Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre éntydig. I nogle undersøgelser har man fundet en sammenhæng, mens andre ikke har fundet nogen sikker sammenhæng.
Undersøgelse af sammenhængen mellem rygning og atrieflimren
I en undersøgelse for nyligt har man samlet resultaterne fra en række forskellige studier af sammenhængen mellem rygning og atrieflimren. Herefter har man lavet en såkaldt “meta-analyse”. Det vil sige, at man har lagt resultaterne fra de forskellige undersøgelser sammen. Herefter har man vægtet resultaterne og set efter andre faktorer, der kunne tænkes at påvirke sammenhængen.
Man har efterfølgende samlet resultaterne for henholdsvis aktive rygere og tidligere rygere, sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Man har også set på sammenhængen med, hvor længe man har røget. Og med, hvor meget man har røget.
Undersøgelsen viser, at aktive rygere har 32% højere risiko for atrieflimren end personer, der aldrig har røget (cirka en tredjedel forøget risiko). Tidligere rygere har 9% højere risiko for atrieflimren. Og hvis man på et tidspunkt af livet har været ryger – aktive rygere og tidligere rygere tilsammen – er der 21% højere risiko for atrieflimren, end hvis man aldrig har røget.
Kigger man på sammenhængen mellem mængden af cigaretter og atrieflimren, kan man se, at risiko for at få atrieflimren stiger med 14% per 10 cigaretter om dagen. Det vil sige, at hvis man ryger 20 cigaretter om dagen, er ens risiko for at få atrieflimren øget med 28% (cirka en fjerdedel forøget risiko).
Og når man ser på, hvor længe man har været ryger, er der en 16% øget risiko for at få atrieflimren per 10 år, man har røget (per 10 “pakke-år”).
Konklusion på undersøgelsen
Der er således holdepunkter for, at rygning øger risiko for atrieflimren. Denne risiko øges i takt med mængden af tobak per dag. Og i takt med, hvor mange år, man har røget. Også, når man har taget højde for andre faktorer i undersøgelserne, som kunne have en effekt.
Det kan være vanskeligt at forholde sig til alle disse procenter. Hvad betyder det – er det lidt eller meget? Den øgede risiko for atrieflimren, hvis man er aktiv ryger, svarer til forskellen i risiko for at få atrieflimren mellem 60-årige og 63-årige. Eller mellem at have et body-mass-index på 30 i stedet for 27. Det er således, hvad jeg vil kalde for en relativ let – men sikker – risikoforøgelse. Det skal naturligvis ikke bruges som en “undskyldning” for at fortsætte med at ryge. Der er der al mulig anden god grund til at stoppeI. I særlig grad de knapt 14.000 dødsfald hvert år, bare i Danmark, som alene kan tilskrives rygning.
Læs mere om risikofaktorer for atrieflimren her.