Der er flere, der har skrevet til mig og spurgt, om der er risiko forbundet med at køre el-bil, når man har pacemaker eller hjertestarter (ICD). Der er mere end 30.000 danskere med pacemaker og mere end 10.000 med hjertestartere. Det er således ikke noget uvæsentligt problem, der bliver rejst. De kraftige batterier, el-motorer og opladning giver alle mulighed for elektromagnetisk påvirkning. Elektromagnetisk påvirkning kan medføre, at en pacemaker eller hjertestarter fejlagtigt opfatter elektromagnetisk udløst elektrisk støj som hjerteimpulser. Og derfor undlader at stimulere (“pace”) hjertet, fordi pacemakeren fejlagtigt tror, at hjertet slår normalt.
Hvis ens hjerte er afhængig af impulser fra pacemakeren for at kunne opretholde puls, kan elektromagnetisk påvirkning betyde lange pauser i hjerterytmen og dermed risiko for besvimelse. Mange patienter er dog ikke afhængige af konstante impulser fra pacemakeren, hvorved risikoen for elektromagnetisk udløste pauser i hjerterytmen er mikroskopisk. Teoretisk set kan et elektromagnetisk felt også påvirke pacemakerens programmering med den konsekvens, at pacemakeren ikke længere fungerer optimalt.
Hjertestarter (ICD) og el-biler
En hjertestarter (ICD) er en avanceret pacemaker, som aktiveres hvis hjerterytmen pludselig bliver meget hurtig – og dermed livstruende. Teoretisk set kan elektromagnetisk udløst støj fejlagtigt blive opfattet af en ICD som meget hurtig hjerterytme. ICD-enheden giver (som den er programmeret til) derved automatisk et stærkt strømstød for at få normaliseret hjerterytmen igen. ICD-enheden kan altså fejlagtigt tro, at bæreren har en livstruende hjerterytme, og derfor give et meget ubehageligt stød. Også selvom hjerterytmen i virkeligheden er helt normal. For ICD-enhederne kan man – ligesom for pacemakerne – også frygte, at påvirkning fra et elektromagnetisk felt kan ændre på den programmering, ICD-enheden har fået ved implantation eller efterfølgende kontrol. Med den konsekvens, at ICD-enheden ikke længere fungerer optimalt.
Sammenfattende kan man frygte følgende konsekvenser af påvirkning fra et elektromagnetisk felt:
- Uhensigtsmæssig hæmning af nødvendig pacing (kan medføre bevidsthedstab).
- Fejlagtig opfattelse af hjerterytmen som livstruende hurtig (kan medføre unødvendigt (og smertefuldt) stød fra hjertestarter (ICD).
- Ændring af forudgående programmering (kan påvirke funktion af pacemaker eller hjertestarter (ICD).
Er det så overhovedet et reelt problem?
En gruppe forskere fra München har i 2020 offentliggjort et videnskabeligt studie, hvor de har belyst problemet. De har undersøgt styrken af den elektromagnetiske felt fra 4 forskellige el-biler (rene el-biler – ikke hybrid). Det gælder Nissan Leaf, Tesla Model S P85, BMW i3 og VW eUp.
Altså fire forskellige biler med fire forskellige batteristørrelser og motorydelser. De har dels undersøgt den elektromagnetiske feltstyrke under kørsel på et rullefelt – i flere udvendige positioner og indvendigt på førerplads og bagsæde og ved flere forskellige accelerationer. Dels har de undersøgt den elektromagnetiske feltstyrke indvendigt i bilerne under kørsel på vej. Og endeligt har de undersøgt den elektromagnetiske feltstyrke omkring ladekablet ved opladning med forskellige strømstyrker.
De undersøgte effekten på mere end 100 pacemaker- eller ICD-bærere.
Resultatet af undersøgelsen
Hos ingen af de undersøgte personer kunne man påvise, at der skete påvirkninger af funktionen af hverken pacemakere eller hjertestartere. Og heller ingen ændringer i forudgående programmeringer. De styrker af de elektromagnetiske felter man kunne måle omkring og inden i bilerne var også så lave, at man ikke ville forvente, at der skulle være uheldige påvirkninger. Derimod kunne man måle noget større magnetfelter omkring ladekablerne. Og særligt høje omkring ladekablet til Tesla Model S ved ladestrømstyrke på op til 32 Ampere. Dog kunne man heller ikke påvise ændret funktion eller programmering af pacemakere eller hjertestartere i ladesituationer.
Konklusion af undersøgelsen
Forskerne konkluderer, at der ikke er holdepunkter for, at kørsel i el-biler udgør nogen risiko for uhensigtsmæssig funktion af pacemakere eller hjertestartere. Og at opladning med ladestrømstyrke op til 32 Ampere heller ikke udgør nogen risiko. Men at der kan være grund til en vis forsigtighed ved anvendelse af såkaldte ”Superladere”, som forventes at kunne afgive strømstyrker helt op til 400 Ampere. Jeg forventer dog, at kablerne til disse superladere bliver yderligere afskærmet netop for at reducere den elektromagnetiske stråling omkring dem.
Et praktisk råd til slut
Som et praktisk råd er det vigtigt at vide, at hver gang afstanden til en kilde, der afgiver elektromagnetisk magnetfelt fordobles, reduceres feltstyrken til en fjerdedel (”afstands-kvadrat-loven”). Så hvis man forbinder ladestikket til bilen med den hånd, der er fjernest fra pacemakeren eller hjertestarteren (typisk højre hånd, da de fleste har pacemakeren eller hjertestarteren siddende under venstre kraveben) – og derefter går væk fra ladekablet, når det er forbundet til bilen – vil der være ekstremt lille risiko for, at der kan ske uheldig påvirkning. Og skulle det endelig ske, vil man have fjernet sig så hurtigt fra magnetfeltet, at der ikke når at ske nogen skade.