Det er velkendt fra forskellige sjældne, arvelige, hjerterytmesygdomme at psykisk og fysisk stress kan udløse hjerterytmeforstyrrelse. Sammenhængen mellem stress og atrieflimren er imidlertid ikke helt så éntydig.
Jeg vil dele indlægget op i:
1) Stress som risikofaktor for at udvikle atrieflimren.
2) Stress som udløsende faktor, hvis man allerede har tendens til tilbagevendende atrieflimren.
Stress som risikofaktor for atrieflimren
To store befolkningsundersøgelser fra henholdsvis USA (”Framingham studierne” = systematiske undersøgelse af helbred, sundhed og sygdom hos almindelige amerikanere fra en by (Framingham), der ligger i nærheden af Boston i det nordøstlige USA) og Sverige (”Wolf-studiet”) viser, at langvarig udsættelse for stress (mere end 10 år) hænger sammen med større tendens til forekomst af atrieflimren. I en stor undersøgelse af kvinder (”Women’s Health Study”) kan man imidlertid ikke påvise en sådan sammenhæng blandt kvinder.
Samlet er der således holdepunkter for – i hvert fald blandt mænd – en vis sammenhæng mellem mangeårig oplevelse af stress og udvikling af atrieflimren.
Stress som udløsende faktor for atrieflimren
Hvis du i øvrigt har tendens til atrieflimren, kan stress så være en faktor, der udløser episoder med rytmeforstyrrelse?
I en nylig undersøgelse har man fremadrettet set på denne sammenhæng hos 95 personer med kendt anfaldsvis atrieflimren. Man foretog i undersøgelsen regelmæssig registrering af hjerterytmen og samtidig registrering af symptomer på stress (vrede, angst, nedtrykthed, ”stress”), men også glæde. Denne registrering blev dels foretaget tidsmæssigt relateret til optagelserne af hjerterytmen og dels ved slutningen af hver dag.
På denne måde kunne man se, at en større del af forventede episoder med atrieflimren var forbundet med registrering af ”stress-faktorer” 30 minutter før anfaldet startede. Endvidere, at der aftenen før episoder med atrieflimren var registreret flere ”stress-faktorer” end på aftener, der efterfulgtes af en dag uden atrieflimren. Negative følelser (nedtrykthed, angst, vrede og ”stress”) medførte 2-5 gange forøgelse af risiko for et tilfælde af atrieflimren. Omvendt var ”glæde” forbundet med en 85% reduktion i risiko for atrieflimren. Vrede eller ”stress” ved slutningen af dagen medførte en næsten fordobling af risiko for tilfælde af atrieflimren dagen efter.
Dette studie er mig bekendt det første, der har set systematisk på ”stress-faktorer” som udløsende for atrieflimren. Studiet er dog så beskedent i størrelse, at resultaterne ikke kan tages 100% som udtryk for en ”sand” sammenhæng mellem stress og atrieflimren. På den anden side tror jeg, at mange af jer kan nikke genkendende til observationerne. I hvert fald er det min egen erfaring fra min klinik, at man ofte forbinder ”dårlige” perioder, hvor man oplever meget atrieflimren, med samtidig stress – arbejdsrelateret eller andet. Men også, at ”gode” perioder med ingen eller kun beskeden atrieflimren er forbundet med ”overskudsperioder”.
Hvorfor er der en sammenhæng mellem stress og atrieflimren?
Noget endegyldigt svar kan man ikke give. Men forskellige observationer spiller formodentlig en rolle. Først og fremmest véd man, at negative følelser som vrede, sorg eller angst påvirker den del af nervesystemet, som vi normalt ikke selv har kontrol over. Det kaldes det autonome nervesystem. Enkelt beskrevet har det autonome nervesystem to komponenter: det sympatiske (først og fremmest aktivt under aktivitet) og det parasympatiske (først og fremmest aktivt i hvile) nervesystem. Påvirkning af det autonome nervesystem kan medføre, at hjertemuskelcellerne i forkamrene bliver mere irritable og lettere både udløser og vedligeholder flimren. Samtidig påvirker negative følelser også udskillelse af forskellige hormoner i kroppen, blandt andet cortisol og adrenalin/noradrenalin fra binyrerne. Disse hormoner kan også være med til at gøre hjertemuskelcellerne mere tilbøjelige til slå over i atrieflimren.
Kan denne viden bruges til at mindske forekomst af atrieflimren?
Både sammenhængen mellem negative følelser og øget forekomst af atrieflimren, men bestemt også sammenhængen mellem positive følelser og mindre forekomst af atrieflimren er meget interessante observationer. Der er endnu ikke resultater fra større undersøgelser, hvor man systematisk har forsøgt at påvirke ”stress-byrde” med f.eks. yoga, meditation eller akupunktur, og effekt på atrieflimren. Det er dog et enormt interessant område. Jeg har læst et enkelt (ganske godt, men kun med 52 patienter) studie, der har påvist effekt af et 3-måneders (to gange om ugen) yogaprogram. Effekten viste sig i form af mindre atrieflimren, øget livskvalitet og mindre niveauer af angst/depression sammenlignet med perioden før yogatræningen.
Kære Peter Steen
Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.
Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.
For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.
Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.
Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.
Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.
Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.
Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?
Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?
På forhånd tak for svar.
Mvh Susanna
Kære Susanne,
Tak for kommentar og spørgsmål.
Som jeg forstår dig, har du aldrig fået dokumenteret, at du rent faktisk har atrieflimren/hjerteflimren. Jeg kender ikke “HeartMath”, men til gengæld andre devices, der kan optage EKG – og dermed dokumentere atrieflimren, fx Apple Watch og AliveCor. Optagelser fra disse devices vil blive lægeligt accepterede. Dokumentationen er vigtig i forhold til stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin for at forebygge stroke. Herudover bør du have foretaget en ultralydsscanning (ekkokardiografi) af dit hjerte.
Mvh
Peter Steen
Kære Peter Steen
Mit “CV” kort. Jeg har siden århundredskiftet fåe ca 20 stød, 1 stk Mini Maze og 3 brændinger i hjertet for flimmer og nu sidst flagren.
Jeg blev lige før corona epidemiens indtog tilmeldt et forløb på Aalborg universitetshospital. Et forløb på tre tirsdag eftermiddags snakke med en sygeplejerske og en læge, sammen med andre rytme patienter om det at leve med rytme forstyrrelser. En af dagene blev det nævnt at der foreligger en undersøgelse af den psykiske påvirkning af langvarig e rytmeforstyrrelser.
Er det en undersøgelse du kender?? Eller er der andre undersøgelser der beskriver dette emne??
Venlig hilsen
Sven😊
Kære Sven,
Tak for din kommentar og spørgsmål.
Der er lavet mange undersøgelser af atrieflimren og psykiske effekter/påvirkning af livskvalitet. Gennemgående viser undersøgelserne, at atrieflimren gennemsnitligt påvirker livskvaliteten (både den fysiske og psykiske livskvalitet) i samme grad, som man ser det ved langvarig kronisk sygdom. Det vil sige – ganske væsentligt.
Venlig hilsen,
Peter Steen
Kære Peter Steen
Jeg har haft flimmer i omkring 10 år. To forskellige typer, som jeg ikke husker navnet på. Jeg er cykelmotionist, og det kommer nogen gange, når jeg træder til i længere tid, f.eks. op ad en lang bakke. Fra 150 til 230 på få sekunder. Efter 3 ugers ferie, der som et eksperiment var 100 % afslapning har jeg ikke kunnet frembringe flimmer uanset hvor hårdt jeg trådte. Her 2 måneder senere, efter at have haft travlt med diverse frivillige aktiviteter, fik jeg pludselig flimmer op ad en bakke, og har tænk om det har noget at gøre med niveauet af streshormoner. Har ikke stres, men har bare haft travlt med mange ting på det sidste, er pensionist. I så fald: Hvor længe er man om at sænke niveauet af streshormoner (noradrenalin adrenalin kortisol) Hvis man sænker aktivitetsniveauet og ellers lever roligt og sundt? Tænker at der må være en sammenhæng.