Der skilles mellom risikofaktorer for blodpropp og blødning og risikofaktorer for atrieflimmer. En grundig gjennomgang av risikofaktorene for blodpropp og blødning gir grunnlag for å tilråde eller fraråde behandling med blodfortynnende medisin. Noen risikofaktorer for atrieflimmer kan man påvirke – f.eks. høyt blodtrykk, sukkersyke, overvekt, alkoholforbruk og søvnapné. Andre kan ikke påvirkes – f.eks. alder, høyde og kjønn.
Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt får behandlet din atrieflimren, så du kan få et godt liv selvom du har fået dette problem. Behandlingen består af en cocktail, som omfatter:
Er det muligt selv at forebygge atrieflimren (hjerteflimmer)? Forebyggelse dækker over forebyggelse af skadevirkninger ved atrieflimren, men også forebyggelse af overhovedet at få atrieflimren, samt forebyggelse af at få gentagne episoder med atrieflimren, efter du første gang har oplevet problemet.
Primær Forebyggelse er de faktorer du selv har en indflydelse på:
Sekundær Forebyggelse omhandler behandling som hjælper til at forebygge andre komplikationer som kan forårsages eller forværres af atrieflimren:
Hvis du har fået bekræftet at du har atrieflimren, er der forskellige ting der skal tages stilling til.
Fejler du noget med dit hjerte, der kan have betydning for at du har fået atrieflimren? Har du atrieflimren hele tiden eller kun ind imellem? Har du behov for blodfortyndende medicin for at undgå at få blodpropper på grund af din atrieflimren?
Der findes desværre ikke nogen “kur mod atrieflimren”, så problemet kan løses en gang for alle. Den behandling, der er effektiv og giver en god livskvalitet i dag er ikke nødvendigvis ligeså god om 2, 5 eller 10 år. Risiko for blodpropkomplikationer ændrer sig med alder – og med, om der dukker andre skavanker op. Vi bliver heldigvis også klogere – så den måde at behandle atrieflimren på, som var optimal for 10 år siden, er måske ikke længere den bedste. Og om 5 eller 10 år er vi sikkert blevet endnu klogere og ved, hvad der så er den bedste behandling og måde at leve sit liv med atrieflimren på.
Det er vigtigt så hurtigt som muligt at finde den bedste behandling. Og forebygge, at situationen udvikler sig yderligere. Forsinket behandling kan betyde, at dit liv med atrieflimren bliver ringere end det havde behøvet at blive. Hvis man allerede er i behandling, kan også være ne god ide at genevaluere og man så også får den type behandling der passer bedst i forhold til både effekt og eventuelle bivirkninger.
Måske mærker du, at du ind imellem let mister pusten eller hurtigere end normalt bliver træt, når du forsøger at være aktiv. Måske mærker du ind imellem, at dit hjerte slår anderledes – hurtigere eller uregelmæssigt – end normalt. Måske har du en ven eller nogen i familien, der har atrieflimren og du synes du kan genkende noget af det, de fortæller hos dig selv. En ud af tre får atrieflimren på et tidspunkt i løbet af livet. Ofte, når vi er blevet ældre – men atrieflimren begynder allerede at blive hyppigere fra 40-50 års alderen. Har du mistanke om at du har atrieflimren bør du tale med din læge.
Måden hvorpå man vil opfange om man har atrieflimren er igennem et EKG, som kan tages ved lægen.
Men der er måder hvorpå du på egen hånd kan se om du bør tage til lægen, eksempelvis kan du via vores app løbende tage en Rytmeanalyse. App’en kan dog ikke se om du har atrieflimren, men den kan hjælpe dig til at opspore det og klæde dig på til at kunne håndtere din atrieflimren.
Det kan også være, du har et ur – et “smart watch” – fx. Apple Watch – der kan optage EKG.
Herunder er en række artikler som kan hjælpe dig til finde ud af om du har atrieflimren:
Kan tro flytte bjerge?
Hvad gør man, når man gerne vil, men ikke tør🙈?
Jeg ville så gerne på en tur til Wien sammen med min mand og gode venner. Men jeg turde ikke. For jeg havde flere gange oplevet, at så snart jeg havde sagt ja til at tage med på ferie, så fik jeg hjerteflimren. Men jeg kontaktede Peter Steen Hansen, som gav mig mod til at drage afsted. Samtidig blev jeg udstyret med 💊pill-in- the-pocket (flecainid) og råd til, hvordan jeg skulle anvende dem, hvis jeg fik anfald. Det gjorde jeg ikke🤗.
Så da jeg vendte hjem fra ferien, følte jeg mig virkelig som en sejrherre over min flimrer-angst. Og tænk. Jeg fik også mod til at nyde 2 gange long-drinks🍹 og vin til maden på ferieturen😍. Og da jeg har været afholdskquinde lige siden, jeg fik diagnosen i 2017, så….
Mon det var troen på, at det Peter Steen Hansen, havde givet af råd og «Peter-pill-in-the pocket», ville gøre, at jeg kunne holde en flimrerfri ferie, der gjorde, at det lykkedes?
Jeg er stadig flimrerfri. Men jeg har også stadig vores ❤️-vens piller lige i nærheden.
Kan i øvrigt på det varmeste anbefale en ferietur til Wien
God weekend
Hej Peter Steen,
Jeg vil lige bidrage med mine erfaringer med hensyn til alkohol m.m. som ”generator” for hjerteflimmer.
Jeg har haft gentagene hjerteflimmeranfald over de sidste 3 år, typisk over 1,5 døgn og med alkohol, koffein og anaerob træning og anden udmattelse (sygdom) etc.) som sikre igansættere af et anfald. Med hensyn til alkohol var et kvart glas rødvin tilstrækkeligt!
Du gennemførte ablation på mig d. 1. oktober 2019 og advarede om mulige anfald umiddelbar efter, samt anbefalede at jeg igangsatte ”forsøg” med mine ”generatorer” 14 dage efter behandlingen.
De første 6 dage efter behandlingen havde jeg 3 uprovokerede anfald på op til et døgns varighed, MEN lige siden har mit hjerte opført sig eksemplarisk!. Jeg startede provokationerne præcist 14 dage efter behandlingen og har nu i en måned ikke kunne provokerer anfald, hverken med alkohol, kaffe eller hård træning – så stor tak herfra, forbedringen i livskvalitet er fantastisk! I øvrigt en stor tak til dig og dit team på Mølholm, I er udsøgt professionelle, en varm anbefaling herfra.
Mange hilsner
Lars Warm
Kære Peter Steen,
Først og fremmest tak for en spændende blog du har dig her.
Jeg skriver til dig ligesom de mange andre kvinder og mænd omkring ekstra systoler.
Jeg oplevede i September sidste år (2020) en weekend, hvor jeg, for første gang i mit liv fik “klynger” af ekstraslag. Jeg blev bange og opsøgte min læge om mandagen, som sagde, at det lød ganske harmløst, men at jeg var velkommen hos hende for at få lavet en EKG. Det gjorde jeg og hun kunne godt se, at der var en del ekstraslag. (Jeg var enormt nervøs under EKG-målingen). Lægen valgte at konferere med en hjertelæge på sygehuset, og de ville gerne have mig henvist til en holter-monitorering.
Så denne fik jeg lavet efterfølgende sammen med rutineblodprøver.
Jeg fik svar via E-boks. En hjertelæge havde kigget på resultatet af min holter-monitorering og skrev, at jeg havde en normal rytme og meget få (16 ekstraslag) på de 2 målte døgn og han vurderede, at der ikke skulle undersøges nærmere.
Det gav selvfølgelig en ro, men jeg fik ikke talt med nogen hjertelæge om det at have de ekstra-systoler, og jeg kan blive så meget i tvivl om, om jeg kan “stole” på det resultat. Jeg er klar over, at de kardiologer som kigger på en sådan holter-måling ER dygtige og trænede i at kigge på EKG´er.
Mine spørgsmål til dig er:
Kan jeg stole på, at alt ville være blevet opdaget ved “blot” en 48 timers holter-undersøgelse? Altså, at man ville sende mig videre til yderligere undersøgelse, såfremt man var bare lidt i tvivl om noget i de målinger?
Sidste spørgsmål: Er det okay eller normalt, at ekstra-systolerne kan føles ret forskellige? Nogle føles som om hjertet slår en kolbøtte, andre som et kraftigt ekstra slag og nogle som om hjertet i 2 sec. slår et meget langsomt slag?
Jeg håber inderligt, at du vil læse denne mail og give mig et bud på mine spørgsmål. Jeg vil så gerne lære at leve med dem uden hele tiden at være i tvivl om, om mit hjerte går i stå lige om lidt eller et eller andet andet skrækslagende. (Det har trigget en dødsangst hos mg)
På forhånd mange tak for svar.
De bedste hilsner fra Anne
Hej Peter Steen.
Jag vill tacka dig för den fantastiskt fina e-bok som du gratis tillhandahåller på er hemsida.
Jag har nyligen drabbats av permanent hjärtflimmer och fick svar på många frågor och funderingar som jag har.
Du skriver i början av boken att en Apple Watch kan vara till hjälp genom EKG-funktionen. Jag vill påstå att den erbjuder mycket mer än så. Den kanske faktiskt rädda livet på mig. Här är min historia.
I början av juni i år fick jag plötsligt varningar i min Apple Watch (som jag alltid har på mig) att jag kan ha hjärtflimmer. Har varken känt av det eller lidit på något sätt. När jag mer noggrant kollar min hälsoapp i min Iphone ser jag att den faktiskt varnat för hjärtflimmer under hela 7 dagar innan jag tar notis om detta. Jag kontaktar min vårdcentral som omgående skickar mig till akuten. Där konstaterar man att jag har en puls på 150-175 slag/min och permanent hjärtflimmer. Jag blir satt på blodförtunnande och pulssänkande (Xarelto 20mg och Metoprolol 50mg) och väntar nu på en elkonvertering.
Hade jag inte haft min Apple Watch kanske jag ännu inte sökt läkare då jag inte känner av min höga puls och flimmer. Jag är evigt tacksam att jag har min klocka som i tid varnade för mitt hjärtflimmer och förhindrade att det slutade med en ev. stroke. Jag tror mång personer skulle kunna undvikit en stroke om de haft en Apple Watch eller likvärdig device som löpande kan varna för hjärtflimmer.
Åter igen ett stort tack för all bra information som finns på er hemsida.
Kære Peter Steen
Tak for din fantastiske blog! Den er velskrevet, let tilgængelig og fyldt med brugbare informationer. Også tak for det smukke arbejde som du og andre hjertelæger udfører i det daglige. Jeg fik selv foretaget en vellykket ablation for atrieflimren for næsten 2,5 år siden og har ikke siden haft atrieflimren.
Mit spørgsmål er angående de ekstrasystoler som selv raske mennesker får. Hvor mange af disse får en gennemsnitsperson i døgnet? Min egen læge siger ca. 10. Men jeg har også hørt en sygeplejerske sige 200. Kender du til nogen studier, der har målt antallet af daglige ekstrasystoler hos raske personer?
På forhånd tak for hjælpen!
Hej Peter
Sikke en super blog du har! Lige hvad der mangler?
Jeg er en pige på 23 år som alt elske at træne sport har dyrke karate på elite plan. Har være på landshold i karate og holdt mig i form med løbe og lang gå ture!
I begyndelsen af marts mdr begynde jeg at mærke sådan nogle stop af hjerte også kommer der et sus igennem kroppen og det føltes som om at jeg kort taber vejret! Jeg døjer stadig med det. Og det påvirker min søvn.
Jeg er bliver undersøgt i maj mdr
ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse)
EKG-optagelse alt så fint ud. Jeg fik dog ikke det anfald da jeg have den EKG-overvågning på i 48 timer.
Jeg døjer stadig med det i dag!
Den 4/6/202 og den 4/7/2020 i hvile-tilstand ud i den blå begyndt min hjerte at løbe der ud af og var oppe på 130 slag i minuttet og anden gang en mdr efter kom det også ud i det blå! Der var den på 160 slag i minuttet og det stod på i 15 minutter og end ambulancen kom var det over så det er ikke mål på et EKG.
Bliv kørt på sygehuset og der tog de blodprøver og ekg og alt så fint ud!
Det kan måske være stress da jeg heldigvis ikke har være det side 4/7/2020. Jeg har dog også døjet med svimmelhed side den 4/6/2020.
Jeg dog være hos en privat hjertelæge den 26/10/2020 og fik ekg- overvågning med det stop som jeg nærke i marts mdr. jeg fik også lavet en ny ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse) alt så fint ud. Jeg fik heller ikke mit anfald. Det er ikke på nogle ekg ..?
( Da jeg have EKG- overvågning på mærke jeg også min svimmelhed og det har hjertelæge ikke skrivet noget om? Kan det så betyder min svimmelhed ikke har noget med hjertet at gøre?)
Har du et god råd til det. Da det præger mig helt vildt og det sætte en stopper for min træning og gåture .. prøve og press mig selv afsted trods det jeg mærker!
Ville høre hvad du tænker og måske har nogle råd omkrig det jeg har mærke!?
Mvh
Camilla A
Hej Peter, tak for dine skriv og fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmål fra alle os bekymrede læsere! Kan du sige lidt mere om hvad man selv kan prøve for at forebygge og mindske frekvensen af anfald af ekstraslag, ud over de mest velkendte som motionere og undgå alkohol? Er der fx noget man kan prøve at spise mere eller mindre af, eller tage noget kosttilskud?
Og i samme boldgade – er der noget man kan prøve at gøre når man har et anfald for at få det at stoppe? Jeg har selv oplevet at det kan hjælpe at anstrænge mig for at få pulsen op, så stopper ekstraslagene, men så er det bare et sppørgsmål om tid før det kommer tilbage igen.
Mvh Jerker
Kære Peter Steen
Tak for en grundig forklaring på de forskellige hjertesygdomme.
Jeg kan matche det, jeg føler, med hjerteflimmer (Paroxysmal fibrillation), og jeg har et par spørgsmål.
For ca. 5 1/2 år siden gik jeg ned med arbejdsrelateret stress, hvor jeg, ud over mange andre fysiske og psykiske symptomer, også fik hjerteflimmer. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle kalde det, men jeg havde “anfald” adskillige gange om dagen i form af et hurtigt “vibrerende” hjerte. Det føles meget ubehageligt, tenderende til smerte. I dag 5 1/2 år senere, er anfaldende ikke så hyppige, måske 1-2 gange om måneden, men de er lige så ubehagelige.
Jeg har forsøgt at tale med min læge om det, men han slog det hen; han kan tilsyneladende forholde sig lige så lidt til det, som min øvrige omgangskreds.
Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle kalde det, og fordi min læge ikke tog det alvorligt, og anfaldene blev sjældnere, har jeg selv tænkt, at det måske ikke var noget alvorligt.
Grunden til, at jeg nu undersøger det igen, er, at jeg fået taget en gentest, der siger, at jeg har 10% risiko for at få hjerteflimmer (så nu fik jeg sat ord på mit “vibrerende” hjerte), og at det er noget, som man SKAL tage alvorligt.
Jeg synes ikke, at jeg har yderligere symptomer, ud over måske træthed, og “glemsomhed”(?) Jeg ved ikke, om min puls er højere under og efter anfaldene, men mig bekendt har jeg ellers normal puls.
Mit spørgsmål er, om det er noget, jeg bør få undersøgt nærmere, og i så fald, hvor jeg skal henvende mig?
Jeg er i øvrigt blevet anbefalet at anskaffe mig en “heartmath” (af andre årsager). Er det et produkt, som du er bekendt med, og vil det evt. kunne måle/påvise mit hjerteflimmer? Det går jeg umiddelbart ud fra, at det kan, men hvis jeg møder op hos en læge med et “heartmath” udskrift (eller hvad man nu kalder det), der påviser “hjerteflimren”, er det så noget, en læge som du vil tage alvorligt?
På forhånd tak for svar.
Mvh Susanna
Hej Peter,
Tak for en meget relevant og oplysende blog.
Jeg oplever desværre også ekstrasystoler, der i journalen er beskrevet som “spredte SVES og VES”, jeg går udfra at det beskriver hvor i hjertet, de kommer fra?
Yderligere står der følgende: “tydelig relation når pt har enkeltstående VES på tele i AKM”, hvad betyder det?
Jeg har en aftale med min læge på mandag da jeg ønsker at få scannet mit hjerte for at se om der er noget at gøre ved mine ekstrasystoler, da jeg finder dem meget generende og angstfremkaldende.
Jeg har haft holter på i 2019, siden hen har jeg haft næsten 1,5 år uden at jeg mærkede til dem og i sommeren sidste år kom de så igen og har været her lige siden.
Er det normalt, at man har perioder med op til mange ekstrasystoler for så ikke at have dem i lang tid, hvorefter de kommer tilbage i lang periode igen?
I sommeren 2021 blev jeg indlagt til observation grundet dette og hjertelægen sagde her, at alt så fint ud.
Jeg har aldrig fået scannet hjertet men har fået taget en del EKG samt haft Holter på i 2 døgn tilbage i 2019.
På forhånd tak for svar.
Hej Peter
Tak for din website. Jeg har haft stor glæde af læse alle de mange informationer den oplyser om.
Jeg blev ablateret i 2016. Er 56 år og fysisk i rigtig god form. Jeg har i de sidste mange år anvendt metoprololsuccinat 25mg som forebyggende når jeg dyrkede sport. De sidste par måneder får jeg dog flimmer /flaver uden aktivitet. min læge sagde at jeg skulle prøve at tage 2 x 25mg metoprololsuccinat. Dette var fin i en uges tid, men mit blodtryk faldt til 90/60 med en puls på 39 . Resultatet var at jeg på min 5km løbetur sled mig igennem med en puls på maks 110.
Jeg får stadig flimmer/flaver på uprovokerede tidspunkter, så spørgsmålet er om jeg skal ablateres igen, eller om der findes andre løsninger.
mvh. Peter Fænk