Tag-arkiver: da

Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Særligt stiger hyppigheden, når vi kommer op i 65-70 års alderen og ældre. Selvom også andre disponerende faktorer bliver hyppigere med alderen – for eksempel blodtryksforhøjelse og type 2 sukkersyge – er alderen en selvstændig disponerende faktor.

Læs mere

Begrebet “Hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”. Ved “Hjertesvigt” kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man du begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så anklerne og underbenene bliver tykke og du kan få besvær med at få vejret.

Læs mere

Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG’et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om der er tegn til påvirket blodtilførsel til hjertet – for eksempel, hvis der er mistanke om en blodprop i hjertet med symptomer som brystsmerter.

Læs mere

Mens der er atrieflimren, vil hjertets pumpefunktion fungere ueffektivt. Det vil sige, at der kommer mindre energi ud til kroppen, end normalt. Det vil du typisk mærke som en øget tendens til at blive forpustet. Og at du hurtigere bliver træt. Nogle mærker også den urolige hjerterytme.

Læs mere

Der findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for “paroxystisk atrieflimren”). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække sig op til nogle døgn. Anfaldsvis atrieflimren går oftest over “af sig selv” – uden at man behøver tage medicin for det eller have det behandlet på anden måde.

Læs mere

Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% – fra vugge til grav – har atrieflimren, svarende til godt 150.000 danskere. Atrieflimren kan optræde episodisk – kaldes så for paroxystisk atrieflimren.

Læs mere

Dit hjertes pumpefunktion styres ved hjælp af svage elektriske impulser som dannes i et område af det højre forkammer (“højre atrium”), som kaldes for “Sinusknuden”. Sinusknuden kaldes ind imellem for dit hjertes “naturlige pacemaker”.

Læs mere

Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene – roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet – som får forkamrene til at tømme sig ned i hjertekamrene. De elektriske signaler fra forkamrene samler sig i AV-knuden og ledes herfra hurtigt ned igennem et ledningssystem til hjertekamrene.

Læs mere

Hjertet er en muskel, som pumper blodet gennem dine lunger, din hjerne og resten af din krop. Blodet cirkulerer rundt i kroppen for at transportere næring og brændstof/energi til cellerne og for at fjerne affaldsstoffer. Der er to halvdele af hjertet – den højre og den venstre side. Det brugte blod fra kroppen kommer tilbage til den højre side af hjertet gennem tilbageløbsårene – de kaldes også “venerne”.

Læs mere

Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle” blod, hvor ilten er brugt ude i kroppen, gennem lungerne, så blodet kan tilføres ny energi (=ilt) og dels pumpe “det friske” blod, som er iltet i lungerne, ud i kroppen som vores “brændstof”.

Læs mere

20/55