Oftest kan du ikke finde noget ”mønster” i hvornår, eller i hvilke situationer, du får episoder med atrieflimren. Vi kender dog til visse sammenhænge, hvor der – i hvert fald statistisk – er øget forekomst af flimren. De vigtigste af disse vil jeg gennemgå nedenfor.
Overvægt
Der findes flere undersøgelser, der har vist, at atrieflimren forekommer hyppigere hos overvægtige end hos personer med normal vægt. Overvægt bedømmes blandt andet ved at udregne det såkaldte ”body-mass-indeks (BMI)”. Du kan regne dit eget BMI ud ved at tage din vægt i kilogram og dividere din højde i meter op i vægten to gange. Vejer du 82 kg og er 1,75 m høj bliver dit BMI 82:1,75 = 46,86. Så dividerer du én gang til med din højde i meter: 46,86:1,75 = 26,8. Dit BMI er således 26,8, som kan rundes op til 27. Det svarer til en let overvægt. Ved normalvægt er BMI højst 25.
Det har vist sig, at der i gennemsnit er 8% øget risiko for atrieflimren for hvert BMI-point over 27. Det vil sige, at hvis du vejer 100 kg og er 1,75 m høj (BMI = 33) vil din risiko for at få atrieflimren være forøget med 6×8% – eller med 48%. Overvægt forklarer alt i alt cirka 20 % af den samlede hyppighed af atrieflimren.
Den gode nyhed er, at vægttab medfører reduktion i forekomsten af atrieflimren. Og, hvad der er vigtigt – fører til bedre resultat af såvel ablationsbehandling som af medicinsk behandling for atrieflimren. Hvis du er overvægtig kan et vægttab efter ablationsbehandling således betyde et op til fem gange bedre resultat af behandlingen.
Obstruktiv søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø er betegnelsen for en tilstand, hvor man ofte holder lange pauser i vejrtrækningen under søvn for derefter at genoptage vejrtrækningen i store og dybe gisp. Ofte kombineret med en udtalt tendens til snorken. Man kan undersøge for obstruktiv søvnapnø med måleapparatur, men ofte kan din ægtefælle stille diagnosen – det er nemlig hende eller ham, der spændt venter om natten på, at du igen trækker vejret efter en lang pause.
Hvis du har obstruktiv søvnapnø, har du øget risiko for atrieflimren.
Obstruktiv søvnapnø kan behandles. Ofte er det effektivt at behandle med en søvnmaske, hvor man udånder mod et let modtryk. Det kaldes for ”CPAP”.
Behandling med CPAP af personer med obstruktiv søvnapnø giver et bedre resultat efter ablationsbehandling for atrieflimren.
Forhøjet blodtryk
Hvis du har forhøjet blodtryk, er din risiko for atrieflimren øget 4-6 gange. Forhøjet blodtryk forklarer alene cirka 25% af den samlede hyppighed af atrieflimren. Også derfor er det vigtigt at få blodtrykket normaliseret. Det kræver ofte medicinsk behandling.
Hvis et forhøjet blodtryk behandles effektivt bliver resultatet af ablationsbehandling og medicinsk behandling for atrieflimren bedre.
Alkohol
Generelt vil jeg ikke fraråde alkohol hos personer med atrieflimren. I hvert fald ikke, så længe vi taler om små til moderate mængder.
Der er flere undersøgelser, der har vist, at en daglig indtagelse af 2 ”genstande” eller mere øger risiko for at udvikle atrieflimren. Og øger risiko for anfald af atrieflimren, hvis man allerede har tendens til flimmer. Men 2 genstande svarer næsten til en tredjedel flaske vin – og det er trods alt de færreste, der har så højt et alkoholforbrug dagligt. Der er ikke nogen sikker sammenhæng mellem mindre mængder alkoholindtagelse – for eksempel 1-2 glas vin et par gange per uge – og atrieflimren.
Til gengæld véd vi, at risiko for atrieflimren er væsentligt forøget, hvis man drikker sig beruset. Så dette bør naturligvis undgås, hvis man allerede har haft episoder med atrieflimren tidligere. Og bør i det hele taget undgås.
Fysisk aktivitet og sport
Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og atrieflimren er lidt kompliceret. Både de, der er meget lidt aktive og de der er allermest aktive har en øget risiko for atrieflimren.
Moderat aktivitet er derimod godt. Både fordi moderat fysisk aktivitet medfører mindre risiko for at få atrieflimren og fordi moderat fysisk aktivitet gør, at man lettere accepterer sine episoder med flimren.
Kost og kosttilskud
Jeg kender ikke til gode og solide undersøgelser, der kan påvise nogen sikker sammenhæng mellem særlige sammensætninger af kost og forekomst – eller forebyggelse – af atrieflimren.
Der kan findes mange opslag på nettet om gode effekter af forskellige kost- og mineraltilskud. Desværre er der ikke rigtigt noget, der har kunnet vise sig at have effekt, når det er blevet undersøgt systematisk i videnskabelige studier.
Undgå stress
En del personer med tilbagevendende atrieflimren oplever, at stressede situationer kan udløse anfald med flimren. For eksempel i forbindelse med ferierejser, familiebesøg og andre sociale begivenheder. Når du rejser, kan du udsætte dig selv for faktorer, der kan starte atrieflimren. Det kan være, at du bliver ”overtræt” eller udmattet. Det stress, du udsætter dig selv for ved at rejse, sammen med ændringer i søvnmønster, kan udløse en stress-situation i kroppen med øgede niveauer af stress-hormoner, der kan medvirke til at fremprovokere flimren.
- Sørg for at få sovet godt
- Sørg for at drikke tilstrækkeligt (og ikke for meget alkohol…)
- Lad være at springe måltider over
- Forbered dig mentalt på f.eks. flyskift
- Undgå travlhed, tag dig tid og vær organiseret og velforberedt
Overdrevet stress kan påvirke dit hjerte via kroppens produktion af adrenalinlignende hormoner. Ved at blive mere bevidst om, hvilke situationer der øger dit stress-niveau og forsøge at undgå disse – eller være forberedt på dem – kan være med til at mindske din risiko for at få atrieflimren. Mindfullness øvelser og meditation kan være med til at reducere stress-påvirkning.
Gode informationer. I disse ‘Kan jeg spise mig rask- tider, har jeg forsøgt at finde info på nettet. Skæver nu til fødevarer, der måske kan støtte den blodfortyndende medicin med at undgå blodpropper. Jeg træner mere end gennemsnittet – det er første gang, jeg hører, det måske er FOR meget!
Hej Lise,
Tak for dit positive feed-back. For at være sikker på, ikke at blive misforstået – der skal rigtigt meget træning til, før man kan tale om en mulig negativ effekt på forekomsten af atrieflimren. I niveau med langdistanceløb/marathon, jernmænd, langdistance langrendsski, for eksempel. Ellers er der kun godt at sige om træning og hjertesygdom…………
Udover de rigtig gode råd her på bloggen om forebyggelse af hjertesygdomme, synes jeg at der generelt mangler oplysninger om forebyggende behandling af hjertesygdomme. Jeg synes derfor det er værd at nævne en artikel i et astrologiblad som hedder ‘Horoskopet’ nr. 3, 2019 hvor det på side 62 handler om hvordan man bla. kan forebygge hjertesygdomme. Fx har aminosyren L-lysin, ifølge biomedicineren Gunver Juul, sammen med dobbelt dosis C-vitamin, der er nødvendig for at omsætte aminosyren, den gunstige effekt at holde blodets fedtsyrer flydende og er med til at rense blodårene for plak (stivnede fedsyrer) og dermed mindske risikoen for blodpropper. Denne forskning blev udført af Linus Pauling som fik Nobelprisen i 1954. Linus Pauling skulle også (måske lidt provokerende) have udtalt at brugen af L-lysin og C-vitamin ville kunne lukke 9 ud af 10 hjerte-Kar afdelinger i Vesten.
Med venlig hilsen
Morten Bruun
Hej Morten,
Jeg kan kun give dig ret – vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at forebygge og oplyse om forebyggelse. Desværre findes der meget få – om overhovedet nogen – “quick fixes”. Heller ikke L-lysin og ascorbat (C-vitamin)……Linus Pauling var en ualmindeligt begavet mand. Han fik Nobelprisen ikke bare én gang, men to gange! I 1954 i kemi og i 1962 fredsprisen. Nobelprisen i kemi fik han for sit arbejde med at beskrive kemiske bindingers natur. Fredsprisen fik han for sin kamp mod atomprøvesprænginger på jordoverfladen. Det var først senere i livet, han “gik til kamp” for indtagelse af store mængder C-vitamin og L-lysin. Og for kalorierestriktion i øvrigt også. Desværre har han ikke fået ret i, at L-lysin og C-vitamin ville kunne lukke 9 ud af 10 hjerte-/karafdelinger i Vesten. Hele “Antioxidanthypotesen” havde ret meget vind i sejlene tilbage i 1990’erne. Desværre sandsynliggjorde et par store placebokontrollerede studier, at anvendelse af antioxidanter – sammenlignet med “placebo” (“snydemedicin” uden effekt = “kalktabletter”) – var associeret med en forhøjet forekomst af kræft og hjerte-/karsygdom…………..
Med venlig hilsen,
Peter Steen
Jeg har fáet ablation i 2018.
Kan jeg få en ablation mere da jeghar fået lidt af det igen?
Anny
Hej Anny,
Tak for dit spørgsmål. Hvis du har fået rytmeforstyrrelse igen, er det bestemt en mulighed at få en ny ablation. Det kræver formodentligt, at det kan “bevises”, at der fortsat er rytmeforstyrrelse. Det vil sige, at der skal være en optagelse af hjerterytmeforstyrrelsen. Med fx Holter-optager eller AppleWatch EKG.
Mvh
Peter Steen