Hvornår skal man overveje ablationsbehandling (“brænding”/”frysning”) for atrieflimren?

Vurdering af, hvem der bør tilbydes ablationsbehandling for atrieflimren er en specialistopgave. Det vil sige, at vurderingen skal foregå i et samarbejde mellem dig og en speciallæge i hjertesygdomme (en ”kardiolog”).

Vi har ikke holdepunkter for, at ablationsbehandling – eller anden behandling for atrieflimren, bortset fra blodfortyndende medicin – forlænger dit liv. Stillingtagen til behov for blodfortyndende medicin er absolut vigtig for at reducere risiko for blodpropkomplikation  mest muligt. Herudover er det først og fremmest hvor plaget du er af din  atrieflimren, der skal bestemme behandlingsformen. Og – hvis du er i medicinsk behandling for din atrieflimren – om du har så tilpas plagsomme bivirkninger til medicinen, at det retfærdiggør et skift i behandling.

Atrieflimren findes i to former – anfaldsvist/periodisk eller konstant. Anfaldsvist skal forstås sådan, at episoder med atrieflimren ”går over af sig selv”. Mens konstant atrieflimren kun går over, hvis der gøres el-konvertering (”DC-stød”) eller – nogle gange – hvis der gives medicinsk kur. Generelt er chancerne for at få normal hjerterytme størst, hvis atrieflimren optræder anfaldsvist. Anfaldsvis atrieflimren kaldes på ”lægesprog” for paroksystisk atrieflimren, mens konstant atrieflimren kaldes persisterende eller permanent atrieflimren. Ofte vil atrieflimren i starten være periodisk med korte episoder og lange perioder ind i mellem, hvor hjerterytmen er normal. Men efterhånden – en udvikling, der kan tage måneder til år – bliver anfaldende hyppigere og af længere varighed. Og på et tidspunkt vil atrieflimmeren blive konstant. Det vil sige, at der er atrieflimren hele tiden, med mindre der gives DC-stød eller gøres  medicinsk konvertering.

Ved anfaldsvis atrieflimren bør man overveje ablationsbehandling, hvis

  • Der er påvirket livskvalitet (ofte nedsat fysisk kapasitet, øget tendens til at miste pusten, urofornemmelse i brystet, dårlig koncentrationsevne) på trods af medicinsk behandling
  • Der er påvirket livskvalitet på grund af medicinsk behandling. Altså påvirket livskvalitet på grund af bivirkninger til den medicin, du har fået skrevet ud af lægen.
  • Hvis du i øvrigt har et normalt hjerte og er frisk bortset fra din episodiske atrieflimren og ønsker ablation som alternativ til medicinsk behandling. Det vil sige, at du ikke har prøvet medicinsk behandling for atrieflimren endnu. Ønsket om ablationsbehandling skal være forudgået af en grundig information om denne type behandling, inklusive forventninger til effekt og risiko for komplikationer.

 

Ved konstant atrieflimren kan man overveje ablationsbehandling, hvis

  • Der er påvirket livskvalitet på trods af medicinsk behandling
  • Der er påvirket livskvalitet på grund af bivirkninger til medicinsk behandling
  • Og atrieflimren ikke har stået på konstant for længe. Og med ”for længe” menes længere end et års tid eller mere. Samtidig med langvarig konstant atrieflimren vil man ofte ved en ultralydsscanning af hjertet se, at forkamrene (”atrierne”) er betydeligt forstørrede. Dette giver, i sig selv, en ringere forventning til at kunne genoprette normal hjerterytme.

 

Langt de fleste personer med atrieflimren har det godt med høj livskvalitet og godt fysisk aktivitetsniveau, hvis de behandles med medicin. Vi skal dog altid – som læger – spørge ind til mulige bivirkninger til den medicinske behandling. Hyppige bivirkninger til medicinsk behandling er øget træthed, nedsat fysisk kapacitet, øget tendens til at miste pusten ved fysisk aktivitet. Altså symptomer, der kan ligne det man oplever på grund af atrieflimren. Det kan således være vanskeligt at skelne mellem symptomer på grund af flimren og symptomer på grund af bivirkninger til medicinsk behandling.

Vi regner med, at omtrent 5% – eller én ud af tyve – af patienter med atrieflimren bør tilbydes ablationsbehandling. Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at behandle atrieflimren effektivt, mens den endnu er periodisk. Man bør derfor ikke vente ”for længe” med at overveje ablationsbehandling.

7 Comments

  1. Meget fint og forståeligt beskrevet – mange tak, også for svaret jeg modtog for en måneds tid siden

  2. Brith Sørensen

    august 7, 2018 at 1:42 pm

    Tusen Tskk for alle gode innlegg fra deg. Jeg ble cryo abladert 20 juni og har væry bra siden men tar Tambocor, Metoprolol og Eliquis . Kontroll 3 måneder og er da spent om jeg kan slutte med noe av disse . Utfordringen blir angsten for at flimmer skal komme tilbake

    • Peter Steen

      august 12, 2018 at 2:10 pm

      Hej Brith,
      Tak for din tilbagemelding. Det glæder mig, at du kan bruge min blog. Og, held og lykke med hjertet efter din ablasjon.

  3. Anette Ulrich Lund

    august 8, 2018 at 1:02 pm

    Dejligt at finde alle pro et contra i lettilgængelig form.

  4. Pernille Engel

    juni 26, 2019 at 2:49 pm

    Til Peter Sten
    Jeg har et spørgsmål som jeg håber du vil svare mig på,jeg er en kvinde på 59 år,jeg har haft Hjertesvigt da jeg var 54,med en pumpe funktion på 10/15 % den er steget til 45 nu,jeg er i medicinsk behandling,har fået stød for hjerteflimmer 2 gange og en ablation der ikke holdt ret længe,jeg er i blodfortyndende behandling,er blevet overvægtig og har ikke meget fysisk formåen,når jeg presser mig selv det mindste får jeg igen hjerteflimmer og høj puls 150 køre ca 1 døgn ad gangen,jeg tager 25mg ekstra betablokker for at håbe det stopper.Jeg er blevet tilbudt ablation igen for 1/2år siden med takkede nej,fordi det simpelthen fylder mig med angst at skulle gøre det uden bedøvelse,min Hjertelæge ville ikke anbefale det .Beder om du kan give mig et råd,om risikoen er så stor ved bedøvelse ved Ablation
    Mange hilsner Pernille Engel
    Ps:undskyld det lange spørgsmål

    • Peter Steen

      juni 27, 2019 at 9:14 am

      Hej Pernille,

      Jeg synes, det lyder som om en ny ablation kunne være en god mulighed. Umiddelbart synes jeg ikke, der burde være nogen særlig risiko ved at gøre det i fuld bedøvelse. Din pumpekraft har jo rettet sig ganske væsentligt, så personligt ville jeg ikke have nogen betænkeligheder ved at bedøve dig.

      Du er velkommen til at sende mig en kopi af din sygehusjournal (til min sekretær, Lotte Bødskov Jørgensen, mail: lbj@molholm.dk) – så kan jeg måske endnu bedre råde dig.

      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2020 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑