Tagtest

Rytmeholdet

Den 6. juni 2020 mødtes “Rytmeholdet” for første gang i Bødkerhuset i sydvestjyske Tistrup. “Rytmeholdet” er født på initiativ af Jørn Lund – den gamle amatørrytter, der – sammen med Jørgen Emil Hansen, Verner Blaudzun og Gert Frank – vandt bronze ved OL i 1976 i Montreal og vandt sølv – sammen med Jørgen Emil Hansen, Leif Mortensen og Mogens Frey – ved VM i 1969. Begge gange i 100 km holdløb på landevej.

Jørn Lund (i midten med cykel) har selv haft atrieflimren og blevet behandlet med ablation (“brænding”/”varmebehandling”). Efter en overstået stofskiftepåvirkning, som en bivirkning til medicinsk behandling med cordarone, er han nu igen klar til at indtage landevejene på racercyklen.

“Rytmeholdet”: et cykelhold, der vil være ambassadør for, at man kan fortsætte sin motion – selvom man har fået en hjertesygdom.

Resten af “Rytmeholdet” er også “hjertepatienter”. Atrieflimren, forhøjet blodtryk, pacemakere og blodpropper i hjertets kranspulsårer er repræsenteret blandt de øvrige ryttere. Fælles for dem alle er, at de har formået at komme videre og har kunnet genoptage deres store interesse for cykling på et pænt, højt, motionsniveau.

Men de har også oplevet usikkerheden og angsten ved at have “noget i vejen med hjertet”. Udfordringer i forhold til at få tilstrækkelig viden om egen situation. Usikkerhed i forhold til, hvordan man kan komme videre i livet – om det er i orden og sikkert at genoptage fysiske aktiviteter. Om det er sikkert at belaste sig på racercyklen igen.

Jørn Lund fandt sin vej igennem sin atrieflimren, og behandling af denne, blandt andet ved at bruge “Rytmedoktor”. Og det har inspireret ham til at sætte gang i cykelholdet “Rytmeholdet”. Det er jeg selvfølgelig glad for – og stolt af. Og, ikke mindst, fordi jeg er blevet inviteret med som en del af holdet.

Vi vil mødes nogle gange om året for, i vores flotte holdtøj, at reklamere for, at man kan komme tilbage til sit gamle liv – inklusive idrætsaktiviteter – selvom man har været så uheldig at møde hjertesygdom som en forhindring på vejen.

Stor tak til Jørn for initiativet og for invitationen til “Rytmedoktor”, om at blive en del af dette.

Rygning og atrieflimren

Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre éntydig. I nogle undersøgelser har man fundet en sammenhæng, mens andre ikke har fundet nogen sikker sammenhæng.

I en undersøgelse for nyligt har man samlet resultaterne fra en række forskellige studier af sammenhængen mellem rygning og atrieflimren. Herefter har man lavet en såkaldt “meta-analyse”. Det vil sige, at man har lagt resultaterne fra de forskellige undersøgelser sammen, vægtet resultaterne og set efter andre faktorer, der kunne tænkes at påvirke udfaldet.

Man har herefter samlet resultaterne for henholdsvis aktive rygere og tidligere rygere, sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Man har også set på sammenhængen med, hvor længe man har røget. Og med, hvor meget man har røget.

Undersøgelsen viser, at aktive rygere har 32% højere risiko for atrieflimren end personer, der aldrig har røget (cirka en tredjedel forøget risiko). Tidligere rygere har 9% højere risiko for atrieflimren. Og hvis man på et tidspunkt af livet har været ryger – aktive rygere og tidligere rygere tilsammen – er der 21% højere risiko for atrieflimren, end hvis man aldrig har røget.

Når man ser på sammenhængen mellem mængden af cigaretter og atrieflimren, kan man se, at risiko for at få atrieflimren stiger med 14% per 10 cigaretter om dagen. Det vil sige, at hvis man ryger 20 cigaretter om dagen er ens risiko for at få atrieflimren øget med 28% (cirka en fjerdedel forøget risiko).

Og når man ser på, hvor længe man har været ryger, er der en 16% øget risiko for at få atrieflimren per 10 år, man har røget (per 10 “pakke-år”).

Der er således holdepunkter for, at rygning øger risiko for atrieflimren. Denne risiko øges i takt med mængden af tobak per dag – og i takt med, hvor mange år, man har røget. Også, når man har taget højde for andre faktorer i undersøgelserne, som kunne have en effekt.

Det kan være vanskeligt at forholde sig til alle disse procenter. Hvad betyder det – er det lidt eller meget? Den øgede risiko for atrieflimren, hvis man er aktiv ryger, svarer til forskellen i risiko for at få atrieflimren mellem 60-årige og 63-årige. Eller mellem at have et body-mass-index på 30 i stedet for 27. Det er således, hvad jeg vil kalde for en relativ let – men sikker – risikoforøgelse. Det skal naturligvis ikke bruges som en “undskyldning” for ikke at stoppe med at ryge. Det er der al mulig anden god grund til – i særlig grad de knapt 14.000 dødsfald hvert år, som alene kan tilskrives rygning.

 

© 2021 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑