamrene – lever ofte “deres eget liv”. Nogle oplever flere ekstraslag, hvis man – af den ene eller anden grund – er presset/stresset. Nogle oplever, at kosttilskud som magnesium kan hjælpe, men hvis man undersøger det mere systematisk, kan man ikke påvise nogen sikker effekt.
Det er meget almindeligt, at ekstrasystoler “forsvinder”, når pulsen kommer op. Men desværre kommer de jo så igen, når pulsen atter falder.
Mvh.
Peter Steen
Hej rytmedoktor.
Jeg er en kvinde på 28 år, Jeg har så længe jeg kan huske haft ekstraslag. Jeg blev tilbage i 2010 scannet og fik Holter som var helt normalt. Døjer meget med angst og har det sidste 6 mdr. haft ekstra slag on/off. Som regel når jeg skal sove eller slapper af i sofaen, kan dog få det når jeg er ude og handle eller på arbejde. Fik taget ekg for et år siden uden noget var abnormt.
Skal jeg være bekymret for de ekstraslag? Jeg har ingen symptomer når jeg får dem, udover nervøsitet og et skud adrenalin. Er det normalt at have dem næsten hverdag? Nogle dage har jeg dem dog ikke, men så i nogle perioder kommer der måske 6-7 stykker på en dag?
Skal jeg være bekymret?
Hej Christina,
Og tak for din kommentar og spørgsmål.
Når du tidligere har fået konstateret, at du har et normalt hjerte, er der ikke noget at være bange for. Ekstraslagene kan selvfølgelig være irriterende, men de er ikke “farlige”. Det er meget normalt, at du nogle dage mærker mere end andre. Og at du mest mærker dine ekstraslag, når du er i ro.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Undskyld! Den har vidst sat mange kommentar ind… ser nu det var i 2013 jeg fik Holter og scanning 🙂
Hej igen,
Korrekt – selvom det var i 2013, behøver du ikke være nervøs.
Med venlig hilsen,
Peter
Hej Peter “Rytmedoktor”
Jeg har et spørgsmål om et udtryk jeg ikke helt ved hvad betyder.
I min journal står der at der ses SR med VES med LBBB.
Hvordan skal det forstås ?
Jeg har haft Holter på hvor der er målt op til næsten 41000 unifokale ves. Har fået betablokker mod det.
På scanning viste at mine hjertekamre er lidt udvidede.
Hej Mijung,
Tak for dit spørgsmål.
SR er forkortelse for “SinusRytme” – altså hjertets normale rytme.
VES er forkortelse for “Ventrikulære EkstraSystoler” – ekstraslag, der har deres oprindelse i hjertekamrene (“ventriklerne”) i modsætning til oprindelse i forkamrene (“atrierne”).
LBBB er forkortelse for “Left Bundle Branch Block” – blokkering af impulsledningen igennem det venstre grenbundt fra forkamrene til hjertekamrene.
I dit tilfælde er denne impulsledning ikke blokeret, men ekstraslagene ligner, som det ville se ud, hvis impulsledningen ikke fungerer. Det betyder i praksis, at dine ekstraslag stammer fra højre hjertekammer.
Mange gange kan denne type ekstraslag fjernes ved en såkaldt “ablationsbehandling”. Jeg vil foreLå, at du taler med din hjertelæge om dette.
Mvh.
Peter Steen
Hej. Jeg er en kvinde på 37 år. For 14 år siden fik jeg en ablation i højre ventrikel pga mange ekstasystoler. Nu er jeg igen begyndt at opleve det. Det startede for nogle måneder siden hvor der gik uger imellem at jeg mærkede det. Jeg fik lavet ekg som ikke viste noget.
Nu er det dagligt med ca 5-6 ekstrasystoler i minuttet (ubehageligt) og nogle gange en lav gradig smerte over venstre side af brystet. Planen er nu en Holter us. Er det sandsynligt at jeg skal ablateres igen? Og hvorfor kommer det igen trods operation.
Jeg kan også godt mærke jeg er bekymret da min 50 årige nabo netop er omkommet i
uden nogen sygdomstegn men med mistanke om en enkeltstående rytmeforstyrelse.
Hej Charlotte,
Tak for dit spørgsmål.
Det er helt korrekt at starte med at lave en “Holter-undersøgelse”. Muligvis er det din tidligere forstyrrelse, der er kommet igen. Men det kan også være noget nyt. Det er vigtigt at få det undersøgt – for også på den måde sandsynligvis at kunne berolige dig med, at det ikke er alvorligt.
Mvh.
Peter Steen
Hej peter
Tak for en god side!
Jeg er en mand på 40
I 2020 blev jeg undersøgt med holter og ultralyd af hjertet og
Fik at vide at jeg skulle til roskilde til en snak. Da jeg havde wpw
Fik så et brev med en tid til ablation, men det blev aflyst grundet corona!
Jeg har i perioder følesen af dobbelt slag, og så kan jeg gå i en lan periode iden noget og så kommer der lidt igen, ingen hurtig puls eller noger blot ekstar slag .
Sjal siges at jeg i 2011 var indlagt på hjerte afd i næstved for mange ekstra slag, lå der i 2 dage og var efterfølgende til ultralyds og test for hjerter men de fandt intet!
Og ja så gik der små 8-9år uden nogen. Rigtig symptomer
Mit spørgsmål er nu.
Er ablation det rigtige eller burde jeg evt blive tilbudt noget medicin i sted for?
Syntes bare at det var mærkeligt at man var til en scanning af hjerter i slagelse, fik at vide at det var wpw og man skulle have en snak mes roskild, for bare at få en tid til operation?
Håber du kan hjælpe mig lidt på rette vej 😀😀
Hej Morten,
Det sker jævnligt, at man – som du – kan have en ekstra ledningsvej imellem forkamre og hjertekamre uden at “mærke til det”. Problemet med den ekstra ledningsvej – udover, at den kan give anledning til anfald med hurtig hjerterytme – er, at vi har en ret stor risiko for på et tidspunkt i løbet af livet, at begynde at få en anden hjerterytmeforstyrrelse – atrieflimren. Hvor impulserne i forkamrene er alt for mange og hvor man – hvis man har en ekstra ledningsvej imellem forkamre og hjertekamre – risikerer, at der kommer for mange impulser igennem denne og ned i hjertekamrene. Og dermed giver en helt ustyrlig høj hjerterytme, der kan være livstruende. Derfor anbefaler vi som oftest at få fjernet den ekstra ledningsvej ved en ablationsbehandling.
Så mit korte svar til dig er, at det vil være relevant at få gjort en ablation.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter,
Tak for en meget relevant og oplysende blog.
Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?
Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?
Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.
Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.
Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?
I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.
Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.
På forhånd tak for svar.
Hej Camilla,
Tak for dine spørgsmål.
“SVES” og “VES” er ganske rigtigt forkortelser for ekstraslag fra henholdsvis forkamrene (SVES) og hjertekamrene (VES). Hyppigheden af ekstraslag kan variere meget igennem livet – fra dag til dag og fra måned til måned. De er oftest helt harmløse, men kan selvfølgelig være generende. Det er vigtigt, at man har fået sikret, at hjertet i øvrigt ikke fejler noget. Derfor er det helt relevant, at du får gjort en ultralydsscanning af hjertet.
Notatet fra akutafdelingen kan jeg ikke sikkert “oversætte”. Det giver desværre heller ikke den store mening for mig.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej,
Jeg er en kvinde på 34 som i periode døjer med ekstrasystoler. De kommer ret hyppigt hvis jeg er syg. Hvad kan dette skyldes?
Vh Charlotte
Hej Charlotte,
Tak for dit spørgsmål.
Ofte kan man ikke give nogen god forklaring på, hvorfor nogle har flere ekstraslag end andre. Jeg vil altid anbefale, at man mindst én gang bliver undersøgt af en hjertelæge/kardiolog, inklusive ultralydsundersøgelse af hjertet, for at være sikker på, at hjertet i øvrigt er normalt.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter .
Jeg har haft nogle extra slag, og selv kunne se dem på mit appel ur, jeg fik så afvide de hed “ pac “ og så glemt jeg lidt det igen, efter et stykke tid mærkede jeg noget mærkeligt og fangede det igen, denne gang “ pvc “ og det gik lidt i sig selv, nu mærkede jeg så igen noget… og det lignede ingen af de andre slag, men fik afvide det os var “ pvc “ er der muligt de kan se så forskellige ud ?
Hej Nikolaj,
Ekstraslag kan komme fra forkamrene – så hedder de “atriale ekstrasystoler” eller – på engelsk – “premature atrial contractions” (PAC). De kan også komme fra hjertekamrene (kaldes også “ventriklerne”) og kaldes så “ventrikulære ekstrasystoler” (VES), eller – på engelsk – “premature ventricular contractions” (PVC).
Oftest er ekstrasystoler – uanset om de kommer fra forkamrene eller hjertekamrene – uskadelige. Men kan være generende. Og man bør lige tale med sin læge om det, for at få vurderet, om man bør henvises til undersøgelse hos en hjertelæge.
Mvh. Peter Steen
Hej Peter. Hvis man har kalium ekstra slag pga kalium mangel. Kan det så skade hjertet? Er først kommer i behandling efter 2 mdr hvor der ikke har været gjort noget
Hej Mette,
Kaliummangel kan godt påvirke hjerterytmen, og også give flere ekstraslag. Det er derfor vigtigt, at få genoprettet et normalt kaliumindhold i kroppen. Kaliummangel er ikke noget, der varigt skader hjertet. Når kaliumbalancen er genoprettet, fungerer hjertet og hjerterytmen typisk helt normalt igen. Men det er vigtigt, at du taler med din læge om det – og at I sammen får lagt en plan for at genoprette balancen.
Mvh. Peter Steen
Kære Rytmedoktor.
Jeg er 28 år (kvinde), og mærkede første gang til ekstraslag tilbage i 2010 efter behandling med anti depressiv. De forsvandt igen, da jeg stoppede medicinen (samme år) og mærkede absolut intet til dem i de næste 10 år. I 2020 fik jeg maveproblemer pga. flere traumatiske oplevelser og stress (samt længere tids inaktivitet) – og dette blev så blot værre og værre. Både stressen og maveproblemerne. Jeg fik også slem helbredsangst. I Maj 2020 kom jeg hjem fra en gåtur, og havde (som ofte) voldsom mavesyre/luft i maven. Da jeg satte mig ned, føltes det som om jeg fik en bobbel i brystet/halsen og mit hjerte gik i “bigemini” for første gang. Ringede til en ambulance (da jeg ikke vidste hvad det var/aldrig havde oplevet det før). EKG sagde det var SVES. De forsvandt igen, men min stress, angst og maveproblemer blev forsat værre; samt min puls begyndte i de efterfølgende måneder at stige til (SR) 140-170 bare ved at stå op/gå rundt, hvor den så røg ned på 50 så snart jeg satte mig. Mit blodtryk (som plejede at være perfekt) blev ligeledes meget svingende. Efter et panikanfald i September 2020 har jeg haft daglige ekstraslag. Min seneste 24 timers holter (Januar) sagde:
“SR 51-168. Spredte SVES og (polymorfe) VES. 900 SVES, 1500 VES, flere korte bigemini episoder, flere korte SVT løb. Handler sig ikke om farlig rytmeforstyrrelse. Afsluttet.”
Trods gentagende meldinger om at intet ser farligt ud, har disse rytmeforstyrrelser fuldkommen ødelagt min livsglæde. Mærker dem kraftigt, og mærker hvert eneste slag. Nogle slag føles værre end andre. De bliver ofte forværret efter spisning, ved bevægelse af mellemgulvet/venstre arm, ved “anstrengelser” såsom at gå op af trappen, når jeg ligger mig tilbage i en stol/seng og efter ægløsning op til menstruation. Men uanset hvad, er de der dagligt (blot nogle dage værre end andre). Får også hjertebanken/kraftige slag hver morgen eller hvis jeg vender mig i sengen. Jeg har haft jernmangel (ferritin 2, jern 1) og kalium mangel, men har fået begge op uden den store forskel (kalium tilskud hjalp dog lidt på min bigemini). Tager 20 mg propranolol dagligt, og ingen forskel på ekstraslagene; kun bedring i min urolige puls/hjertebanken (har ikke længere den høje puls blot ved at stå/gå rundt, medmindre jeg lige har spist).
Fik lavet ekko i 2021 (selvbetalt hos privatklinik, da jeg ikke kunne få henvisning), og blev fortalt den var helt normal, og pumpefunktion på 61%. Havde også ekstraslag imens denne blev lavet, så han så dem på ekko og sagde det var VES. Fik også målt EKG imens jeg cyklede, og ekstraslagene blev optaget. Han sagde det så helt harmløst ud, og intet andet påvist.
Ingen af de mange kardiologer jeg har talt med virker det mindste bekymrede, og alle siger at disse rytmeforstyrrelser ikke begrænser mig i at kunne lige hvad jeg vil – men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig over at ekstraslagene er fra flere forskellige steder i hjertet, og om de blot vil blive værre/udvikle sig, om de aldrig forsvinder igen og frygter dem i alt jeg gør – samt det ekstreme ubehag jeg har hver dag er svært at leve med, og det fodrer min angst samt gør at jeg ikke kan komme videre/over det. Det gør mig deprimeret, har svært ved at se en fremtid med et normalt liv hvor jeg kan gøre hvad jeg drømmer om – og mit liv har været sat helt på pause siden da. Tør ikke engang motionere, da hjertet ofte går helt amok (især så snart pulsen begynder at gå ned – men af og til også imens den er oppe, hvilket den meget hurtigt kommer; da jeg er i elendig form). Har forsøgt at ignorere dem, samt frygten over dem, men det kan jeg desværre ikke.
Skal opereres for en cyste på æggestokken, og frygter hvordan mit hjerte vil tage denne stress, operation (og medicin).
Kan heller ikke komme over mine maveproblemer, som jeg samtidigt lider under dagligt; min læge siger at min vagusnerve kan være påvirket pga. disse maveproblemer, og at det også kan påvirke hjerterytmen? Kan der være noget om dette? Er også tit svimmel, især efter spisning og når ekstraslagene er slemme. Føler ofte mit hjerte påvirkes af min mave, og at det er maveområdet der “genere” hjertet.
Synes jeg snart har forsøgt alt. Tager også 300mg magnesium dagligt, uden virkning. Har fået tildelt 25 mg metoprolol, af min kardiolog, som han sagde jeg kunne prøve at udskifte de 20 mg propronalol med.
Har dog endnu ikke forsøgt at skifte.
Så mit spørgsmål er, om der er andet man kan gøre for bedring? Vil så gerne have ro i brystet og min livsglæde tilbage, samt slippe for at føle denne ubehag, frygt og håbløshed.
Undskyld det lange opslag, og på forhånd tak for læsning.
Mvh.
Kære Yasmin,
Tak for dit opslag og spørgsmål.
Du er jo blevet helt relevant undersøgt, og man har konkluderet, at dit hjerte funktionsmæssigt er normalt – bortset fra ekstraslagene. Det betyder, at dine ekstraslag er aldeles “ufarlige” – på kort og på lang sigt. Men derfor kan de selvfølgelig godt være generende. Jeg læser dit opslag sådan, at der efterhånden er kommet en stor psykologisk/angst-komponent med i spil. Jeg vil foreslå, at du taler med din læge om at blive henvist til en psykolog – og gerne en med erfaring i håndtering af personer med hjerteproblemer/hjerterelateret angst.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter.
Jeg har i perioder af mit liv oplevet ekstrasystoler, som så er forsvundet. Når jeg har været hos llgen, har han lyttet til mit hjerte og sagt at det var harmløse ekstrasystoler.
Det har jeg igen nu, et par gange om ugen, og mest om aftenen, især når jeg lægger mig. Det er lidt anderledes i denne periode, da det føles som om det trykker opad mod brystet fra maven, som om der er luft og jeg bøvser mere end normalt. Hvis det lykkes mig at komme med et par ordentlige bøvser, holder ekstrasystolerne op øjeblikkeligt. Ellers kan der gå måske 1-2 timer. Jeg mistænker derfor om jeg har brok i maven? Jeg vil anskaffe mig et træningsredskab som skal kunne genoprette normaltilstanden ved brok og håber det vil hjælpe.
Engang imellem hjælper også en åndedrætsøvelse, der reuglerer vagusnerven.
Nogle gange kommer ekstrasystolerne helt regelmæssiger, ved for eks hvert 3. slag. Enkelte gange om natten kan pulsen være helt regelmæssig, men føles meget langsom (for langsom) – under 60 slag minut.
Jeg er en 71 årig kvinde, slank og i nogenlunde god form. I de sidste år 6 meget stress, og de sidste 9 måneder ekstremt stresset på gr af stort ansvar og mange problemer omkring min mor. Nu er det værste pres overstået, og jeg har lidt mere mulighed for endelig at give lidt slip.
Er det et kendt fænomen at maveproblemer/måske brok kan give et tryk op mod hjertet og forstyrre dets rytme?
På forhånd tak, hvis du har nogle kommentarer
Hej Lene,
Tak for dit opslag og spørgsmål.
Det er ikke ualmindeligt, at personer med spiserørsbrok kan have hjerterytmeforstyrrelser – oftest i form af ekstraslag/“ekstrasystoler”. Spiserøret ligger præcist bagved venstre forkammer og samtidigt deler spiserøret og den øverste del af maven også nervesystem med hjertet – den del af nervesystemet, vi kalder “det autonome nervesystem”.
Derudover er det også velkendt, at mange har flere ekstraslag i perioder, hvor man er presset/stresset.
Det vigtige er – selvom ekstraslagene kan være generende – at det er en ufarlig ting.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter
Vi har tidligere skrevet sammen på mail ang. mulig tilbagefald af AVNRT. Jeg har ikke oplevet flere anfald siden efteråret 2021, hvor vi skrev sammen. Til gengæld er jeg nu (andengangs)gravid og oplever flere ekstrasystoler, som jeg dog ikke er nervøs for. Dog bekymrer det mig lidt, at jeg oplever åndenød og bliver hurtigere forpustet allerede nu, hvor jeg er i uge 20. Jeg har samtidig oplevet to gange, at hele min brystkasse spænder/kramper i 2-3 sekunder for så at gå væk igen. Sådan lidt nærbesvimelsesagtigt i de sekunder, det står på. Jeg har tid til båndoptager i næste uge, men er nervøs for, om den vil kunne vise det, hvis det sker igen – eller om det kan være tegn på en blodprop? (Der er fuld skrue på katastrofetankerne som gravid) Er det noget, jeg bør være nervøs for, eller er det mon bare graviditetsgener?
Bekymrede hilsner,
Julie
Hej Julie,
Tak for din kommentar og spørgsmål. Det er fint, at du får lavet en langtidsoptagelse af hjerterytmen. Med al sandsynlighed vil den vise, at din hjerterytme er fin – måske med nogle “ekstrasystoler”, som også kan give fornemmelsen af pauser. Jeg er helt med på, at der er “fuld skrue på katastrofetankerne som gravid” – jeg er dog meget overbevist om, at der ikke er noget du bør være nervøs for.
Fortsat held og lykke med graviditeten,
Peter
Hej Peter ved ikke om det er her jeg stiller et spørgsmål men nu prøver jeg. Jeg oplever det at jeg engang imellem oplever et varmt sus igennem kroppen og at jeg kort mister vejret/pulsen som faktisk har stået på i noget tid. Det skal lige siges jeg har haft noget med hjertet i Ca 2 år nu. Lægerne mener det har været anfald af supraventrikulær takykardi, eller anfald af eat bær over med mig hvis det er samme hjerterytmeforstyrrelse. I disse to år har jeg aldrig oplevet den her følelse før de seneste 2 måneder fra nu. Som regel når min puls steg kunne jeg altid mærke det i brystet som at der lige pludselig skete noget og at den så steg. Kan forstå på nogle at det måske er ekstra hjerteslag? Har fået af vide at jeg også har hjerteslag men det giver bare ikke mening at jeg først oplever den følelse nu lidt mindre end 2 år? Tænker jeg også må have haft ekstra hjerteslag helt tilbage i begyndelsen..
Hej Mathias,
Tak for din henvendelse og spørgsmål.
Jeg tror, det vil være en idé, at få lavet en (ny) langtidsoptagelse af din hjerterytme (= “Holter-monitorering”). Det vil sandsynligvis gøre både dig og hjertelægen klogere på, hvad der foregår.
Mvh. Peter Steen
Hej Peter. Er kendt med hurtigt hjertebanken som kommer og går men som jeg ikke har haft i noget tid og heldigvis for det. Men har kunne læse at andre også har prøvet det at man får en sitrrende/varm følelse I kroppen og det sker meget for mig og det forstyrre alligevel min søvn en del. Har du nogen ide om hvad det kan gøre det er ihvertfald en lidt ubehagelig følelse da jeg jeg tendens til at miste vejret eller følelse af at miste vejret opstår når det sker.
-Marko.
Hej Marco,
Jeg kan desværre ikke give dig en god forklaring på, hvad det er, der giver dig fornemmelser af “sitren og varme”. Det kan være “ekstraslag/ekstrasystoler”, men kan også være så meget andet.
Mvh. Peter
Okay men det er ikke noget jeg måske skal være bange for? Ingen smerter eller noget når det opstår men det er bare en lidt mærkelig følelse.
Kære Peter
Jeg er en kvinde på 51 år der har døjet med ekstrasystoler (Ves) siden jeg var i starten af 30’erne.
Jeg er blevet undersøgt mange gange hos hjertelægen og jeg har i dårlig perioder over 1200 i døgnet. Jeg blev sidst undersøgt i sommers (2021).
Min puls bliver meget langsom når jeg har ekstrasystoler. Under 50. Jeg kan blive en smule svimmel men føler ikke jeg skal besvime.
Når jeg læser om ekstra systoler skriver folk ofte de har høj puls, men jeg får det lige modsat. Mit appelwatch kan vise en puls på 42 men kun kort, som om pulsen dykker ned.
Er det noget jeg skal bekymre mig over?
Er udover ekstrasystolerne sund og rask. Løber alle hverdage ca. 4 km og udover det går jeg meget på jobbet.
På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen Mette
Kære Mette,
Hvis dit hjerte i øvrigt er normalt (fx ved ultralydsundersøgelse = “ekkokardiografi”), er ekstrasystoler ikke “farlige”, men kan naturligvis være generende. Når din puls bliver langsom, er det fordi ekstrasystolerne ikke giver nogen puls i sig selv – de kommer for hurtigt efter det foregående normale pulsslag, til at hjertet har fået sig ordenligt fyldt op med blod. Til gengæld signalerer ekstrasystolen til hjertets normale pulsstyringscenter, at der lige har været et hjerteslag – og derfor kan pulsstyringscenteret (“sinusknuden”) godt vente lidt med at lave en ny impuls. Hvis dine ekstrasystoler “driller” dig meget, kan en løsning være at fjerne dem med en såkaldt “ablationsbehandling”. Men ellers kan de også bare få lov at være i fred – uden at de skal bekymre dig.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter
Jeg er velbehandlet søvnapnøpatient(OSA) på 20 år(AHI<5), og er blevet opereret for åreforkalkning i CX med en stent for et år siden. Jeg er normalvægtig og er ikke belastet af de typiske livsstilsfænomener/følgesygdomme, der ofte ses sammen med OSA.
Jeg fik for kort tid siden konstateret ekstrasystoler på Kardiologisk i Skejby. Et forsøg med Betablokkere, faldt lidt uheldigt ud, idet jeg udviklede centrale apnøer i størrelsesordenen 25-30 Ahi, samtidigt med et enkelt tilfælde af AV-blok af lll grad. Betablokkerne blev seporeret og der opstod en klar bedring af CSA, ligesom AV-blok ikke længere kunne spores. Herefter fik jeg indop. en pacemaker. Hverken Betablokkerne eller Pacemakerbehandlingen har reduceret de resterende centrale apnøer eller de oprindelige ekstrasystoler. Efter at have læst dit indlæg om ekstrasystoler og betablokkere, kan jeg forstå at dette er typisk, og at man evt. kan have mere glæde af Ablation. Jeg skal til kontrol om 3 mdr., men ved ikke om ablation bliver tilbudt mig på skejby, da jeg efter moden overvejelse har sagt nej tak, til betablokkerne. Der er ikke nogen forståelse for min holdning til betablokkerne, ligesom jeg må konstatere, fænomenet central apnø/hypoksi, ikke tages seriøst, eller medregnes som en belastende faktor ved hjertesygdom, på Kardiologisk i Skejby.
Hvordan kan jeg evt. få en ablation på privathospital, og hvor lang er ventetiden?
Hei igjen Peter,
Jeg har skrevet til deg en gang tidigere angående mine VES. Jeg er plaget periodevis og har i perioder ingenting av ekstraslag-aktivitet. Tusen takk for en fin og nyttig nettside. Jeg har vært utredet med holter og echo mange ganger (2010, 2019, 2021) og har et friskt og sterkt hjerte. Alt ok. På det meste 1300 VES på 24 timer. Dette har kun skjedd èn gang. Sist jeg tok holter registrerte legen korte løp av EAT (ectopic atriaø tachycardia). Eller ektopisk forkammerrytme som han kalt det. Jeg lurer på om det er dette jeg kjenner innimellom, men dette er ofte avhengig av hvilken stilling jeg sitter eller ligger i. Da dunker hjertet kjemperaskt, 1-4 slag veldig fort og så normalt. Ofte hvis jeg ligger på siden, men vrir overkroppen over på ryggen, så skjer dette. I kveld skjedde det igjen, med 1-4 kjempehurtige slag og så en lang pause (føltes som 2 sekunder uten puls) og så 1-4 veldig hurtige slag igjen før lang pause. Merker ingen symptomer, men det er ekkelt med den lange pausen når jeg kjenner på pulsen. Dette forsvinner med en gang jeg reiser meg opp eller vrir meg tilbake på siden. Ofte så endrer jeg stilling fort for at dette skal gi seg.
Jeg står fortsatt på 25mg metoprolol. 12.5mg morgen og kveld pga VES. Har brukt disse siden oktober 2021 når jeg ble plaget av VES igjen. Er det EAT jeg føler? Og hvorfor kommer dette oftest i spesielle stillinger? Min kardiog sier det ikke er farlig og at jeg ikke skal bry meg om det. Hva tenker du?
Og noen ganger får jeg VES i bigemini. Jeg får alltid VES i anfall (minutter til timer). Jeg har alltid høy puls under anfall av VES (80-130bpm). Jeg trodde det var vanlig å få VES i ro med lav puls. Jeg har aldri slitt med VES når jeg har lav puls. Vet du hva dette kommer av?
Takk igjen for en flott og kunnskapsrik nettside.
Mvh
Anja
Hej Anja,
Tak for din interesse for min blog.
Det lyder, som om du er godt undersøgt igennem årene. I så fald er dine ekstraslag helt og aldeles godartede – selvom de kan være plagsomme ind imellem. Det er vanligt, at der er “gode perioder” og “dårlige perioder”. Og også, at der kan være flere ekstraslag i bestemte stillinger – specielt venstre sideleje.
Hos de fleste kommer ekstraslagene særligt, når hjertet er i ro og afslappet – men det behøver ikke være sådan.
Mvh
Peter Steen
Hej Karsten,
Tak for dine inputs og kommentarer, som jeg overordnet set finder relevante. Det er vigtigt, at se os som en hel organisme og ikke hver enkelt parameter for sig.
Mvh. Peter
Hej Peter.
Jeg er en kvinde på 44 år i almindelig god form.Jeg har haft ekstrasystoler i mange år og jeg har lært at leve med dem, så de generer mig ikke. Der kan gå år imellem og så kan de pludselig være der i en månedstid.
Men jeg har fået et nyt puls ur der viser helt ned til 32 om natten. Det kan gå fra 60 til 32 og så efter et stykke tid stige til 60 igen.
Jeg har ingen symptomer og der er ingenting når jeg først står op. Jeg har fået taget et ekg, der så fint ud med ekstra systoler. Jeg har fået lavet et ekko som også så fint ud og venter på en holtor. Men kan det være pulsuret der viser forkert, nu hvor jeg har mange ekstrasystoler?
Vh. Christina
Hej Christina,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor” og dit spørgsmål. Det er formodentligt dit pulsur, der ikke “kan finde ud af” at tælle ekstrasystolerne. Din planlagte Holter-optagelse vil sandsynligvis bekræfte dette.
Mvh.
Peter Steen
Hej Peter er 33 år 185 høj vejer 120kilo . Har rigtig mange extra slag især når jeg ligger mig på siden . Når jeg står op og mærke efter ved min puls er der ikke nogle extra slag . Men kun når jeg ligger ned eller sidder på hug. Nogle af dem kommer spontant uden pause fra hjertet inden det kommer . Har fået taget EKG nogle gange men ligeså snart jeg får taget EKG er der ikke nogle extra selv om jeg har haft rigtig mange hele dagen og 1min før jeg skal ind og have taget EKG . Kan det være angst eller stress ? Er meget bekymret
Hej Kim,
Det er vigtigt, at du får undersøgt dit hjerte – blandt andet med en ultralydsscanning (= “ekkokardiografi). Hvis scanningen er normalt, kan du normalt betragte dine ekstraslag som generende – men uskadelige.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter,
Jeg er en ung kvinde på 23 år, der døjer med angst og særligt ang. hjertet/helbredet generelt. Min angst er ofte fysisk (kvalme, svimmelhed, trykken for brystet osv) og bliver fx. igangsat når jeg oplever stærke ekstra systoler. De sidste 3 måneder har jeg mærket kraftige ekstraslag, der føles som en pause efterfulgt af et kraftigt slag og derefter atter en pause inden hjertet vender tilbage til normal rytme (eller det vil sige først hurtig puls pga. adrenalin). Jeg oplever det kun et par gange om måneden, i vidt forskellige situationer, men det er meget generende da jeg bliver enormt forskrækket og føler, at mit hjerte kortvarigt “går i stå”. Det giver mig en smule kvalme efterfølgende og jeg får et enormt chok hver gang. Det føles umiddelbart lidt hårdt for mit hjerte og jeg får hver gang en fornemmelse af, at det er lige på grænsen til at ryge ud af rytme. Alle jeg deler det med har ikke oplevet noget lign., blot små hop i hjerterytmen som jeg selv også har oplevet – men de her føles anderledes. Jeg har kun fået undersøgt mit hjerte ved normal lytten hos min egen læge hvor konklusionen var, at mit hjerte lyder normalt. Da jeg kun oplever disse voldsomme pauser/slag 1-2 gange om måneden og ud af det blå, er det umuligt at time med et lægebesøg, men samtidig er det fortsat årsag til meget bekymring hos mig… Mine blodprøver er normale og jeg har lidt lavt blodtryk, hvis det er relevant info. Kan de her ekstraslag være en reaktion på angst eller bør jeg få en dybtegående undersøgelse af mit hjerte, for at tjekke om de er et udtryk for andet?
Hej Rosa,
Tak for din henvendelse.
Det lyder som et helt godartet problem, at du ind imellem oplever “ekstraslag” (kaldes også for “ekstrasystoler”). For at være helt sikker, kan du bede din praktiserende læge om at henvise dig til en hjertelæge – inklusive ultralydsscanning af hjertet.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Steen. Jeg har tidligere skrevet til dig ang. en lav puls pga. ekstra hjerteslag. Jeg har nu været til ekkokardiografi, som viste at alt var fint.Jeg har været igennem en holtorundersøgelse som viste at den lave puls skyldtes de ekstra hjerteslag ( som de sagde at det ikke var farligt). Men jeg havde 10 % af hjerteslagene der var ekstra hjereslag…. Lægen vil gerne have mig igennem en ultralydundersøgelse. Skal jeg være bekymret?
Hej Christiina,
Tak for din henvendelse.
Når du har en normal “ekkokardiografi” (ultralydsundersøgelse af hjertet”), er dine ekstraslag ikke noget, du skal bekymre dig om. Jeg er ikke helt klar over, hvad det er for “ultralydsundersøgelse” din læge vil have dig til. Jeg tror, det er en ny “ekkokardiografi”, og hvis du har fået lavet sådan en indenfor det sidste års tid, får du nok ikke meget ny information ud af, at få den gentaget. Prøv at spørg din læge.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hejsa!
Jeg har altid haft ekstrasystoler, og er også blevet undersøgt for det. Både med EKG og Holter. De fleste af dem genere mig ikke. Men nogle gange kommer der 2-4 stykker lige efter hinanden. Min puls er normal både før og efter. Jeg bliver ikke svimmel, kan sagtens få vejret. Men jeg får kortvarigt en følelse af træthed lige efter. Det forsvinder efter et par minutter. Denfang jeg blev undersøgt havde jeg kun enkelte ekstraslag. Bør jeg gøre noget ved det?
Hej Thomas,
Tak for din henvendelse.
Jeg tror ikke, du behøver at bekymre dig. Du skriver, du har fået taget EKG og Holter. Har du ikke også fået lavet en ultralydsundersøgelse af hjertet (“ekkokardiografi”)? Hvis ikke, bør du have det gjort.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Ja. Det glemte jeg at sige. Dengang havde jeg bare kun enkelte slag, nu kommer det nogle gange bare 2-3 slag ad gangen.
Det eneste jeg kan komme på der er anderledes nu er at jeg er gået fra 20MG Escitalopram (SSRI) til 10MG da jeg er ved at trappe ud. Ved at SSRI præparater kan gøre noget ved hjertet. Men det burde vel kun blive bedre af at jeg går ned i dosis? 🙂
MVh. Thomas.
Hej Peter Steen
Jeg har igennem en del år haft ekstraslag som nu er tiltaget. Jeg har fået en Holtermonitorering som viser 14% ekstraslag. I den forbindelse fik jeg tilbudt betablokker Metoprololsuccinat 25mg*2 som umiddelbart dæmpede symptomerne. Jeg har igennem en årrække fået SSRI (nu 5MG Escitalopram) præparat mod generaliseret angst. Er det forvarligt at tage SSRI præparat sammen med betablokker?
Hej Lars Emil,
Tak for din henvendelse.
Du kan godt tage metoprolol sammen med SSRI-præparater.
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Hej Peter Steen
Jeg har siden 2021 oplevet mange ekstraslag og af og til dobbelt/dobbelt ekstraslag. Er udredt med bl.a. Hjerte-CT (ingen forkalkning), ultralydsscanning, EKG, Holter og har fået konstateret lidt over 20% ventrikulære ekstraslag i døgnet. Er medicinsk behandlet med nu Bisoprolol 10 mg dagligt og er henvist til ablationsbehandling.
Har siden 1996 været i stofskiftehormon behandling (fik fjernet skjoldbruskkirtlen) og har tidligere ligget højt i normalområdet. Over de seneste 5-6 år er jeg blevet trappet ned i stofskiftemedicin. Har gennem årene fået påvist omkring 4% ekstraslag som så nu er blevet til lidt over 20%.
Har haft problemer med bivirkninger ved betablokkere, tåler aktuelle lidt bedre. Har trods med. behandling stadig fornemmelse af ekstraslag og mange ekstraslag oven i hinanden. Er lidt frustreret og nervøs over dette. Vil en ablationsbehandling være en god behandlingsmåde.
Hej Kirsten,
Og tak for din henvendelse.
Når du har så mange ekstraslag (20%), vil en ablationsbehandling med stor sandsynlighed kunne løse problemet. Som oftest fjerner ablationen helt dine ekstraslag – eller reducerer dem kraftigt.
Held og lykke med ablationen.
Venlig hilsen,
Peter Steen
Hej rytmedocter..
Jeg er en mand på 30 år
Har døjet med extraslag der kommer fra toppen i hjerte pac på engelsk de sidste 4-5 år, er dog nu begyndt og få nogle når jeg bevæger mig, de andre pac var kun i hvile, de andre hedder ves/pvc og de sker stort set kun når mit hjerte slår over 100 slag i minuttet, og der kan være mange og kan blive rigtigt nervøs, og det som om det bare går den være. Jeg er helt stopper med og spille fodbold, fordi de simplethen har gjordt mig så bange…. Fik taget en cykle test ved lægen, som vidste disse ves / pvc, men synes aldrig jeg fik et ordentligt svar, jeg føler de er så ubehagelige, hvordan kan disse være normale ? Og kun ske så snart mit hjerte slår over 100 slag i minuttet føler dem aldrig når jeg slapper af, og det her det store problem kommer, er blevet så bange for disse at jeg stort set ligger ned hele
Dagen 🙁 ..
Har også fået taget ekodiagraf hvor alt så normalt ud .
Mvh en meget bekymret mand
Jeg er en kvinde på 66 år har hjerteflimmer af og til men får isoptin dagligt . isommers 2022 blev jeg undersøgt af en hjertelæge fordi det var slemt med flimmer anfald og fik at vide at mit hjerte så fint ud . Men her den sidste måned har jeg haft rigtig mange ekstra slag som gør at jeg bliver meget slap og lidt utilpas til tider. Har tænkt om det nu også er eksta slag og ikke noget andet ? kan det give god mening at få undersøgt hjertet igen selvom det ikke er lang tid siden sidst?
Hej Peter Steen, jeg lider jo af ekstraslag og mange . Blev ablateret ( de sad som perler på snor lægens udtryk) i januar 2023 og den første måned efter havde jeg ikke ret mange ekstraslag. Men så kom de snigende og jeg har så igen haft mange + at jeg har en del VT-NS. Nu blev jeg igen ablateret med PFA (med omvejskørsel og gennem skillevæggen)metoden og det har slet ikke virket som slet ikke virket. Har sygt mange ekstraslag så det snære i halsen / palpationet og jeg får åndenød og udmattes. Jeg/ lægerne ved at jeg får hjertesvigt af de mange ekstraslag. Nu til 100kr spørgsmålet : vil det være bedre at få det gjort i lokal bedøvelse igen? min første gang tog 6 timer – Yep det er rigtigt men til sidst kunne jeg ikke mere pga smerter. Jeg er skuffet over PFA metoden , da jeg synes jeg er blevet dårligere og i forvejen er min EF nede på 30 % . Dette er kun 14 dage siden men har igen mange ekstraslag og flere end før operationen. Kan det overhovedet lykkes at komne nogle ekstraslagene til livs?