Pacemaker anvendes, hvis hjerterytmen er for langsom. Enten konstant eller periodisk. Det kan skyldes, at hjertet ikke danner tilstrækkeligt mange impulser i sinusknuden (se opslag “Lidt om hjertet”) og kaldes så Syg Sinus Syndrom. Eller det kan skyldes, at impulserne fra forkamrene ikke i tilstrækkelig grad overledes til hjertekamrene og kaldes så AV-blok.
Symptomerne på for langsom puls kan være træthed, svimmelhed eller besvimelser.
En standard-pacemaker består af pacemakerhuset og to ledninger – én til højre forkammer (atrium) og én til højre hjertekammer (ventrikel).
- Pacemakerhuset
- Pacemaker-ledninger
- Højre atrium
- Højre ventrikkel
En pacemaker kan dels mærke (sense) hjertets egen rytme, dels stimulere (pace) hjertet. Og begge dele kan foregå dels i højre forkammer (højre atrium), højre hjertekammer (højre ventrikel) eller begge steder. Så længe hjertet gør, hvad det skal, hviler pacemakeren og mærker bare efter, at alt er som det skal være. I det øjeblik pacemakeren mærker, at hjerterytmen bliver for langsom, vil den aktivere hjertet via ledningerne. Enten i højre forkammer, i højre hjertekammer – eller begge steder. Pacemakeren har en speederfunktion, således at pacemakeren kan sætte pulsen op, når du er i bevægelse – og ned igen, når du er i hvile.
Pacemakeren kan justeres udefra via en lille computer (programmer) og en tilhørende magnet. Ofte vil pacemakerens funktion kunne følges (“fjernstyres”) fra det sygehus, der normalt tager sig af kontrollen (“hjemmemonitorering”).
Pacemaker og ledninger opereres ind ved en operation, der tager cirka en time. Operationen kan foretages i lokal bedøvelse.
72 år kvinde .mit forløb er nyt og startede i 2020 jeg har fået en ablation som ikke havde effekt der efter fik jeg tilbudt en almindelig pacemaker .jeg få elequis 5mg x 2 dgl samt selo-zok 75mg dgl.lægen har sat mig op i selo-zok 25mg, jeg blev sat ned igen da der kom
Stikkende smerter i venstre side af hjertet som blev være.
mit spørgsmål ,jeg har en gang haft kramper i hjerter med stråling til venstre arm der var ikke smerter armen som blev slap og tung jeg blev klam svedende det hele meget ubehageligt det varede i ca 30 min .bag efter var min krop træt og slap hvad skyldes det .jeg har haft et blodtryk monitor på et par dage mit gennemsnit tryk er ikke forhøjet og mit kolostrol tal er lige på grænsen .jeg er alders svarende rask og frisk /ca 10kg for meget .jeg skal have taget nye blodprøver og har fået en tid hos hjerte lægen
Kære Annette,
Tak for din interesse for “Rytmedoktor” og for din mail.
Med det, de beskriver, er det helt rigtigt, at du har fået en aftale med din hjertelæge.
Hvis du fortsat har problemer med hjerterytmeforstyrrelse, er der forskellige måder at prøve at hjælpe dig på. Hvis der er tale om atrieflimren, kan en ny ablation være en mulighed, hvis ikke problemet kan håndteres godt med medicin. Den ablation, du fik foretaget, var rettet mod “atrieflagren”. Vi ser relativt ofte, at der efterfølgende fortsat kan være problemer – ikke med “atrieflagren”, men med en nært beslægtet rytmeforstyrrelse – “atrieflimren”.
Mvh.
Peter Steen