Alle indlæg

Hvad gør vægttab ved min atrieflimren (hjerteflimmer)

Jeg har tidligere skrevet om sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren. Der er kommet flere nye undersøgelser, der har set på denne sammenhæng. Jeg vil dele opslaget op i tre afsnit – 1) Hvad er sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren; 2) Får jeg mindre atrieflimren, hvis jeg taber mig, og 3) hvordan påvirker vægttab udviklingen i atrieflimren.

Læs mere

Atrieflimren (hjerteflimmer) og alkohol

Jeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én gang – eller flere – har haft anfald.

Læs mere

Atrieflimren (hjerteflimmer) og stress

Det er velkendt fra forskellige sjældne, arvelige, hjerterytmesygdomme at psykisk og fysisk stress kan udløse hjerterytmeforstyrrelse. Sammenhængen mellem stress og atrieflimren er imidlertid ikke helt så éntydig.

Ligesom med alkohol vil jeg dele indlægget op i 1) Stress som risikofaktor for at udvikle atrieflimren og 2) Stress som udløsende faktor, hvis man allerede har tendens til tilbagevendende atrieflimren.

Læs mere

Sund livsstil - atrieflimren (hjerteflimmer)

Livsstilsfaktorer kan have betydning for både risiko for at udvikle atrieflimren, risiko for at få nye anfald af atrieflimren, risiko for at atrieflimren udvikler sig til at blive kronisk tilstedeværende og din livskvalitet med atrieflimren.

Læs mere

ElektroKardioGram (EKG) - atrieflimren (hjerteflimmer)

Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG’et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om der er tegn til påvirket blodtilførsel til hjertet – for eksempel, hvis der er mistanke om en blodprop i hjertet med symptomer som brystsmerter.

Læs mere

Mål med behandling af atrieflimren - atrieflimren (hjerteflimmer)

Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt – det vi kalder for “Sinusrytme”. Det vil nok være overraskende for mange, men det er ikke alle, der har påvirket livskvalitet og nedsat fysisk kapacitet på grund af atrieflimren. Det absolut vigtigste i behandlingen af atrieflimren er at beskytte mod komplikationer i form af blodpropper eller udvikling af hjertesvigt.

Læs mere

Ny viden om alkohol og atrieflimren (hjerteflimmer)

I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er en sammenhæng mellem højt forbrug af alkohol og atrieflimren. Og at et stort indtag af gangen – beruselse – giver øget risiko for atrieflimren.

Læs mere

Atrieflimren og alder - atrieflimren (hjerteflimmer)

Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Særligt stiger hyppigheden, når vi kommer op i 65-70 års alderen og ældre. Selvom også andre disponerende faktorer bliver hyppigere med alderen – for eksempel blodtryksforhøjelse og type 2 sukkersyge – er alderen en selvstændig disponerende faktor.

Læs mere

Blodprop og blødning – og hvad, hvis jeg ikke tåler medicinen

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25% af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til at atrieflimren øger risiko for blodprop er, at hjertets forkamre under flimren ikke tømmer sig ordentligt. Det betyder, at der kan stå blod tilbage, der ikke sendes videre i kredsløbet.

Læs mere

Blodfortyndende medicin

I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet.

Læs mere

20/63