Lidt om hjertet
Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle” blod, hvor ilten er brugt ude i kroppen, gennem lungerne, så blodet kan tilføres ny energi (=ilt) og dels pumpe “det friske” blod, som er iltet i lungerne, ud i kroppen som vores “brændstof”. Kredsløbet i hjertet er illustreret med en blå side (højre forkammer og højre hjertekammer), som modtager det iltfattige blod fra kroppen og pumper det ud i lungekredsløbet. Og en rød side (venstre forkammer og venstre hjertekammer), som modtager det iltrige blod fra lungerne og pumper det ud i kroppen.
Er det farligt at køre el-bil, når man har pacemaker eller hjertestarter (ICD)?
Elektromagnetisk påvirkning kan medføre, at en pacemaker eller hjertestarter fejlagtigt opfatter elektromagnetisk udløst elektrisk støj som hjerteimpulser.
Lukning af hjerteøret eller blodfortyndende medicin?
Man kan minimere risikoen for blodprop ved hjælp af blodfortyndende medicin eller ved at lukke hjerteøret, men hvilken løsning er så bedst?
Atriale ekstrasystoler
Normalt styres vores hjerterytme fra ”Sinusknuden”, som ligger øverst i højre forkammer. Mange af os har imidlertid ind imellem hjerteslag, der starter i andre områder af hjertet. Hvis hjerteslagene starter i hjertekamrene, kalder vi det for ”Ventrikulære ekstrasystoler”. Hvis de starter i forkamrene, kaldes de ”Atriale ekstrasystoler”.
Rygning og atrieflimren
Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre éntydig.
Forhøjet stofskifte
Ved forhøjet stofskifte produceres der for meget stofskiftehormon i “skjoldbruskkirtlen”. “Skjoldbruskkirtlen” sidder foran på halsen. Nogle gange vil den være forstørret eller øm, hvis man har forhøjet stofskifte. En forstørret skjoldbruskkirtel kaldes også for “Struma”. Forhøjet stofskifte kan medføre atrieflimren.
Diabetes (“Sukkersyge”)
Sukkersyge er desværre en almindelig og tiltagende hyppig tilstand. Man opdeler sukkersyge i “Type 1” og “Type 2”. “Type 1” sukkersyge opstår fordi kroppen ikke kan producere tilstrækkelige mængder af insulin, som er et hormon der styrer omsætningen af sukker i kroppens celler.
Kronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”
Kronisk lungesygdom medfører ofte øget tryk i lungekredsløbet. Og kan derfor belaste hjertet. Den hyppigste kroniske lungesygdom er “KOL”. Personer med “KOL” får oftere atrieflimren end personer uden lungesygdom. Hvis man både har “KOL” og atrieflimren (periodisk eller konstant) er det særligt vigtigt at få så god og stabil kontrol over lungesygdommen som overhovedet muligt.
Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren
Selv om du får behandling for at undgå nye episoder med atrieflimren – medicinsk eller har fået en ablation – kan det ske, at der kommer episoder med atrieflimren igen. Symptomerne kan selvfølgelig være ligeså ubehagelige og angstprovokerende som tidligere.
Nedsat pumpekraft i hjertet (hjertesvigt)
Begrebet “Hjertesvigt” kan lyde voldsomt og skræmmende. Det er bedre at tænke på det som: “Mit hjerte arbejder ikke så godt som det skulle, og behøver behandling for at understøtte funktionen”. Ved “Hjertesvigt” kan hjertets pumpekraft ikke opfylde kroppens behov. Det kan medføre at man du begynder at få væskeansamlinger i benene og lungerne, så anklerne og underbenene bliver tykke og du kan få besvær med at få vejret.