Den normale hjerterytme - Sinusrytme - atrieflimren (hjerteflimmer)

Den normale hjerterytme – “Sinusrytme”

Sinusrytme er hjertets normale rytme. Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene – roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet – som får forkamrene til at tømme sig ned i hjertekamrene. De elektriske signaler fra forkamrene samler sig i AV-knuden og ledes herfra hurtigt ned igennem et ledningssystem til hjertekamrene. Hermed gives der signal til højre og venstre hjertekammer om at tømme sig. Normalt medfører denne elektriske styring en puls, der svinger – afhængig af aktivitetsniveau – mellem 60 og 150 slag per minut. Nogle har lidt lavere hvilepuls, specielt hvis man er i rigtig god form. Og nogle kan få pulsen højere op, specielt børn og unge. Vi laver omkring 100.000 pulsslag i døgnet. I op til hundrede år. Det bliver i alt 3-4 milliarder pulsslag i løbet af livet. Imponerende, at det hos de fleste af os foregår helt uden problemer.

Hver gang hjertekamrene aktiveres og tømmer sig, giver det anledning til et pulsslag – det pulsslag, du selv kan mærke, hvis du mærker efter ved håndleddet eller på halsen. Eller som du registrerer, hvis du bruger en eller anden form for elektronisk pulsmåler – for eksempel i forbindelse med sportsaktiviteter.

Kredsloebet og hjerteflimmer, atrieflimren, hjerterytmeforstyrrelser
  1. Sinusknuden
  2. Venstre Atrium
  3. AV-knuden
  4. His bundt
  5. Venstre Hjertekammer
  6. Højre og venstre grenbundt
  7. Purkinje fibre

hjertets normale sinusrymte og hjerteflimmer, atrieflimren, hjerterytmeforstyrrelser

Hjertets normalrytme (“Sinusrytme”)

  1. “P-takken”: forkamrenes elektriske aktivering
  2. “QRS-takkerne”: Hjertekamrenes elektriske aktivering

Læs også mit indlæg “Lidt om hjertet“.

Comments

2 svar til “Den normale hjerterytme – “Sinusrytme””

  1. ivan typp nielsen Avatar
    ivan typp nielsen

    Jeg har haft hjerneblødning for ca. 30 år siden,er muglighden støre/mindre. jeg er 90 år gammel. ?

    1. Peter Steen Avatar
      Peter Steen

      Hej Ivan,
      Tak for din henvendelse. Jeg har dog lidt svært ved at gennemskue, hvad det er, du spørger om. Du er velkommen til at sende en lidt mere uddybende henvendelse.
      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rytmedoktor er hjertelæge Peter Steen Hansen, Jacob Pontoppidan og Sam Riahi, som igennem mange år har beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelser.

Om Rytmedoktor