Atrieflimren og motion
læs mere: Atrieflimren og motionJeg bliver ofte spurgt om: ”Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?” ”Vil det hjælpe på mine problemer med atrieflimren, hvis jeg stopper med at dyrke sport?”
Symptomer på en blodprop i hjernen
læs mere: Symptomer på en blodprop i hjernenHænger den ene mundvig pludseligt, er det pludseligt svært at tale, eller føles det ene ben eller arm pludseligt lammet? Så ring 1-1-2 – det kan være tegn på en blodprop i hjernen.
Atrieflimren og søvnapnø
læs mere: Atrieflimren og søvnapnøObstruktiv søvnapnø er meget almindeligt hos personer med atrieflimren. Op imod halvdelen af alle med atrieflimren har også søvnapnø. Søvnapnø findes hyppigere hos patienter med atrieflimren end de sædvanlige risikofaktorer: forhøjet blodtryk, overvægt og sukkersyge.
Atrieflimren og livskvalitet
læs mere: Atrieflimren og livskvalitetMange mennesker lever et godt og rigt liv på trods af atrieflimren. Der er imidlertid også mange med atrieflimren, der oplever væsentligt påvirket livskvalitet på grund af dette. Det gælder både ved konstant flimren og – måske i endnu højere grad – ved periodisk flimren.
Fokal atrial takykardi
læs mere: Fokal atrial takykardiFokal atrial takykardi kaldes også nogle gange for ektopisk atrial takykardi. Det giver jo ikke nødvendigvis mere mening – men det dækker over en form for hurtig hjerterytmeforstyrrelse, der kommer fra et bestemt sted (Fokus) i forkamrene (atrial), som ikke er det normale impulsdannelsesområde (ektopisk).
Ventrikulære ekstrasystoler
læs mere: Ventrikulære ekstrasystolerEkstraslag fra hjertekamrene er ikke usædvanlige. De er som regel harmløse – men kan være generende. Det er vigtigt at få undersøgt hjertet, hvis man har ekstraslag fra hjertekamrene. Først og fremmest er det væsentligt at lave en ultralydsundersøgelse (Ekkokardiografi) for at udelukke anden hjertesygdom.
Ventrikulær takykardi
læs mere: Ventrikulær takykardiVentrikulær takykardi er en anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertekamrene (ventriklerne). Dette til forskel fra de langt hyppigere hjerterytmeforstyrrelser, der inddrager forkamrene (atrierne).
WPW syndrom
læs mere: WPW syndromWPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler). Oftest mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
AVNRT
læs mere: AVNRTAVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: “AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi”. Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem “går i selvsving” i en form for karruselbevægelse.
Atrieflagren
læs mere: AtrieflagrenAtrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange atrieflagren og andre gange atrieflimren.
