Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% – fra vugge til grav – har atrieflimren, svarende til godt 150.000 danskere. Atrieflimren kan optræde episodisk – kaldes så for paroxystisk atrieflimren. Eller den kan være konstant til stede – kaldes så for persisterende eller permanent atrieflimren.

Når du har atrieflimren, er den almindelige styring af hjertets puls sat ud af drift. I stedet for en regelmæssig impulsdannelse fra sinusknuden (=sinusrytme), vil der være et kaotisk virvar af impulser i hjertets forkamre (=atrier). Et vekslende antal af disse impulser vil ledes fra forkamrene og ned til hjertekamrene. Det betyder, at pulsen bliver helt uregelmæssig – og ofte hurtigere, end den ellers ville have været. Nogle gange meget hurtigere. AV-knuden tillader heldigvis kun et begrænset antal impulser at blive overledt fra forkamrene til hjertekamrene. Alternativt ville vi sandsynligvis dø første gang, vi får atrieflimren.

 

Mens der er atrieflimren, vil hjertets pumpefunktion fungere ueffektivt. Det vil sige, at der kommer mindre energi ud til kroppen, end normalt. Det vil du typisk mærke som en øget tendens til at blive forpustet. Og at du hurtigere bliver træt. Nogle mærker også den urolige hjerterytme. Der er ikke ualmindeligt, at man ofte skal af med vandet, mens atrieflimmeren står på.

Der  er, i hovedsagen, tre faktorer, der skal tages hensyn til, når man skal beslutte sig for behandlingsniveau og behandlingsmåde:

  • Atrieflimren kan medføre øget risiko for, at der danner sig forstadier til blodpropper i det venstre forkammer. Disse blodpropper har en kedelig tendens til at føres med blodstrømmen til hjernen og sætte sig som blodpropper hér. For at undgå dette skal man tage stilling til, om der skal startes behandling med såkaldt blodfortyndende medicin (se Opslag om dette).
  • Er pulsen i gennemsnit indenfor det acceptable, eller er pulsen i gennemsnit for hurtig? En for hurtig puls kan – på sigt – medføre nedsat pumpefunktion af hjertet
  • Hvor meget er du generet af din atrieflimren? Dine symptomer vil i høj grad være med til at bestemme, hvor meget man skal sætte ind i forhold til behandling.

Behandling for atrieflimren tilstræber at mindske risiko for blodpropper og at give dig den bedst mulige livskvalitet. I behandlingen af atrieflimren kan man principielt vælge to strategier:

  1. at acceptere tilstedeværelse af atrieflimren, men se til at impulsoverledningen fra forkamre til hjertekamre ikke bliver for hurtig
  2. forsøge at fjerne tendensen til atrieflimren, enten med medicin eller med en såkaldt ablation (http://rytmedoktor.dk/ablation-af-atrieflimren/).

I 2020 er der offentliggjort et interessant europæisk studie (“EAST-studiet”), som for første gang dokumenterer, at der er helbredsmæssig gevinst ved at genoprette normal hjerterytme (“sinusrytme”) i forhold til at acceptere atrieflimren og “bare” behandle med blodfortyndende medicin og – hvis det er nødvendigt – medicin for at bremse pulsen, så den ikke er for hurtig under atrieflimren. Studiet viser, at risiko for at dø af hjerte-/karsygdom og risiko for at få blodprop i hjernen begge reduceres med cirka 20%, hvis man behandler efter at normalisere hjerterytmen fremfor at acceptere atrieflimren. Resultaterne af studiet betyder, at vi skal være mere opmærksomme på at genoprette og fastholde normal hjerterytme – med medicin eller ablationsbehandling. Du kan læse mere om “EAST-studiet” her: https://rytmedoktor.dk/2020/09/14/east-studiet/ – og høre et interview af mig om studiet her: https://www.youtube.com/watch?v=IWLgRidJKrc&t=3s