
Radiofrekvensablation (varmebehandling eller “brænding”) eller Kryoablation (frysning)?
Både varmebehandling og frysning som behandling af atrieflimren har været anvendt i – efterhånden – ganske mange år. Ved varmebehandling tilstræber man at ødelægger bestemte områder i hjertets forkamre – områder, som har afgørende betydning for at atrieflimren stareter – ved at varme vævet op til omkring 70 grader. Dette medfører en lokal skade på vævet, som giver en varig påvirkning. Det samme kan opnås ved frysning. Her tilstræber man at fryse hjertevævet ned til -50 grader eller endnu koldere.
Det er de samme områder i hjertets forkamre, der behandles – uanset om man anvender varme eller kulde.
Der har været stor interesse for, om varmebehandling eller frysning “er bedst”. Dette kan måles på mange måder: hvad er enklest? hvilken metode har færrest komplikationer? hvilken metode er bedst til at få flimmeren væk?
På kongressen i Lissabon så vi resultaterne fra et nyt – og ganske stort – studie (“CIRCA-DOSE”), der har sammenlignet de to teknologier. Og hvor man har brugt “up-to-date” teknologier både til at behandle med varme og med kulde. Studiet er et såkaldt “multi-center studie” – det vil sige, at der har været flere forskellige sygehuse, der har bidraget til studiet. Og er foretaget i Canada, hvor den slags studier vanligvis bliver gennemført med høj kvalitet.
Og, kort fortalt, er resultaterne ved de to former for behandling lige gode. Dette gælder både i forhold til hvor mange, der slipper for flimmer efter behandlingen, som for komplikationsrisiko. Og uden at tidsforbruget ved operationerne er væsentligt forskellige.
Studiet bekræfter således, at begge teknologier er effektive og sikre. Og at der ikke er nogen væsentlig forskel i hverken gavn eller risiko mellem om man anvender varme eller anvender kulde.
Rytmedoktor
Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet “hjerteflimren” eller “forkammerflimren”. I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig – men alligevel grundig – information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog “Rytmedoktor”.