Hvad er bedst til behandling af periodisk atrieflimren – varme eller kulde?

Jeg har deltaget i den årlige kongres for hjertelæger med særlig interesse for behandling af patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Jeg vil gerne dele nogle af de vigtigste nye resultater med dig.

Radiofrekvensablation (varmebehandling eller “brænding”) eller Kryoablation (frysning)?

Både varmebehandling og frysning som behandling af atrieflimren har været anvendt i – efterhånden – ganske mange år. Ved varmebehandling tilstræber man at ødelægger bestemte områder i hjertets forkamre – områder, som har afgørende betydning for at atrieflimren stareter – ved at varme vævet op til omkring 70 grader. Dette medfører en lokal skade på vævet, som giver en varig påvirkning. Det samme kan opnås ved frysning. Her tilstræber man at fryse hjertevævet ned til -50 grader eller endnu koldere.

Det er de samme områder i hjertets forkamre, der behandles – uanset om man anvender varme eller kulde.

Der har været stor interesse for, om varmebehandling eller frysning “er bedst”. Dette kan måles på mange måder: hvad er enklest? hvilken metode har færrest komplikationer? hvilken metode er bedst til at få flimmeren væk?

På kongressen i Lissabon så vi resultaterne fra et nyt – og ganske stort – studie (“CIRCA-DOSE”), der har sammenlignet de to teknologier. Og hvor man har brugt “up-to-date” teknologier både til at behandle med varme og med kulde. Studiet er et såkaldt “multi-center studie” – det vil sige, at der har været flere forskellige sygehuse, der har bidraget til studiet. Og er foretaget i Canada, hvor den slags studier vanligvis bliver gennemført med høj kvalitet.

Og, kort fortalt, er resultaterne ved de to former for behandling lige gode. Dette gælder både i forhold til hvor mange, der slipper for flimmer efter behandlingen, som for komplikationsrisiko. Og uden at tidsforbruget ved operationerne er væsentligt forskellige.

Studiet bekræfter således, at begge teknologier er effektive og sikre. Og at der ikke er nogen væsentlig forskel i hverken gavn eller risiko mellem om man anvender varme eller anvender kulde.

2 Comments

  1. Hei Peter. Jeg er 50 år og godt trent, har 4 års sykehistorie med parox atrieflimmer. Jeg fikk utført ablasjon med cryo ved universitetssykehuset i Tromsø for tre uker siden. Jeg har vært flimmerfri siden, men fikk desverre lammelse av n frenicus. Jeg har nå plager i form av tørrhoste og dypsnøe ved anstrengelse og redusert kontroll over diafragma. Særlig plagsomt ved jogging, fordi jeg får hikstende respirasjon/ manglende kontroll over mellomgulvet.Plagene er dog blitt gradvis bedre og jeg har lest at de som oftest går over i løpet uker til måneder. Jeg trener forsiktig og regelmessig og håper at lammelsen forsvinner helt. Kan du bekrefte at lammelse av n frenicus etter ablasjon forsvinner, eller må jeg innstille meg på at dette blir livsvarig? Mvh Petter Flage

    • Peter Steen

      april 6, 2019 at 6:08 am

      Hei Petter,
      Lammelse af mellomgulvsnerven er desværre en af de hyppigste komplikasjoner til kuldeballon ablation for atrieflimren.

      Heldigvis er lammelsen oftest forbigående, men kan stå på op til et år efter ablasjonen.

      Mvh.
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2020 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑