Blodprop og blødning – og hvad, hvis jeg ikke tåler medicinen?

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25% af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til at atrieflimren øger risiko for blodprop er, at hjertets forkamre under flimren ikke tømmer sig ordentligt. Det betyder, at der kan stå blod tilbage, der ikke sendes videre i kredsløbet.




Dette blod kan så størkne og siden ”rive sig løs” – lidt som når en gletscher brækker et isbjerg af – og føres ud i kroppen med blodstrømmen fra hjertet. Desværre oftest til hjernen.

Risiko for blodpropper ved atrieflimren kan nedsættes meget væsentligt, hvis du behandles med såkaldt blodfortyndende medicin. Det er en type medicin, som nedsætter blodets størkningsevne. Det er ikke alle, der skal anbefales at tage blodfortyndende medicin. Det afhænger af risiko for blodpropper ved atrieflimren. Man kan lave en statistisk vurdering af risiko for blodprop ved at tage forskellige faktorer med i en samlet vurdering.

På grund af de forskellige komponenter, der indgår i modellen, kaldes det “CHADS-VASC-score”:

C = Hjertesvigt/nedsat tømning af venstre pumpekammer (“Congestive heart failure)

H = Forhøjet blodtryk (“Hypertension”)

A = Alder (ældre end 65 år; ældre end 75 år)

D = Diabetes/Sukkersyge

S = Tidligere blodprop i hjernen (“Stroke”)

Va = anden hjerte-kar-sygdom (“Vaskulær sygdom”)

Sc = kvindeligt køn (“Sex Category”)

 

Tilstedeværelse af hver faktor tæller ét point – dog tæller alder højere end 75 år to point og tidligere blodprop i hjernen også to point. Man kan altså maksimalt få 9 point. Èt point kan oversættes til en årlig risiko for en blodpropkomplikation til atrieflimren på 1,3% og 9 point til en årlig risiko på 15,2%. Kvindekøn alene “tæller ikke”, hvis der ikke er andre risikofaktorer til stede. Hvis man har to point eller mere, vil det normalt være tilrådeligt at tage blodfortyndende medicin.

“Bagsiden af medaljen” er, at nedsat størkningsevne kan give øget risiko for blødning.

Risiko for blødning skal naturligvis vurderes individuelt. Men, ligesom der findes et statistisk underbygget redskab til at vurdere risiko for blodprop (CHADS-VASC score: se mit opslag fra i går), findes der også et statistisk underbygget redskab til at vurdere risiko for blødning. Det kaldes “HAS-BLED”:

Risikofaktorer HAS-BLED-score
H Hypertension 1
A Abnormal nyre – eller leverfunktion (1 point hver) 1 eller 2
S Stroke (tidigare apopleksi) 1
B Blødning 1
L Labila INR (TTI<60%) 1
E Ældre (alder > 65 år) 1
D Stoffer eller alkohol (1 point hver) 1 eller 2


Som du kan se, kan man maksimalt få 9 point. Flere af risikofaktorerne går igen fra CHADS-VASC scoren (Højt blodtryk (Hypertension), alder, tidligere apopleksi/stroke). Det vil sige, at en almindelig faktor som “forhøjet blodtryk” både kan være en risikofaktor for blodprop og for blødning.

Pointene kan “oversættes” til en risiko for blødning:

Score Blødnings rate (%/år)
0-1 ≤1.02
2 1.88
≥3 ≥3.74


Normalt vil man give blodfortyndende medicin (Eliquis, Xarelto, Pradaxa, Lixiane eller Marevan) for at forebygge blodpropper (http://rytmedoktor.dk/blodfortyndende-medicin/). Nogle kan imidlertid ikke tåle disse typer af medicin eller fejler andet, der giver stor risiko for blødning. For eksempel visse former for tarmsygdom. Eller har fået blodprop på trods af blodfortyndende medicin.

I så fald er der mulighed for at lukke hjerteøret. Der findes forskellige måder, at gøre dette på. Mest anvendt er, at sætte en form for membran ind , som så lukker for blodstrømningen både til og fra hjerteøret. Det er en ganske enkel operation, som kan foretages gennem blodkarsystemet fra lysken. Du kan læse mere om operationen hér:

Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)

Ovenfor er illustreret, hvordan hjerteøret kan lukkes. Placeringen af lukkemekanismen sikres under samtidig ultralydsscanning fra spiserøret (såkaldt TEE). Efter nogle uger til måneder dækkes lukkemekanismen af hjerteceller, der vokser ind over membranen. Herefter kan man ophøre med blodfortyndende medicin.

Kan jeg stoppe med blodfortyndende medicin, hvis jeg ikke længere har atrieflimren?

Det korte svar er: NEJ! Hvis du har en CHADS-VASc score på to eller derover (tre eller derover, hvis du er kvinde), vil man anbefale, at du fortsætter med blodfortyndende medicin. Også selvom din medicin eller en ablation har gjort, at du ikke længere mærker din flimren. Det kan umiddelbart synes ulogisk. Og der er også flere undersøgelser i gang, som ser på denne problematik. Men, indtil resultatet af disse undersøgelser foreligger, gælder ovenstående. Der kan være forskellige grunde til, at du ikke bør stoppe med blodfortyndende medicin selvom din flimren tilsyneladende er væk. Dels véd vi, at man kan have flimren, man ikke selv mærker til – også selvom man tidligere har mærket sin flimren rigtigt meget. Og dels er der ofte forandringer i hjertet med forstørrelse og nedsat tømningskraft af forkamrene, så de – også selvom hjerterytmen er normal – ikke tømmer sig effektivt. Og derfor fortsat måske giver risiko for blodpropdannelse.

8 Comments

  1. Jens ingevall

    marts 8, 2019 at 8:49 am

    Hey Peter
    Jeg går ud fra , hvis jeg er i konstant sinus rytme som følge af din ablatering expertise, er min chance for en blodprop = med en person som aldrig har haft arytmi?
    Er chancen for blodprop generelt større efter 70år?

    • Peter Steen

      marts 8, 2019 at 9:15 am

      Hej Jens,
      Det glæder mig, at du er i konstant sinusrytme. Da du ikke har andet “med i bagagen” end din flimren og din alder, kan du ikke trække mere end et enkelt “risikopoint”. Og dermed har du meget lav risiko for en blodprop. Risiko for blodpropper som komplikation til atrieflimrensygdom stiger med alderen. Derfor tæller alder over 65 med et enkelt point, og alder over 75 med to point.
      Mvh.
      Peter Steen

  2. Hei, min datter har KTS(karmissdannelser) og hulter i bulter hjerteslag. Hun er 18 år. Jeg vet hennes medsøstre bruker Blodfortynnende. Men lurer på i hvilken alder bør hun starte opp?

  3. Tommy Mejldal

    maj 1, 2019 at 11:09 am

    Hej Peter,
    Jeg gennemgik en ablation for atrial flutter flagren midt i april 19 på Riget, og er efterfølgende ordineret Hjerdyl 150 mg derfra. Derudover tager jeg 100 mg Dolol kombineret med pinex 1 x dagligt for smerter mod slidgigt. Jeg oplever her 3 uger efter ablationen næsten dagligt nogle meget ubehagelige trykkende varmeudstrålinger der løber op langs siderne på halsen der trykker op mod hovedet. Symptomerne bliver forværret selv ved normal daglig fysisk aktivitet. Kan dette eventuelt være en overfølsomheds-reaktion fra Hjerdylen? Eller er det forventelige eftervirkninger fra ablationen i ugerne efter?

    Mvh. Tommy

    • Peter Steen

      maj 2, 2019 at 7:26 am

      Hej Tommy,
      Det er ikke en overfølsomhedsreaktion eller bivirkning til Hjerdyl, som jeg kender til. Det kan derimod være eftervirkninger til selve ablationsbehandlingen. I så fald vil jeg forvente, at generne skal forsvinde i løbet af de næste par uger.
      Hvis det fortsætter, vil jeg anbefale, at du taler med din læge om det.
      Mvh.
      Peter Steen

  4. Hvis man har haft en blodprop i hjernen og har atrieflimmer(ablateret) så har man en score på 3?

    • Peter Steen

      november 17, 2019 at 4:01 pm

      Hej Mikkel,

      Tak for dit spørgsmål. Hvis du tidligere har haft en blodprop får du en “Chads-Vasc score på 2. Hvis du altså ikke har yderligere risikofaktorer: forhøjet blodtryk, sukkersyge, nedsat pumpekraft, tegn til forkalkning, alder over 65 år. Atrieflimren giver ikke i sig selv et point, men er en forudsætning for overhovedet at tage risikoovervejelsen. Også selv om du er ablateret, og derfor ikke længere har symptomer på flimren.

      Tidligere blodpropkomplikation vurderer jeg selv som en særlig alvorlig risikofaktor.

      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2020 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑