På Hjerteforeningens hjemmeside er der et opslag om et dansk-amerikansk studie, der konkluderer, at atrieflimren tager færre år af din livsforventning i dag end for år tilbage.
Det kommer nok som en overraskelse for mange, at atrieflimren overhovedet er forbundet med en forventning om et nedsat antal leveår. Ofte vil man, som patient med atrieflimren, af sundhedspersonalet – læger og sygeplejersker – få at vide, at atrieflimren nok kan være generende. Men – hvis man ellers husker blodfortyndende medicin – “er det ikke noget, man dør af”. Vi har imidlertid i mange år vidst, at patienter med atrieflimren statistisk set har en cirka dobbelt så høj dødelighed som – i øvrigt sammenlignelige – personer uden atrieflimren.
Det aktuelle studie har undersøgt dødeligheden blandt personer med nydiagnostiseret atrieflimren og sammenlignet med dødeligheden blandt personer uden atrieflimren. Og i øvrigt sammenlignelige, hvad angår køn, alder, andre sygdomme (fx forhøjet blodtryk, diabetes m.m.). De undersøgte personer kommer fra en by i nærheden af Boston (Framingham), hvor man igennem 50 år har lavet omfattende befolkningsundersøgelser af helbred, sygdom og forebyggelse. I det aktuelle studie har man set på dødeligheden i tre tidsintervaller, 1972-1985, 1986-2000 og 2001-2015. Når man gør alt, hvad man statistisk kan gøre, for at få grupperne til at ligne hinanden mest muligt – bortset fra, at den ene gruppe har atrieflimren og den anden gruppe ikke – viser studiet, at der i alle tre tidsperioder er større risiko for at dø i gruppen med atrieflimren end i gruppen uden. Den relative forskel ændrer sig ikke sikkert over tid, men ligger omkring et gennemsnit på 1,7 i alle tre perioder. Det vil sige, at der er 70% større risiko for at dø, hvis man har atrieflimren end hvis man ikke har. Tæt på den fordobling (relativ forskel på 2, svarende til 100% større risiko), man har fundet i tidligere studier. Man har også beregnet det antal år, atrieflimren “stjæler” af ens liv – sammenlignet med, hvis man ikke havde fået atrieflimren. Dette antal år ændrer sig fra 2,9 år i den første tidsperiode til cirka 2 år i den midterste og i den seneste tidsperiode. Der ses altså ikke nogen sikker ændring fra perioden 1986-2000 til perioden 2001-2015.
Den mest ærlige konklusion på studiet er, at atrieflimren – såvel tidligere som nu – er en alvorlig lidelse, der medfører øget dødelighed. Der er måske sket en mindre reduktion i det antal år, man kan forvente, at atrieflimren forkorter livet. Men denne reduktion kan også sagtens afspejle andre ændringer over tid. Studiet kan ikke påvise specifikke årsager til, hvordan ændret behandling af atrieflimren kan forklare dette. Øget anvendelse af blodfortyndende medicin kan dog være en del af forklaringen.
Det har været til stor frustration for hjertelæger, der interesserer sig for behandling af atrieflimren, at vi ikke har kunnet påvise, at behandling – ud over blodfortyndende medicin – bedrer prognosen for patienter med atrieflimren. Inden for de sidste år er der dog kommet flere undersøgelser, der samstemmende viser, at patienter med både atrieflimren og nedsat pumpekraft af hjertet (“hjertesvigtsygdom”) lever længere, hvis man forsøger at genskabe og opretholde normal hjerterytme med ablationsbehandling. Og, som jeg skrev om for nyligt http://rytmedoktor.dk/east-studiet/, har et helt nyt studie – “EAST-studiet” – vist, at behandling (medicinsk eller ablation), som tilstræber at genskabe og opretholde normal hjerterytme, reducerer risiko for at dø af hjerte-/karsygdom eller at få blodprop i hjernen (“Stroke”).
Det er sandsynligt, at en øget indsats i forhold til at diagnostisere atrieflimren tidligt – og behandle aktivt med blodfortyndende medicin og øget fokus på at genskabe og opretholde normal hjerterytme (“Sinusrytme”) – kan reducere den livsforkortende effekt af atrieflimren. Og forhåbentligt i en grad, der kan fjerne den overrisiko for at dø af – og få komplikationer til – atrieflimren, som vi desværre stadig kan konstatere er reel.
Rytmedoktor
Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet “hjerteflimren” eller “forkammerflimren”. I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig – men alligevel grundig – information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog “Rytmedoktor”.
