I år er der i særlig grad fokus på at opdage atrieflimren for at forebygge blodpropkomplikationer – først og fremmest blodpropper i hjernen.
Det er der, fordi:
  • hver fjerde af os (25%) på et tidspunkt i livet får atrieflimren
  • hver fjerde blodprop i hjernen (cirka 3.000 om året i Danmark) skyldes atrieflimren
  • de fleste af disse blodpropper kan forebygges med blodfortyndende medicin
  • atrieflimren, og sygdomme relateret til atrieflimren, koster det danske samfund mere end 3 milliarder kroner om året

 

Mit første opslag handlede om at få mistanke om atrieflimren ved en simpel pulsmåling:

Tag pulsen – det kan skåne din hjerne

Der findes forskellige hjælpemidler til at registrere pulsen:

  • Automatiske blodtryksapparater med indikator for uregelmæssig puls
  • Forskellige “apps” til smart-phones. Fx https://www.preventicus.com/en/ , som er testet videnskabeligt
  • Smartphone tilbehør, der via en app kan optage og sende EKG-optagelse. Fx https://www.alivecor.com. AliveCor/Kardia app’en kan desværre endnu ikke købes i skandinaviske app-stores. Men det kommer.
  • Derudover “gammelkendte” som Holter, event-EKG, R-test – hvor man på sygehusambulatoriet kan blive udstyret med aflæsningsudstyr, der kan “fange” atrieflimren.

Derefter var der et opslag om “blodfortyndende” medicin. Det finder du igen på:

Den anden side af medaljen – risiko for blødning

Og dagen efter skrev jeg om den risiko, der desværre er forbundet med at tage “blodfortyndende” medicin – nemlig risiko for blødning:

Den anden side af medaljen – risiko for blødning

Og – videre – fortalte jeg om mulighederne for at beskytte sig mod blodpropper i hjernen i de tilfælde, hvor man enten ikke kan tåle “blodfortyndende” medicin – eller har fået en blodprop på trods af, at man har taget blodfortyndende medicin:

Lukning af venstre forkammers hjerteøre (Aurikellukning)

Endelig skrev jeg i går om de symptomer, man skal være opmærksom på, som tegn på en blodprop i hjernen. Og vigtigheden af at søge behandling så hurtigt som overhovedet muligt:

Kend symptomerne på en blodprop i hjernen

Jeg håber, du har haft glæde af opslagene. Og at du måske fortæller andre om muligheden for at bruge min blog:

Om Rytmedoktor