Per Diemer skriver om motion og atrieflimren

 

 

DIT HJERTE SKAL HAVE MOTION
.. erfaringer med løb og atrieflimren

Jeg ved godt, at for mange af jer er løb slet ikke en mulighed. Måske er din tilstand for dårlig eller din vægt for stor. Men hvis løb har været din foretrukne motionsform indtil nu, og du ærgrer dig over at lægge den på hylden, så kan du måske bruge mine erfaringer til noget.

JEG HAR OGSÅ VÆRET I KNÆ
Jeg blev første gang opmærksom på min tilstand ved næsten at gå i gulvet under en helt almindelig fredelig løbetur. Pludselig føltes det, som om jeg havde løbet en marathon, og det sortnede for mine øjne. Da jeg kom ned på knæ, gik der ti sekunder, og så var det som om, intet var hændt. Lidt forundret fortsatte jeg forsigtigt, uden at der skete mere. Der gik næsten et år inden næste anfald, men gradvis kom de oftere og oftere, til det gik op for mig, at der var noget helt galt.
Kort fortalt fik jeg konstateret atrieflimren, kom på Metoprolol, og så var det i første omgang det – troede jeg. Anfaldene var nu kommet for at blive – når jeg anstrengte mig – og jeg tænkte, at det var noget, jeg måtte leve med.

PROBLEMET VAR ILTMANGEL
Selvfølgelig er problemet konkret, at hjertet ikke gør, hvad det skal, men resultatet er iltmangel. Og ved løb bruger man rigtig meget ilt – hvem kender ikke til at være forpustet, selv uden hjerteproblemer?
Det gik op for mig, at et anfald altid blev varslet af, at musklerne syrede til – lynhurtigt. Et sikkert tegn på iltmangel, der umiddelbart efter blev fulgt af et hamrende hjerte og svimmelhed.

JEG LAGDE EN STRATEGI
Da lægen havde forsikret mig om, at min tilstand ikke var direkte farlig omend voldsomt irriterende, gik jeg i gang med at prøve mig frem for at finde en strategi for at holde mig i form alligevel. Og jeg kom frem til følgende fremgangsmåde:

1. TEGNENE: Lær tegnene at kende og hold belastningen lige under det, der udløser flimmeren. Jeg går ud fra, at de tegn er helt individuelle.
2. GÅ NED I DISTANCE: Før var min favoritdistance 5 km. Nu er jeg landet på 3 km.
3. OPVARMNING: Det har jeg bare aldrig været god til. Men når man starter op på en løbetur og aktiverer de store muskler i lår og sæde, så trækker de alt ilt ud af blodet, sådan! Og hvis hjertet ikke følger med, så får man akut åndenød og flimmer. Men opvarmning med squats (benbøjninger til 90°) giver en mere kontrolleret igangsætning og mulighed for hjertet til at følge med.
4. ÅNDEDRÆTSØVELSER: De fleste har det med kun at bruge en lille del af deres lunger, typisk den øverste. Resten af lungerne er fyldt med stillestående luft, der ikke bidrager til iltningen af blodet. I mange sportsgrene, ikke mindst kampsport, er åndedrætsøvelser en naturlig del af træningen, fordi en effektiv vejrtrækning giver større styrke og udholdenhed. Ved bevidst at tømme lungerne maksimalt, altså presse mellemgulv og brystkasse sammen, får man tømt den gamle, iltfattige luft helt ud. Ved at slappe af i mellemgulvet og udvide brystkassen igen, fyldes lungerne nu helt op med iltrig luft, og selv med et dårligt fungerende hjerte, får man iltet blodet mere end normalt. Jeg kombinerer åndedrætsøvelserne med mine squats for at ilte blodet maksimalt inden løbeturen. Og under løbeturen koncentrerer jeg mig hele tiden om at tømme lungerne mest muligt – de skal nok selv finde ud af at fylde sig igen 🙂

BEMÆRK at som en bonus, så giver åndedrætsøvelserne mig helt generelt mere energi i hverdagen, fordi de hjælper mig med at ilte blodet mere.

I mit næste indlæg vil jeg skrive om styrketræning som en måde at styrke formen uden at miste pusten.

Igen… det her er mine personlige erfaringer – det er ikke en prædikken. Konsulter din egen læge og pas godt på dig selv

6 Comments

  1. Karina Lindström

    april 14, 2020 at 7:44 pm

    Hej – suuper godt indslag. Jeg vil prøve det med vejrtrækningen OG også at varme op. Min motion består af rimeligt raske gåture. Men jeg mærker tydeligt hvor hæmmet jeg er, hvis jeg skal gå stejlt opad eller op af trapper.
    Synes at “Heartfit” er en virkelig god ide 🙂
    Jeg er 68 år. Fik ablation i 2016 og er nu på Metroprolol og Eliquis.

    • Peter Steen

      april 26, 2020 at 9:05 am

      Hej Karina,
      Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du kan bruge mine opslag/indslag på Rytmedoktor. Hvis du ikke længere har atrieflimren efter ablationen i 2016, kunne man overveje, om du ikke kan stoppe med metoprolol. Der kan meget vel være medicinen, der hæmmer dig, når du udfordrer dig selv med stigninger og trapper.
      Mvh. Peter Steen

      • Karina Lindström

        april 26, 2020 at 2:03 pm

        Mange tak for svar jeg begyndte med Metroprolol for et par år siden, da jeg kunne begynde -nogen gange -at mærke flimmer om aftenen, når jeg slappede af – og efter stressede situationer. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at slippe af med Metroprolol. Kan man nøjes med at tage Metroprolol, når man synes, der er behov for det? Det ville være dejligt. Mh Karina

        • Peter Steen

          april 26, 2020 at 2:24 pm

          Hej igen, Karina.
          Det vil desværre nok ikke hjælpe dig kun at tage metoprolol “ved behov”. Metoprolol er en “depotmedicin” – det vil sige, at det tager noget tid, før du har effekt af det.
          Hvis du fortsat – uden metoprolol – ind imellem får atrieflimren, kunne man overveje at gentage ablationsbehandlingen. De fleste kan blive helt fri for både atrieflimren og medicin – men nogle gange kræver det mere end en ablationsbehandling.
          Mvh
          Peter Steen

          • Karina Lindström

            april 26, 2020 at 3:27 pm

            Tak igen – undskyld at jeg “bliver ved”. Jeg oplevede ved min ablation at mit hjerte gik “amok” lige efter, det var VIRKELIG ubehageligt. Jeg skulle så tage Cordarone i 3 måneder efter og følte mig totalt smadret . Det tig lang tid – ca. 2 år – før jeg begyndte at have overskud til noget. Nu synes jeg det går fint. Spiser selvfølgelig sundt og går gode lange ture i godt tempo. HAR tænkt på ablation igen for at slippe for medicin, men tøver, da det var en hård omgang sidst . Hvad er din erfaring med patienter, hvor ablation ikke bare virkede godt første gang?
            Mvh Karins

          • Peter Steen

            april 26, 2020 at 3:31 pm

            Det er helt OK . Min erfaring er, at du ikke kan bruge udfaldet og efterforløbet fra den første ablation til ret meget. Som hovedregel oplever jeg, at forløbet efter en “nummer to” ablation er mere fredeligt end efter den første. Det er som oftest ikke så meget mere, der skal gøres. Nærmest som en pletvis “reparation”.
            Mvh Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2020 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑