Når man skal lave ablation for atrieflimren (som nogen gange kaldes “hjerteflimmer”), påvirker man vævet op rundt om de områder, der “laver ballade”. Man kan anvende varme (“radiofrekvensablation”), kulde (“cryoablation”) eller elektrisk strøm (“Pulsed Field Ablation”) til dette. Påvirkningen gør, at der danner sig et ar – ligesom, hvis man skærer sig på huden – og et ar virker som en barriere for udbredelsen af de elektriske impulser. Når man påvirker vævet – og dermed danner et ar – hele vejen rundt om de områder, der laver fejlslag, betyder det, at fejlslagene bliver “spærret inde” og ikke kan komme ud og forstyrre hjerterytmen. Man kalder også ablationen for en lungeveneisolation.
Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer, er en tilstand, hvor hjertets øvre kamre slår uregelmæssigt. Dette kan føre til en række symptomer og øge risikoen for alvorlige komplikationer som slagtilfælde. Efter en ablationsbehandling kan der opstå spørgsmål om, hvad der nu venter.
Selvom vi ikke altid kan forudsige, hvornår atrieflimren vil opstå, har forskningen identificeret visse faktorer, der kan øge risikoen. Det kan være ting som alkoholforbrug, stress eller en usund livsstil. Men selv med denne viden er det ikke altid let at finde et mønster.
Hvad er Ablation?
Ablation er en procedure, der bruges til at behandle atrieflimren ved at påvirke det væv i hjertet, der forårsager de uregelmæssige elektriske signaler. Denne procedure kan udføres ved hjælp af varme (radiofrekvensablation), kulde (cryoablation) eller elektrisk strøm (Pulsed Field Ablation).
Hvordan Foregår Behandlingen?
Når man udfører ablation for atrieflimren, påvirker man vævet rundt om de områder i hjertet, hvor de unormale elektriske signaler opstår. Dette skaber et ar, der fungerer som en barriere for de elektriske impulser, hvilket forhindrer dem i at sprede sig og forårsage uregelmæssig hjerterytme. Denne proces kaldes lungeveneisolation, da de unormale signaler ofte stammer fra de områder, hvor lungevenerne møder venstre atrium.
Ablationsprocessen
Under ablation indsættes to katetre i venstre atrium. Det ene kateter, kaldet et lassokateter, bruges som måleinstrument for at sikre, at de elektriske impulser er fuldstændig isolerede. Det andet kateter bruges til at udføre selve ablationsbehandlingen. Avanceret computerteknik anvendes til at optegne en tredimensionel model af venstre atrium, hvilket gør det muligt at styre katetrene præcist. De områder, hvor ablationen udføres, markeres med brune punkter.
Resultat af Ablationsbehandling
Ablation er en meget effektiv behandling, især for patienter med episodisk atrieflimren. Hos cirka 20% af patienterne kan det være nødvendigt at gentage behandlingen. Efter gentagen behandling vil op til 90% af patienterne med anfaldsvis atrieflimren ikke længere opleve symptomer. For patienter med konstant atrieflimren er succesraten lidt lavere, omkring 70%.
Risiko ved Ablationsbehandling
Der er nogle risici forbundet med ablation. Disse inkluderer blødning fra hjertet, blodpropkomplikationer, forsnævring af lungeveneåbningerne og, i meget sjældne tilfælde, dannelse af en fejlagtig forbindelse mellem spiserøret og venstre atrium (fistel). I erfarne hænder er risikoen for komplikationer dog meget lille, ofte under én procent.
Hjemmepleje Efter Behandlingen
Efter ablation kan du typisk komme hjem samme dag eller dagen efter. I de første en til to uger bør du undgå aktiviteter, der kan belaste lysken, såsom tunge løft og sportsaktiviteter.
Konklusion
Ablation er en avanceret og effektiv behandling for atrieflimren, der kan forbedre livskvaliteten betydeligt. Ved at følge din læges råd og tage de nødvendige forholdsregler kan du sikre en vellykket bedring og minimere risikoen for tilbagefald.
Læs mere om ablationsbehandling af atrieflimren her: