Her ved slutningen af 2024 vil ”Rytmedoktor” ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår og 2025.
Vi har i løbet af 2024 fortsat arbejdet med at gøre Rytmedoktor endnu mere relevant. Vores ambition er, at Rytmedoktor skal være det bedste sted at gå hen, hvis man selv – eller i familien eller andre nære relationer – har problemer med hjerterytmeforstyrrelser. Først og fremmest atrieflimren.
I 2024 er der kommet nye retningslinjer for håndtering af atrieflimren fra det europæiske selskab for hjerterytmeforstyrrelser, ESC – sammenslutningen af alle hjertelæger i Europa. Der er i de nye retningslinjer særligt fokus på emner, der øger risiko for atrieflimren, vigtigheden af rettidig valg af bedste behandling og vigtigheden af, at følge op og justere over tid – som kan være mange år. Og – meget relevant for ”Rytmedoktor” – at det er vigtigt at stille skarpt på information og patientuddannelse.
I 2024 er der kommet vigtige resultater fra danske forskere, der dokumenterer, at flere end tidligere forventet vil opleve atrieflimren i løbet af livet. Én ud af tre af os vil, i løbet af livet, få atrieflimren – periodisk eller konstant. Det er en stigning fra én ud af fire på bare 10-15 år. Derudover viser de danske data, at 4 ud af 10 (40%) med atrieflimren udvikler hjertesvigt i løbet af livet og 1 ud af 5 (20%) får ”stroke” – blodprop eller blødning i hjernen. Mange, desværre også mange læger og hjertelæger, fortæller, at atrieflimren ”ikke er noget, man dør af” – altså at det måske nok er generende, men ikke alvorligt. Det har vi i virkeligheden vidst i mange år ikke er korrekt, hvad der så også nu yderligere støttes af danske data.
En anden dansk undersøgelse har vist, at man får bedre resultat af ablationsbehandling af atrieflimren, hvis behandlingen tilbydes tidligt efter debut, end hvis man venter i længere tid. Færre fik tilbagefald med atrieflimren blandt de, der fik tilbudt ablation indenfor 1 år efter de fik stillet diagnosen og færre fik komplikationer i form af hjertesvigt, blodprop i hjernen (”stroke”) og død. Det er resultater, der ligger i tråd med en stor europæisk undersøgelse fra 2020, hvor man viste, at det var bedre at få normal hjerterytme – ”rytmekontrol” – (med medicin eller ablation) end at acceptere atrieflimren – ”frekvenskontrol”. Vi har tidligere i ”Rytmedoktor” skrevet og fortalt om dette, som du kan læse mere om i artiklen “Tidlig ablation for atrieflimren giver det bedste resultat” eller via video webinar.
I slutningen af året er der kommet resultater fra en stor international undersøgelse, hvor man har sammenlignet brug af blodfortyndende medicin (Xarelto, Eliquis, Lixiana eller Pradaxa) med lukning af venstre forkammers ”hjerteøre” hos patienter, der får foretaget ablation for atrieflimren. Undersøgelsen viser, at begge strategier beskytter lige godt imod blodpropkomplikationer til atrieflimren (”stroke”), men at der er færre blødninger blandt patienter, der får lukket hjerteøret. Vi har også på ”Rytmedoktor” tidligere fortalt om lukning af hjerteøret, hvilke du kan læse mere om i artiklen “Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)“, eller via video webinar.
Jacob og jeg har planlagt optagelse af nye webinars i starten af januar, hvor vi vil fortælle mere om de nye retningslinjer, og vi vil også fortælle mere om lukning af hjerteøret som alternativ til blodfortyndende medicin.
Hele gruppen bag ”Rytmedoktor” ser frem til at fortsætte med at gøre ”Rytmedoktor” endnu bedre i løbet af 2025 og ønsker dig:
Tak for opdateringen .
Rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår.
Mvh. Anette Ulrich Lund
❤️🤎🤎