Holiday Heart er et gammelkendt begreb for sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Det bunder i en ældre (1979) amerikansk undersøgelse. Her observerede man
hyppigere forekomst af atrieflimren hos ferierende amerikanere med et (meget) højt alkoholforbrug. Altså i “Mad Men”- klassen…
Jeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én eller flere gange har haft anfald.
Stor svensk undersøgelse
I 2014 offentliggjorde svenske forskere en stor undersøgelse af sammenhængen mellem alkoholindtagelse og risiko for overhovedet at udvikle atrieflimren. Dels undersøgte man 70.000 svenskere, hvoraf cirka 6.000 fik atrieflimren i tidsrummet for undersøgelsen, og dels gennemgik man tidligere studier – en såkaldt meta-analyse – fra andre steder i verden.
I den svenske undersøgelse fandt man, at alkohol er en risikofaktor for at udvikle atrieflimren, og jo større alkoholindtagelse desto større risiko. Sammenhængen blev dog først statistisk sikker ved et alkoholindtag på over 2 genstande per dag (uden skelnen mellem mænd og kvinder). Ved et gennemsnitligt indtag på 2-3 genstande per dag stiger risiko for atrieflimren med 14% sammenlignet med et indtag på mindre end 1 genstand per uge. Og ved et indtag på mere end 3 genstande per dag med 39%. Da den gennemsnitlige livstidsrisiko for at udvikle atrieflimren er ca. 25% (altså en fjerdedel af os får atrieflimren i løbet af livet), øges livstidsrisikoen til ca. 28% ved et gennemsnitligt alkoholindtag på 2-3 genstande per dag.
Copenhagen Heart Studies
I 2005 kom resultatet af en dansk undersøgelse af sammenhæng mellem alkohol og atrieflimren (Copenhagen Heart Studies). Her fandt man ingen sammenhæng hos kvinder. Selv ikke med et alkoholindtag på mere end 3 genstande per dag (noget over Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Hos mænd fandt man først en sikker sammenhæng ved et alkoholindtag på mere end 35 genstande per uge (altså mere end 5 genstande per dag!).
Samlet er der ingen tvivl om, at der er en vis sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og risiko for udvikling af atrieflimren. Men sammenhængen er relativt svag, og giver ikke grund til at fraråde alkoholindtag udover de begrænsninger Sundhedsstyrelsen allerede anbefaler.
Noget andet er så, hvordan man skal forholde sig, hvis man allerede HAR anfald med atrieflimren? Her er “den videnskabelige dokumentation” noget ringere – faktisk meget dårlig.
Fra min egen praksis er jeg ikke i tvivl om, at der hos nogle personer med atrieflimren er en klar sammenhæng mellem indtag af alkohol og episoder med flimren. Oftest som flimren, der opstår sent på natten efter en aften med et større eller mindre alkoholindtag. Og ikke nødvendigvis mere end et glas vin eller to. Jeg er imidlertid heller ikke i tvivl om, at det kun er for et mindretal af personer med atrieflimren, at sammenhængen forholder sig sådan. For langt de fleste er der ikke nogen oplagt sammenhæng mellem moderat, socialt, alkoholforbrug og episoder med flimren. Fra direkte undersøgelser af alkohols virkning på hjertemuskelceller og nerveforsyningen til hjertet kan man finde holdepunkter for både provokerende og beskyttende effekter af alkohol.
Samlet kan jeg ikke komme det nærmere end:
Har du selv bemærket, at alkohol er en provokerende faktor – så hold igen. Er det derimod ikke oplagt, at alkohol provokerer atrieflimren frem hos dig, er der ingen grund til at afholde sig fra et (moderat) alkoholforbrug. Og heller ingen grund til, at din læge eller andre skal fraråde dig at tage et glas vin i ny og næ.
Hvis du er i tvivl, så spørg dig selv om, hvor mange gange du har haft et vist alkoholindtag UDEN at mærke negative effekter på hjerterytmen? Da et mindre, men hyppigt, alkoholforbrug er meget almindeligt blandt voksne danskere, vil der være en pæn stor chance for at en mistænkt sammenhæng blot er en tilfældighed:
- du får et glas vin dagligt, og du får atrieflimren et par gange om måneden = næppe nogen sammenhæng
- du får et glas vin hver tredje uge, og får atrieflimren stort set hver nat efter = sandsynlig sammenhæng.
Læs også mit indlæg: Ny viden om alkohol og atrieflimmer.