Atrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange atrieflagren og andre gange atrieflimren.

Symptomerne på atrieflagren vil ofte være de samme som ved atrieflimren. Altså træthed, forpustethed, svedtendens, hjertebanken.

Atrieflagren medfører – ligesom atrieflimren – risiko for blodprop. Man skal derfor også ved atrieflagren vurdere, om der er behov for blodfortyndende medicin.

I modsætning til atrieflimren (hvor de hurtige impulser i forkamrene er helt tilfældige – kaotiske) er atrieflagren en rytmeforstyrrelse, hvor de hurtige impulser i forkamrene forløber regelmæssigt. Nærmest som “i en karrusel”:

Man kan behandle atrieflagen medicinsk. Ofte er der dog ikke tilstrækkelig god effekt heraf. Man vil derfor ofte anbefale en såkaldt “ablationsbehandling” (eller “varmebehandling”/”brænding”). Denne behandling er meget effektiv og vil helbrede mere end 90% af patienter med atrieflagren. Der er kun en meget beskeden risiko forbundet med denne type behandling. Ved ablation for atrieflagren udnytter man, at “karrusellen” skal igennem området mellem hjerteklappen fortil og blodåren (venen) bagtil. Man laver derfor ved opvarmningen en “spærrelinie” imellem hjerteklappen og venen. På denne måde laver man en “vejspærring”, så flagerimpulserne ikke længere kan løbe rundt:

 

Desværre kan der nogle gange komme problemer med atrieflimren efter ablation  for atrieflagren. Det er nemlig “de samme hjerter”, som kan have atrieflagren såvel som atrieflimren.