Om Rytmedoktor
Peter Steen Hansen

Gennem mine mange kontakter med personer med hjerterytmeforstyrrelser og deres pårørende ved jeg, at der findes mange spørgsmål, som ikke altid er enkle at få gode svar på. Jeg ved også, at der er meget usikkerhed og angst forbundet med at “fejle noget med hjertet”.
Det er grunden til, at jeg har starten bloggen “Rytmedoktor”. For at alle patienter, pårørende og andre interesserede kan have et forum, hvor problemer med hjerterytmeforstyrrelser kan tages op på en lettilgængelig – men alligevel grundig – måde. Og derudover kan patienter, pårørende og andre interesserede have mulighed for at stille relevante spørgsmål og foreslå emner, som kan tages op på bloggen.
Som læge har jeg altid interesseret mig for hjertesygdomme. Og igennem de seneste næsten 25 år har jeg, i særlig grad, interesseret mig for årsager til og behandling af hjerterytmeforstyrrelser. I særlig grad atrieflimren, som er den absolut hyppigste årsat til forstyrret hjerterytme.
Jeg arbejder til daglig på Privathospitalet Mølholm i Vejle som leder af HjerteCenter Mølholm. Jeg undersøger og behandler op imod 1000 personer med atrieflimren hvert år. Jeg har specialiseret mig i den behandling som kaldes ablation (“brænding”/”varmebehandling”) og har udført mere end 7.000 af denne type operationer gennem de seneste godt 20 år.
Det betyder selvfølgelig, at jeg har en masse erfaring med de problemer, som du kæmper med, når du har fået hjerterytmeproblemer – men også meget stor erfaring med de muligheder, der findes, for at behandle hjerterytmeproblemer. Desværre ved jeg også, at det kan være svært at få et ordentligt overblik over din situation og de muligheder der findes for at håndtere dit problem med hjertet. Her håber jeg, at min blog kan være til hjælp.
Du er velkommen til at give tilbagemeldinger på mine indlæg på bloggen. Er det anvendeligt? Mangler der noget? Med fælles hjælp er jeg sikker på, at bloggen kan være et godt værktøj for alle som har – eller kender nogen, der har – problemer med hjerterytmeforstyrrelser.
– Peter Steen Hansen
Teamet bag Rytmedoktor

Peter Steen Hansen
RytmedoktorHjertelæge Peter Steen Hansen
Dr. med. Klinikejer
Direktør
psh@rytmedoktor.dk

Mark Asboe
Antropolog
Brugerdreven innovation
ma@rytmedoktor.dk

Ulrik Blom
Cand. merc.
Administration & funding
ub@rytmedoktor.dk

Stefan Olsen
Softwareudvikler
CTO og udvikler
so@rytmedoktor.dk

Peter Tange
Cand.it
Design & app-udvikling
pt@rytmedoktor.dk

Mette Kjær
Cand.it
Design & webudvikling
mk@rytmedoktor.dk