Hvornår vil jeg anbefale lukning af hjerteøret som alternativ til blodfortyndende medicin?

Der er mange, der har henvendt sig til mig i løbet af de sidste par måneder, siden Lægens Bord i startet af januar havde et indslag, som handlede om lukning af venstre atriums hjerteøre. I udsendelsen blev der lagt op til, at lukning af hjerteøret var en bedre behandling end medicinsk blodfortyndende behandling. Med færre blødninger og færre dødsfald.

Hvad er det med hjerteøret?

Hjerteøret (det kaldes også ”auriklet”) er en struktur i det venstre forkammer, som kan minde om en ”blindtarm”.

Normalt tømmes hjerteøret og venstre forkammer aktivt for blod med hvert hjerteslag. Hvis man har atrieflimren, tømmes venstre forkammer og hjerteøret kun passivt. Det betyder, at blodet vil kunne blive stående i hjerteøret i længere tid – og derfor have tendens til at størkne. Ligesom hvis du får et sår, hvor blodet størkner til en sårskorpe. Så længe det størknede blod forbliver i hjerteøret gør det ingen skade – men hvis det river sig løs, vil det transporteres med blodstrømmen ud af hjertet og desværre ofte op igennem pulsårerne til hjernen og kunne give anledning til en blodprop der. Det vi også kalder for et ”stroke”. Og hvor man kan risikere blivende hjerneskader med lammelser, påvirket evne til at tale og forstå – og også livsfarlige skader.

Trombe (pilen) i venstre forkammers “hjerteøre” (aurikel) 

Man kan minimere denne risiko på to principielt forskellige måder. Enten kan man medicinere med såkaldt ”blodfortyndende medicin”. I virkeligheden et sludret begreb – medicinen påvirker blodets evne til at størkne, men gør sådan set ikke blodet mere ”tyndtflydende”. I dag vil vi oftest anbefale medicin som Xarelto, Eliquis, Pradaxa eller Lixiana. Før disse stoffer blev tilgængelige, anvendte vi mest et stof, der hedder Marevan. Nogle personer, der har fået blodfortyndende medicin i mange år, får fortsat Marevan. Alternativt kan man lukke hjerteøret, så blodet fysisk ikke kan komme hverken til eller fra hjerteøret. Det gør man ofte hos patienter med atrieflimren, som skal hjerteopereres fx på grund af en dårlig hjerteklap. Men man kan også gøre det hos patienter med atrieflimren, som ikke har anden hjertesygdom. Nemlig med placering af en lukke-”dims”, som kan føres ind i hjertet igennem blodkarsystemet fra lysken.

 

Som du kan se, ligner lukke-”dimsen” en lille ”faldskærm”, der placeres i hjerteøret  – og dermed lukker det af. Der findes forskellige udformninger fra forskellige producenter. Behandlingen er relativt enkel og med lav risiko for komplikationer.

Er det ene så bedre end det andet?

Tidligere undersøgelser har vist, at lukning af hjerteøret og den type blodfortyndende medicin, der hedder Marevan, er lige gode. En tendens til lidt flere blodpropper hos de, der fik lukket hjerteøret. Men til gengæld lidt færre alvorlige blødninger. Så – samlet set – fandt man, at lukning af hjerteøret og medicinsk blodfortyndende behandling med Marevan var ligeværdige. De nye typer blodfortyndende medicin er testet overfor det ”gamle” præparat – Marevan. Og her ”vinder” de nye stoffer (men kun ”på point” – altså ingen voldsom stor gevinst) på grund af færre alvorlige blødninger (særligt i hjernen) og den lettere håndtering, da de ikke kræver hyppige blodprøver for at indstille dosis korrekt. Det er baggrunden for, at vi i dag anbefaler at anvende et af de nye stoffer til patienter med atrieflimren, der skal starte behandling med blodfortyndende medicin.

Lukning af hjerteøret er, til gengæld, aldrig testet videnskabeligt overfor de nye typer af blodfortyndende medicin (Xarelto, Eliquis, Pradaxa, Lixiana).

Der er flere undersøgelser i gang, som tester lukning af hjerteøret overfor moderne blodfortyndende medicin. Undersøgelser, der anvender ”lodtrækningsprincip” om man skal have den ene eller den anden behandling. Resultaterne fra disse undersøgelser får vi tidligst i 2024.

I mangel af denne type undersøgelser, har en forskergruppe – med deltagelse af forskere fra blandt andet Aarhus Universitetshospital – set på, hvor ofte der forekommer blodpropper, blødning, død af alle årsager og død af hjerte-/karsygdom blandt en gruppe af patienter, der har fået lukket hjerteøret og sammenlignet med en anden gruppe af patienter, der har fået blodfortyndende medicin. Begge grupper har en størrelse på godt 1000 deltagere. Gruppen, der har fået lukket hjerteøret, er patienter, der er registreret i en database, som et af de firmaer, der fremstiller lukke-”dimser”, har samlet. Og patienterne, der har fået blodfortyndende medicin, er samlet fra to danske registre, landspatientregisteret og register over udskrevne recepter på medicin. Patienterne, der har fået lukket hjerteøret, er således principielt fra hele Verden, mens de patienter, der har fået blodfortyndende medicin, er danske. For at patienterne skal ligne hinanden så meget som muligt, har man forsøgt at have lige store andele med fx forhøjet blodtryk, tidligere blodprop, anden hjerte-/karsygdom, sukkersyge og en række andre faktorer. Og med sammenlignelige køn og aldersprofiler. Studiet er offentliggjort i et stort og anerkendt amerikansk tidsskrift for hjertesygdomme i januar 2021. Når man i studiet sammenligner, hvordan det går i de to grupper af patienter, finder man at der ikke er nogen sikker forskel i forekomst af blodpropper. Til gengæld er forekomsten af alvorlige blødninger næsten halveret i gruppen, der har fået lukket hjerteøret – sammenlignet med de, der har fået medicinsk blodfortyndende behandling. Og risiko for at dø – både af hjerte-/karårsager og i det hele taget – er halveret. Hvis man skal tage dette studie for troende, er der ingen tvivl om, at man burde skifte behandlingsstrategi omgående – så langt flere skulle have lukket hjerteøret og langt færre have blodfortyndende medicin. Problemet er bare, at det kan man ikke – altså, tage studiet for troende. Selvom man har forsøgt at ”matche” de to grupper på en lang række faktorer, ændrer det ikke ved, at de to grupper, som udgangspunkt, formodentligt er væsentligt forskellige på en lang række parametre. Og at de data, der sammenlignes på, meget vel kan være mere eller mindre korrekte i de to grupper. De to behandlinger er ikke testet overfor hinanden i den samme gruppe af patienter, hvor det er tilfældigt (”lodtrækningsprincip”), hvem der får den ene – og hvem der får den anden – behandling. Min egen vurdering er, at den gevinst, som studiet finder ved at lukke hjerteøret, er meget større, end jeg ville forvente. Og at resultatet i studiet afspejler, at der – trods forsøg på at ”matche” deltagerne overfor hinanden – er tale om to forskellige grupper af patienter med forskellig risiko for sygdom og død. Vi må derfor fortsat – tålmodigt – vente på resultaterne fra rigtige lodtrækningsforsøg.

Indtil da er der ikke ændret på, at de patienter, vi vil anbefale lukning af hjerteøret hos, er patienter med atrieflimren, som er i øget risiko for at få blodpropkomplikationer, men:

  • Ikke tåler blodfortyndende medicin fordi risiko for alvorlig blødning er meget stor
  • Har haft alvorlige blødningskomplikationer til behandling med blodfortyndende medicin
  • Har haft blodpropkomplikationer til atrieflimren på trods af, at de allerede fik blodfortyndende medicin

 

Det betyder i praksis, at det er en meget lille del af det samlede antal patienter med atrieflimren og samtidig øget risiko for blodpropkomplikationer, der skal tilbydes lukning af hjerteøret.

Muligvis vil de lodtrækningsforsøg, der aktuelt er i gang – og hvor vi tidligst forventer resultater i 2024 – ændre dette. Det må vi tålmodigt vente på.

4 Comments

  1. Lilian Aabenhuus

    marts 7, 2021 at 7:52 am

    Tak for en letforståelig orientering om lukning af hjerteøret, håber mange flere kan få gavn af denne mulighed. Peter hvad er din indstilling til fiskeolie når man ikke tåler blodfortyndende medicin?

  2. Tak for en god information ang blodfortyndende medicin el. lukning af hjerteøret
    Mvh ELSE RADMER

  3. Spændende læsning.
    De nævnte bivirkninger ved blodfortyndende medicin får mig til at tænke på, om min daglige dosis af Xarelto 20 mg er en stor eller lille dosis. Nødvendigheden af dosis-størrelsen og blødningrisikoen forbundet hermed.
    Dosis blev givet under indlæggelse med hjerteflimmer i december 2018 (Hjørring) og dosis er ikke siden reguleret – ej heller drøftet reguleret. (Har glemt at spørge ved diverse kontroller).
    Fik pacemaker juli 2019 pga max fire sekunders hjertestop i ekg-måleperiode på en uge) og siden efter forfærdelig periode med nogle betablokkere og en puls på efterhånden 140-180 i snit en kold ablation (Aalborg universitetshospital) november 2019 – siden ingen bemærkninger efter kontrolscanning af hjerte i november 2020. (Har det berømte lille medfødte hul i hjerteklappen).
    Kontrol af pacemaker nu alene hvert andet år. Ganske få flimmeranfald registreret – ikke af mig men af pacemaker – og bemærkning om at pacemaker-batteri kan holde i 10-11 år pga meget lille aktivering.
    Så skal jeg bringe dosis-størrelse af Xarelto op?
    Får ikke andre former for medicin.
    Venlig hilsen Hanne

  4. Brit Truelsen

    marts 9, 2021 at 8:03 am

    Tak igen for et svar man kan bruge til at berolige sig og bruge konstruktivt i sit flimmer liv.
    Mvh Brit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2021 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑