Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operationen er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980’erne udviklet af den amerikanske hjertekirurg James Cox. Han udviklede operationen via forskellige mellemstadier. Derfor kaldes den færdigudviklede operation for Cox’ Maze-III operation.
De stiplede linier illustrerer, hvor man først skærer vævet i stykker – og siden syr det sammen. Der dannes herved en “labyrint” (Maze) fra sinusknuden (der starter de normale hjerteimpulser) til AV-knuden (der leder impulserne fra forkamrene til hjertekamrene).
Operationen er teknisk vanskelig, og er kun i begrænset omfang taget op i forskellige hjertecentre. I øvede hænder er det imidlertid en effektiv behandling af atrieflimren med en relativ beskeden risiko ved operationen. I størrelsesordenen 90% får normal hjerterytme (sinusrytme) ved operationen. Nogle får dog efterfølgende atrieflagren, som man så ofte kan behandles med en kateterablation. Cirka 10% skal efterfølgende have en pacemaker – oftest på grund af påvirkning af sinusknuden. Der er tale om en omfattende hjerteoperation, hvor man skal påregne en betydelig rekonvalescensperiode efterfølgende – ofte op til et halvt års tid.
Maze-IV operation
Der findes en videreudvikling af operationen, som man kalder Maze-IV, hvor man bruger kulde (Cryo), i stedet for en kniv, til at lave linierne i labyrinten med. Fordelen ved denne teknik er, at den kan laves kikkertbaseret. Resultaterne ved Maze-IV er ikke så velunderbyggede som ved Maze-III.
En af fordelene ved Maze-operationerne er, at man samtidig fjerner hjerteøret fra det venstre forkammer. Det nedsætter risiko for blodprop i fremtiden.
Mini-Maze operation
På grund af den vanskelige teknik ved Maze-III operationen, har man udviklet forskellige modifikationer, som samlet set kaldes Mini-Maze. Der er imidlertid ikke tale om labyrint-kirurgi (Maze-kirurgi), men typisk “bare” tale om en kirurgisk baseret isolering af vævene i venstre forkammer omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne. I virkeligheden det samme, som foretages ved en kateterbaseret ablation. Der dannes således ingen labyrint fra sinusknude til AV-knude – hvorfor betegnelsen Mini-Maze er misvisende. Resultaterne ved denne form for kirurgi er samlet set omtrent som resultaterne ved kateterablation – ikke bedre.
Hvornår anvendes Maze-operationerne?
Såvel Maze-III og -IV og de såkaldte Mini-Maze indgreb anvendes hyppigst, hvis man skal foretage anden hjerteoperation. For eksempel reparation eller udskiftning af en hjerteklap hos en patient, der også har atrieflimren. En sjælden gang imellem kan man også vælge kirurgisk behandling for atrieflimren uden samtidigt behov for anden hjerteoperation. Dette vil typisk være, hvis gentagne kateterablationer ikke har givet tilstrækkeligt godt resultat.
Læs også om Mazeoperationer på Hjerteforeningen.dk.
Kan man også fjerne hjerteøret ved Maze-IV, hvor man bruger kulde?
Behøver man livslang AK behandling efter en Maze-IV, hvis man efter operationen har fået normal hjerterytme/sinusrytme?
Hvis man er uheldig og efterfølgende behøver en pacemaker, skal man da i livslang AK behandling?
Hej Marianne,
Tak for dine spørgsmål.
Rent teknisk kan man godt fjerne/lukke hjerteøret ved en Maze-IV operation. Men jeg vil foreslå, at du spørger den kirurg, der skal lave indgrebet, om han/hun også lukker hjerteøret. Hvis du ikke får lukket hjerteøret ved Maze-IV operationen, vil man oftest anbefale, at du fortsætter livslangt med AK-behandling, hvis din risikoprofil i øvrigt er til det (alder, forhøjet blodtryk, diabetes osv. = CHADS-VASc-score større end 1). Det er ikke en eventuel pacemaker, der er afgørende for, at du bør være i livslang AK-behandling. Men derimod en vurdering af dine øvrige risikofaktorer for at være uheldig og få en blodprop.
Mvh
Peter Steen