Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen.
- Penumbra (i risiko)
- Kerne (Dødt væv)
I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet. Når du har atrieflimren, vil blodet ikke tømmes lige så effektivt fra venstre forkammer til venstre hjertekammer, som når du har normal hjerterytme. Blodet vil derfor have tendens til at blive hængende i visse områder af venstre atrium. Når blodet ikke cirkulerer, vil det have tendens til at størkne – ligesom et sår, hvis du har skåret dig. Hvis størknet blod løsner sig fra venstre forkammer, vil det følge blodstrømmen ud i kroppen – og desværre oftest følge blodstrømmen til hjernen hvor det kan sætte sig som en blodprop.
Mindst 25% af alle blodpropper i hjernen skyldes atrieflimren. Det vil sige, at ca. 3-4.000 danskere hvert år får en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Skaderne kan variere meget, men omfatter lammelse, påvirket tale og syn, hukommelse og – i værste fald – død. Desværre giver blodpropper, som skyldes atrieflimren, ofte endnu større skader end blodpropper af anden årsag.
Kan blodfortyndende medicin nedsætte risikoen for blodpropper?
Risiko for blodpropper ved atrieflimren kan nedsættes meget væsentligt, hvis du behandles med såkaldt blodfortyndende medicin. Det er en type medicin, som nedsætter blodets størkningsevne. “Bagsiden af medaljen” er, at nedsat størkningsevne kan give øget risiko for blødning. For at sikre, at man ikke risikerer at skade mere end at gavne, er der forskellige faktorer der tages med i overvejelserne om, hvorvidt du vil have gavn af blodfortyndende medicin. Man skal både tage hensyn til risiko for blodpropper og risiko for at få alvorlig blødning. Mere om dette i kapitlet “Blodprop og alvorlig blødning”: https://rytmedoktor.dk/blodprop-og-alvorlig-bloedning/
Typer af blodfortyndende medicin
Der findes forskellige former for blodfortyndende medicin. Fælles for dem alle er, at de hæmmer dannelse af bestemte størkningsfaktorer i vores lever.
Inden for de sidste 10 år er der kommet nye blodfortyndende typer af medicin på markedet. Det drejer sig om Xarelto, Pradaxa, Lixiana og Eliquis. Og flere er på vej. Fælles for de fire stoffer er, at de er testet i forhold til Marevan. De beskytter ligeså godt mod blodpropper som Marevan. Og måske giver de lidt mindre risiko for hjerneblødning end Marevan. Man skal tage en fast dosis – det vil sige, at man ikke skal have taget kontrolblodprøver (INR) for at justere dosis. Og at effekten ikke er påvirkelig af mad og drikke.
Mange læger vil foretrække ét af de fire nye stoffer, når de skal starte blodfortyndende behandling. Dog skal man fortsætte med marevan, hvis man har fået skiftet en hjerteklap til en “mekanisk” hjerteklap.
K-vitamin er en nødvendighed for dannelsen af nogle af disse størkningsfaktorer. I mange år har vi derfor anvendt medicin, som modvirker K-vitamins effekt i leveren. Det mest anvendte af disse stoffer er Marevan. Effekten af marevan måles med regelmæssige blodprøver. Det er muligt at lære, hvordan man selv styrer kontrol og dosering af Marevan. Man måler en værdi, der hedder INR. Det rette interval for INR er mellem 2 og 3. Hvis tallet er for lavt (under 2), virker medicinen ikke tilstrækkeligt effektivt. Hvis tallet er for højt (over 3), er der øget risiko for blødning. Effekten af marevan er afhængig af mange faktorer – bl.a. kostemner med højt indhold af K-vitamin (for eksempel kål og visse andre grønsager) og alkohol.
Er man i behandling med Marevan, og ikke har problemer med dette, behøver man ikke at skifte.
Jeg kæmper en del med angst og let- til moderat depression, i perioder. Det har jeg gjort hele mit liv og har følt mig godt hjulpet af at spise perikon kapsler, specielt henover vinteren.
Jeg er blevet ablateret to gange. Er kvinde og snart 66 år, (men har ikke andre risikofaktorer for blodprop) så jeg er blevet sat i blodfortyndende medicin. Hidtil daglig 20mg Xarelto, men for meget nylig skiftet til 2 x 5mg Eliquis, for om muligt at mindske mange generende bivirkninger, i form af trykken/ondt for brystet, let åndedrætsbesvær, snurren i hele kroppen, for “kraftig” følelse af hjerteslag og puls, udtalt svimmelhed, kuldefølelse i hele kroppen, madlede m.m. (symptomer afledt af angst er ofte meget lig, så det er svært at vide hvad der er hvad).
Jeg har 2 spørgsmål:
*Er det din erfaring at Eliquis har færre bivirkninger end Xarelto? (hvilket jeg er blevet fortalt)
*Er der valid forskning, der godtgør at Perikon hæmmer effekten af den blodfortyndende medicin? (du skriver ovenfor at effekten ikke er påvirkelig af mad og drikke)
1.000 tak hvis du vil hjælpe mig med disse spørgsmål, da det ikke har været muligt for mig at få fyldestgørende svar andre steder.
Bedste hilsner, med tak for en oplysende og overskuelig blog 🙂
Hej Randi,
Jeg mener ikke, der er belæg for, at Eliquis skulle have færre bivirkninger end Xarelto. Det betyder ikke, at der ikke for den enkelte kan være forskel på bivirkningsniveauet.
Perikon virker stimulerende på et enzymsystem i leveren, der hedder p450. Dette enzymsystem deltager i nedbrydningen af den type blodfortyndende medicin, der hedder Marevan. Og perikon kan derfor svække effekten af Marevan. Men ikke af Xarelto, Eliquis, Pradaxa eller Lixiana.
Mvh
Peter Steen
1.000 tak for dit svar. 🙂
Kære Hanne,
Tak for din interesse for min blog.
Jeg kan ikke udelukke, at det lave kalium kan have været medvirkende til at give dig atrieflimren. Mit gæt vil dog være, at du nok havde fået det alligevel. Det er desværre en temmelig almindelig skavank hos personer over 75 år – og specielt, hvis man samtidigt også har forhøjet blodtryk.
Jeg vil råde dig til at fortsætte med din nuværende dosis Eliquis med 5 mg morgen og aften. Dog under forudsætning af, at din nyrefunktion er normal og at du ikke vejer under 60 kg. Tal eventuelt med din praktiserende læge om dette.
Mvh
Peter Steen
Kære Peter Steen
Jeg mærkede den 25. september, 2020 for første gang hjerteflimmer. Og de følgende par uger dukkede det op periodevis. Jeg kontakte min praktiserende læge den 2. oktober, der henviste mig til blodprøve og EKG,. Og ved en efterfølgende konsultation konstaterede min læge, at der intet unormalt var at se ved hverken blodprøve eller EKG (selvfølgelig intet flimmer ved denne test!). Desuden lyttede lægen til mit hjerte og også her konstaterede at alt var ok. Jeg blev dog henvist til hjertelægespecialist den 7. december.
Efter at have læst ovenstående artikel om blodfortyndende medicin, vil jeg høre, om du vurderer, at jeg allerede på nuværende tidspunkt burde have blodfortyndende medicin, da jeg jo er i venteposition over flere måneder inden en hjertespecialist kan se/høre på mig?
På forhånd mange tak for dit svar.
Med venlig hilsen fra en nervøs mand
N J Jørgensen
Kære NJ,
Tak for din kommentar og spørgsmål. Når vi skal tage stilling til relevansen af blodfortyndende medicin, er det vigtigt at vide, at der er tale om hjerteflimmer (=”atrieflimren”). Dels er risiko for blodpropper forbundet med atrieflimren og atrieflagen (konstant eller periodisk), dels er der en lille risiko for blødning forbundet med at tage blodfortyndende medicin. Man skal altså være sikker på, at man “vinder mere på gyngerne end man sætter til på karusellerne”. Men jeg synes da, du skal presse på for at få en tid hos en hjertespecialist – eventuelt tale med patientvejlederkontoret i din region om mulighederne.
Mvh
Peter Steen
Hej Peter.
Jeg blev ablateret den 4. November hos dig. En positiv oplevelse. Jeg har det nu meget bedre. Ingen flimmer og mindre træt.
Jeg tænker en del over, at jeg synes det er svært fysisk at komme “op i gear” . Det føles stadig op af bakke, når jeg vil gå lang ture og træne i fitness. Skyldes dette, at jeg stadig tager Flecanid og betablokker ?
Jeg skal til telefonkonsultation i februar, hvilket jeg ser frem til. Det er. El meningen, at jeg skal være medicinfri.
Jeg er yderligere i tvivl om jeg skal fortsætte altid med blodfortyndende?
Venlig hilsen Britta Madsen
Hej Britta,
Tak for din tilbagemelding. Det glæder mig, at det går godt med hjerterytmen. Jeg tror, din fortsatte oplevelse af “ikke at kunne komme op i gear” skyldes medicineringen – først og fremmest betablokker. Det skal nok blive bedre, når du slipper medicinen. Med hensynt til den blodfortyndende medicin befinder du dig lidt i en “gråzone”. Du nærmer dig 65 år og er kvinde. Det giver dig ca. 1,5 point på den skala (“CHADS-VASc”) vi bruger som hjælp til at vurdere, hvem der bør anbefales blodfortyndende medicin, og hvem der ikke behøver. Jeg vil foreslå, at du taler med din hjertelæge om det, men jeg trækker selv i retning af at anbefale dig at fortsætte.
Mvh
Peter Steen