Symptomer på atrieflimren
Du kan have flere eller færre af disse symptomer, mens din atrieflimren står på – og intensiteten af hjerteflimmer symptomer kan variere.
Forskellige typer af atrieflimren
Der findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for “paroxystisk atrieflimren”). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække sig op til nogle døgn. Anfaldsvis atrieflimren går oftest over “af sig selv” – uden at man behøver tage medicin for det eller have det behandlet på anden måde.
Elektriske impulser
Dit hjertes pumpefunktion styres ved hjælp af svage elektriske impulser som dannes i et område af det højre forkammer (“højre atrium”), som kaldes for “Sinusknuden”. Sinusknuden kaldes ind imellem for dit hjertes “naturlige pacemaker”.
Den normale hjerterytme – “Sinusrytme”
Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene – roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet – som får forkamrene til at tømme sig ned i hjertekamrene. De elektriske signaler fra forkamrene samler sig i AV-knuden og ledes herfra hurtigt ned igennem et ledningssystem til hjertekamrene.
Kredsløbet
Hjertet er en muskel, som pumper blodet gennem dine lunger, din hjerne og resten af din krop. Blodet cirkulerer rundt i kroppen for at transportere næring og brændstof/energi til cellerne og for at fjerne affaldsstoffer. Der er to halvdele af hjertet – den højre og den venstre side. Det brugte blod fra kroppen kommer tilbage til den højre side af hjertet gennem tilbageløbsårene – de kaldes også “venerne”.
Hjertets opbygning
Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle” blod, hvor ilten er brugt ude i kroppen, gennem lungerne, så blodet kan tilføres ny energi (=ilt) og dels pumpe “det friske” blod, som er iltet i lungerne, ud i kroppen som vores “brændstof”.
Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?
Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige undersøgelser af årsager til atrieflimren.
Atrieflimren og motion
Jeg bliver ofte spurgt om: ”Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?” ”Vil det hjælpe på mine problemer med atrieflimren, hvis jeg stopper med at dyrke sport?”
Lev bedre med din atrieflimren
Oftest kan du ikke finde noget ”mønster” i hvornår, eller i hvilke situationer, du får episoder med atrieflimren. Vi kender dog til visse sammenhænge, hvor der – i hvert fald statistisk – er øget forekomst af flimren. De vigtigste af disse vil jeg gennemgå nedenfor.
Symptomer på en blodprop i hjernen
Hænger den ene mundvig pludseligt, er det pludseligt svært at tale, eller føles det ene ben eller arm pludseligt lammet? Så ring 1-1-2 – det kan være tegn på en blodprop i hjernen.