Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene – roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet – som får forkamrene til at tømme sig ned i hjertekamrene. De elektriske signaler fra forkamrene samler sig i AV-knuden og ledes herfra hurtigt ned igennem et ledningssystem til hjertekamrene. Hermed gives der signal til højre og venstre hjertekammer om at tømme sig. Normalt medfører denne elektriske styring en puls, der svinger – afhængig af aktivitetsniveau – mellem 60 og 150 slag per minut. Nogle har lidt lavere hvilepuls, specielt hvis man er i rigtig god form. Og nogle kan få pulsen højere op, specielt børn og unge. Vi laver omkring 100.000 pulsslag i døgnet. I op til hundrede år. Det bliver i alt 3-4 milliarder pulsslag i løbet af livet. Imponerende, at det hos de fleste af os foregår helt uden problemer.

Hver gang hjertekamrene aktiveres og tømmer sig, giver det anledning til et pulsslag – det pulsslag, du selv kan mærke, hvis du mærker efter ved håndleddet eller på halsen. Eller som du registerer, hvis du bruger en eller anden form for elektronisk pulsmåler – for eksempel i forbindelse med sportsaktiviteter.