“Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?”
Hvis du dyrker langdistanceløb (marathon, ultraløb), langdistanceroning, langrendsski (som Vasaløbet) eller triathlon (Ironman), kan der være en sammenhæng. Forskning viser, at risikoen for atrieflimren er fem gange højere, hvis man har trænet intensivt i langdistanceidræt i mange år. Men ved mere moderat træning er risikoen faktisk lavere sammenlignet med folk, der slet ikke træner.
“Hjælper det på min atrieflimren, hvis jeg stopper med at dyrke sport?”
Undersøgelser viser, at moderat fysisk aktivitet både reducerer antallet af atrieflimrenepisoder og gør det lettere at leve med dem. Det er derfor ikke en god idé at stoppe med sport. Det kan være en idé at skifte fra langdistance til intervaltræning, selvom der ikke er konkrete undersøgelser, der bekræfter dette. Vi ved dog, at eliteresportens påvirkning aftager, når man skifter til mere almindelig træning. Min anbefaling er at tale om problematikken og så træffe en informeret beslutning.
“Hvornår kan jeg begynde at træne igen?” (typisk efter en ablationsbehandling)
Jeg anbefaler normalt, at man starter træning igen efter et par uger. Ofte har der været en længere periode uden eller med begrænset træning. Det er vigtigt at genoptræne kroppen gradvist og ikke starte for hårdt ud. Jo ældre vi bliver, jo hurtigere mister vi kondition og muskelstyrke, og jo længere tid tager det at bygge det op igen og restituere sig efter træning.
“Hjælper det på mine problemer, hvis jeg begynder at træne (noget mere)?”
Forskning viser, at man kan reducere hyppigheden af atrieflimrenepisoder ved at forbedre sin fysiske form, især hvis man har været inaktiv. Det hjælper også på symptomerne, hvis man er i god form, sammenlignet med hvis man er i dårlig form.
Atrieflimren og inaktivitet
Samlet set er “for lidt” værre end “for meget” i forhold til fysisk aktivitet og atrieflimren. Der er klare fordele ved at øge aktivitetsniveauet fra “for lidt” til “noget mere”. Men der er ikke så meget evidens for, at en ændring fra “for meget” til “noget mindre” vil gavne.
Har medicinen en betydning?
Medicin mod atrieflimren kan også give problemer, især betablokkere (som metoprololsuccinat eller bisoprolol), men også cordarone, verapamil og sotalol. Disse typer medicin sænker din hvilepuls og gør, at din puls stiger langsommere under fysisk aktivitet. Dette kan gøre, at du hurtigere bliver træt, får muskelsmerter og bliver forpustet. Det er en god idé at øge belastningen langsommere end normalt for at undgå disse symptomer.
Læs mere og se hele webinaret her:
https://rytmedoktor.dk/atrieflimren-og-livsstil-hvad-kan-jeg-gore
Skriv et svar