Ved forhøjet stofskifte produceres der for meget stofskiftehormon i “skjoldbruskkirtlen”. “Skjoldbruskkirtlen” sidder foran på halsen. Nogle gange vil den være forstørret eller øm, hvis man har forhøjet stofskifte. En forstørret skjoldbruskkirtel kaldes også for “Struma”. Forhøjet stofskifte og atrieflimren kan have en sammenhæng, da forhøjet stofskifte kan medføre atrieflimren.
Symptomer ved forhøjet stofskifte
- Øget appetit
- Koncentrationsbesvær
- Ekstraslag og atrieflimren
- Søvnbesvær
- Hudkløe og hårtab
- “Indre uro”
- Vægttab
- Svedtendens
- Følelse af stress i kroppen
- Løs afføring/diarré
Man kan måle stofskiftet med en blodprøve. Hvis stofskiftet er forhøjet, vil man gå videre med forskellige undersøgelser for at fastlægge årsagen. Forhøjet stofskifte kan behandles med medicin. Nogle gange vælger man at behandle skjoldbruskkirtlen med et radioaktivt stof og i sjældne tilfælde vil man behandle kirurgisk.
På Sundhed.dk kan du læse mere om forhøjet stofskifte eller læs om andre risikofaktorer for at få atrieflimren her.
Hvad med for lavt stofskifte ? Evt Hashimotos
Har det betydning for hjerte ?
Hej Marlene,
Tak for din kommentar/spørgsmål.
For lavt stofskifte giver generelt lav puls og er ikke specielt disponerende til hurtige hjerterytmeforstyrrelser eller atrieflimren. Derimod kan lavt stofskifte påvirke hjertets pumpekraft, så denne bliver nedsat.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter. Kan denne stofskifte test bruges til at undersøge for højt stofskifte hvis det er uden om egen læge? https://betterlabs.dk/products/stofskifte-monitorering
Der står godt nok at det er til folk der allerede medicineres men det er den eneste jeg kan finde privat med frit t3 og frit t4.
Mvh Anders
Hej Anders,
Tak for din henvendelse og spørgsmål. Jeg kender ikke det aktuelle produkt. I øvrigt vil jeg råde dig til at tage din praktiserende læge med på råd i styringen af dit stofskifte.
Med venlig hilsen,
Peter Steen