I dette udtag fra Rytmedoktor webinaret “Atrieflimren og ablation – Bedste behandling til tiden” omtale hjertelæge Peter Steen Hansen og gæst hjertelæge Jacob Pontoppidan hvornår bør ablation overvejes.
En ny undersøgelse med data fra det danske register for ablationsbehandling (www.ablation.dk) viser, at betydeligt flere opnår stabil og normal hjerterytme (“sinusrytme“) efter ablationsbehandling, hvis de behandles hurtigt efter debut af atrieflimren sammenlignet med senere behandling.
Mine gode kolleger fra Gentofte Hospital har kigget ind i vores fælles danske kvalitetsdatabase for kateterbehandling af atrieflimren. I perioden 2010 til 2018 er i alt knapt 8.000 patienter behandlet med ablation for atrieflimren. Cirka 2.500 patienter (“Tidlige”) blev behandlet indenfor et år efter, de fik stillet diagnosen, og godt 3.000 (“Sene”) blev først behandlet 3 år eller senere efter, de fik stillet diagnosen.
Undersøgelsen viser, at 40% flere af de tidligt behandlede holder stabil sinusrytme i lang tid efter ablationen sammenlignet med de sent behandlede. Resultaterne gælder både personer med anfaldsvis og konstant atrieflimren – og uanset alder ved behandling.
Undersøgelsen viser desuden, at 20% færre af de tidligt behandlede oplever hjertesvigt, blodprop i hjernen (“stroke”) eller død i løbet af opfølgningsperioden sammenlignet med de sent behandlede. I artiklen konkluderer man derfor: “In patients deemed suitable for rhythm control, an early ablation strategy should be considered regardless of atrial fibrillation phenotype and age” – altså: “Hos patienter med atrieflimren, som man gerne vil holde i normal hjerterytme (“sinusrytme”), bør man tidligt i forløbet overveje ablation uanset om atrieflimren er anfaldsvis eller konstant, og uanset alder.”
Undersøgelsen falder godt i tråd med en stor europæisk videnskabelig undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020 (“EAST-studiet“), som jeg tidligere har skrevet om. EAST-studiet viste, at patienter, der blev behandlet for at fastholde normal hjerterytme (med medicin eller ablation) indenfor 1 år efter atrieflimren var diagnostiseret, havde 20% mindre risiko for at få blodpropper i hjernen (“stroke”), udvikle hjertesvigt eller dø af hjerte-/karsygdom, sammenlignet med patienter, der kun fik pulsdæmpende medicin. Tilsammen understøtter de nye danske resultater sammen med “EAST-studiet”, at vi skal tilstræbe normal hjerterytme fremfor atrieflimren – og at ablationsbehandling skal overvejes i en tidlig fase, efter man har fået stillet diagnosen “atrieflimren”.
Symptomer på atrieflimren
Atrieflimren kan være til stede, helt uden at man mærker det. Det er jo i virkeligheden den farligste form, fordi der er risiko for blodpropkomplikation, uanset om du mærker til din atrieflimren eller ej. Og, hvis ikke du mærker din flimren – og dermed ikke ved, at du har det – er der risiko for, at der ikke bliver startet behandling med blodfortyndende medicin.
De hyppigste symptomer på atrieflimren er:
- Øget tendens til at miste pusten, specielt ved fysisk aktivitet
- Reduceret fysisk kapacitet
- Øget tendens til træthed
- Øget vandladningshyppighed
- Nedsat koncentrationsevne
- Urolig hjerterytme
Atrieflimren giver typisk ikke smerter i brystet. Der kan ind imellem være svimmelhed eller fornemmelse af at skulle besvime, men det er ikke typisk. De meget hyppige symptomer på atrieflimren – forpustethed, reduceret fysisk kapacitet og øget tendens til træthed – skyldes den mindre effektive energiforsyning til kroppen, som hjertet præsterer på grund af den hurtige og uregelmæssige tømning.
Undersøgelser og behandling
Der er tre vigtige mål for undersøgelser og behandling:
- Gøre generne ved atrieflimren så få som muligt
- Reducere risiko for blodpropper
- Mindske belastning af hjertet
Først skal man naturligvis have bekræftet, at der er atrieflimren tilstede. Dette er meget simpelt, hvis der er tale om konstant atrieflimren. Så skal man bare tage et elektrokardiogram – et såkaldt EKG. Dette kan gøres ved familielægen, og man kan straks konstatere, om der er atrieflimren. Anderledes stiller det sig, hvis der er tale om periodisk atrieflimren. Ligesom periodiske fejl i computeren eller i bilen kan det også være udfordrende at “fange” atrieflimren, der optræder periodisk. Alle bør være i stand til at føle sin egen puls. Jeg har tidligere skrevet om dette her.
Hvis pulsen ind imellem føles uregelmæssig, kan der være tale om atrieflimren. Og så bør du tale med din læge om det. Man kan også foretage langtidsregistrering af hjerterytmen. Det kaldes for Holter-monitorering eller R-test eller Event-EKG. Det er registreringer, hvor du får påmonteret et lille apparat med elektroder på brystet. Apparatet kan så registrere din hjerterytme over flere døgn. I sjældne tilfælde kan man indoperere en lille optager under huden. Denne kan sidde i op til tre år og programmeres til at “fange” episoder med atrieflimren.