Dør man af atrieflimren?

På Hjerteforeningens hjemmeside er der et opslag om et dansk-amerikansk studie, der konkluderer, at atrieflimren tager færre år af din livsforventning i dag end for år tilbage.

Det kommer nok som en overraskelse for mange, at atrieflimren overhovedet er forbundet med en forventning om et nedsat antal leveår. Ofte vil man, som patient med atrieflimren, af sundhedspersonalet – læger og sygeplejersker – få at vide, at atrieflimren nok kan være generende. Men – hvis man ellers husker blodfortyndende medicin – “er det ikke noget, man dør af”. Vi har imidlertid i mange år vidst, at patienter med atrieflimren statistisk set har en cirka dobbelt så høj dødelighed som – i øvrigt sammenlignelige – personer uden atrieflimren.

Det aktuelle studie har undersøgt dødeligheden blandt personer med nydiagnostiseret atrieflimren og sammenlignet med dødeligheden blandt personer uden atrieflimren. Og i øvrigt sammenlignelige, hvad angår køn, alder, andre sygdomme (fx forhøjet blodtryk, diabetes m.m.). De undersøgte personer kommer fra en by i nærheden af Boston (Framingham), hvor man igennem 50 år har lavet omfattende befolkningsundersøgelser af helbred, sygdom og forebyggelse. I det aktuelle studie har man set på dødeligheden i tre tidsintervaller, 1972-1985, 1986-2000 og 2001-2015. Når man gør alt, hvad man statistisk kan gøre, for at få grupperne til at ligne hinanden mest muligt – bortset fra, at den ene gruppe har atrieflimren og den anden gruppe ikke – viser studiet, at der i alle tre tidsperioder er større risiko for at dø i gruppen med atrieflimren end i gruppen uden. Den relative forskel ændrer sig ikke sikkert over tid, men ligger omkring et gennemsnit på 1,7 i alle tre perioder. Det vil sige, at der er 70% større risiko for at dø, hvis man har atrieflimren end hvis man ikke har. Tæt på den fordobling (relativ forskel på 2, svarende til 100% større risiko), man har fundet i tidligere studier. Man har også beregnet det antal år, atrieflimren “stjæler” af ens liv – sammenlignet med, hvis man ikke havde fået atrieflimren. Dette antal år ændrer sig fra 2,9 år i den første tidsperiode til cirka 2 år i den midterste og i den seneste tidsperiode. Der ses altså ikke nogen sikker ændring fra perioden 1986-2000 til perioden 2001-2015.

Den mest ærlige konklusion på studiet er, at atrieflimren – såvel tidligere som nu – er en alvorlig lidelse, der medfører øget dødelighed. Der er måske sket en mindre reduktion i det antal år, man kan forvente, at atrieflimren forkorter livet. Men denne reduktion kan også sagtens afspejle andre ændringer over tid. Studiet kan ikke påvise specifikke årsager til, hvordan ændret behandling af atrieflimren kan forklare dette. Øget anvendelse af blodfortyndende medicin kan dog være en del af forklaringen.

Det har været til stor frustration for hjertelæger, der interesserer sig for behandling af atrieflimren, at vi ikke har kunnet påvise, at behandling – ud over blodfortyndende medicin – bedrer prognosen for patienter med atrieflimren. Inden for de sidste år er der dog kommet flere undersøgelser, der samstemmende viser, at patienter med både atrieflimren og nedsat pumpekraft af hjertet (“hjertesvigtsygdom”) lever længere, hvis man forsøger at genskabe og opretholde normal hjerterytme med ablationsbehandling. Og, som jeg skrev om for nyligt http://rytmedoktor.dk/east-studiet/, har et helt nyt studie – “EAST-studiet” – vist, at behandling (medicinsk eller ablation), som tilstræber at genskabe og opretholde normal hjerterytme, reducerer risiko for at dø af hjerte-/karsygdom eller at få blodprop i hjernen (“Stroke”).

Det er sandsynligt, at en øget indsats i forhold til at diagnostisere atrieflimren tidligt – og behandle aktivt med blodfortyndende medicin og øget fokus på at genskabe og opretholde normal hjerterytme (“Sinusrytme”) – kan reducere den livsforkortende effekt af atrieflimren. Og forhåbentligt i en grad, der kan fjerne den overrisiko for at dø af – og få komplikationer til – atrieflimren, som vi desværre stadig kan konstatere er reel.

 

6 Comments

  1. Jens Jørgen Hansen

    september 23, 2020 at 7:44 pm

    Jeg har et enkelt spørgsmål, der går på, hvorvidt jeg efter en vellykket ablation, der (indtil videre) helt har fjernet de anfald af atrieflimmer, men dog ikke behovet for resten af livet (som jeg forstod det på hjertelægen, der forestod ablationen) at tage blodfortyndende medicin, er at betragte som en “patient med atrieflimmer”, og at jeg dermed må leve med denne øgede risiko for at dø tidligere, end hvis jeg aldrig havde haft atrieflimmer ? Eller omfatter begrebet “patient med atrieflimmer” kun ubehandlet eller delvis behandlet atrieflimmer? Hilsen Jens
    Hilsen Jens

  2. Marit Vatnamot f 210650

    september 24, 2020 at 10:04 am

    Hei .
    Var hos deg på Mølholm og ble abladert i april 2019. Fantastisk flott opphold . Noen småflimmeranfall etter dette. Utreisedagen ( april 2019 ) snakket vi om aurikkellukking pga at jeg tålte dårlig blodfortynnende tbl, de ga med blødning i tarmsystemet. Hadde mange jern infusjoner. Dette skrev du i min epikrise ang aurikkellukking. Kardiolog her på SUS sendte videre henv til Haukeland Universitetssykehus ang dette og innen en uke tok Kardiolog Herstad ( tror jeg navnet var , han kjente deg …..)kontakt med meg . Det ble avtalt aurikkellukking Oktober 2019. Av dette ble det en perikaditt , som det fortsatt ikke har helt kontroll på, har hatt en del tilbakefall. Fikk og et kraftig flimmeranfall ca 2 – 3 mnd etterpå. Ble konvertert, uten effekt. Startet opp med Cordarone 400 mg i en uke, trappet ned til 100 mg, men opp til 200 mg som jeg står på enda, Selo zok 50 mg x 2.. skal trappe ned til 100 mg x 1 om ca 2 mnd. . Hadde siste innleggelse på Stavanger Universitetssykehus med oppbluss av perikarditt 15 juli 20.
    Hadde bare lyst til å oppdatere deg og etter å ha lest ang både flimmeranfall og tidligere død, så er jeg litt skremt. Blir veldig godt ivaretatt av kardiologene på SUS , kan ringe når jeg har behov. Har og et spørsmål til deg ang ablasjon igjen, kan jeg eventuelt få perikarditt etter det ?? Tror nok at flimmeranfall kommer når det reduseres på Cordarone . Dette ble en lang historie håper du kan gi meg en noen ord om noe jeg kanskje kan gjøre selv for å få et lettere liv . PS står nå på Albyl E 75 mg som blodfortynnende, ingen jerninfusjon siden mai 20, BT tbl og kolesterolsenkende, samt Kolkisin.
    På forhånd takk takker også for alt du deler av info på bloggen din. Det er lett forståelig for .

  3. Hej Peter Steen
    Det er jo rigtigt rart med en ny undersøgelse som er foretaget atrimflimmer men samtidig meget skræmmende synes jeg og nok mange også.
    Du har gennem lang tid og skrevet om de tiltag som man skulle foretage for at forhindre et atrim tilfælde og her tænker jeg på tabe sig, undgå alkohol, normal blodtryk , ingen sukkersyge og motion.
    Hvor er vi henne her og selv Hjerteforeningen har sagt at det ikke var farligt og blev man behandlet så kunne man leve ligesom andre mennesker.
    Jeg tror mange vil gå og være ængstelige nu.
    Vh john Jørgensen

  4. Omfattede studiet også atrieflagren?

  5. Alex Berg Nielsen

    oktober 3, 2020 at 3:37 pm

    Er det en generel regel at man skal på blodfortynder når man har får konstateret AF. Jeg er på betablokkere og har ikke haft en AF episode de sidste par måneder (så vidt jeg ved). Har dog uro i bryste ret ofte. Men pulsen når ikke over 100 og føles regelmæssig. Jeg er desuden blevet taget af blodfortyndendere, hvilket undrede min læge.
    Jeg er så vidt jeg ved ikke i risikogruppen for blodpropper. Så måske er det ok?

    • Peter Steen

      oktober 5, 2020 at 7:20 am

      Hej Alex,
      Tak for din kommentar og dit spørgsmål. Hvis du ikke har nogle af de kendte risikofaktorer for blodpropkomplikation til atrieflimren, skal du ikke tage denne type medicin. “Bagsiden af medaljen” ved blodfortyndende medicin er, at det øger risiko for alvorlig blødning. Der skal derfor “vindes mere på karrusellerne end der tabes på gyngerne”. Jeg har tidligere skrevet om blodfortyndende medicin på bloggen: Blodprop og blødning – og hvad, hvis jeg ikke tåler medicinen?
      Mvh. Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2020 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑