Blodfortyndende medicin

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop i hjernen.

I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer – for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur i venstre forkammer, som kaldes for hjerteøret eller auriklet. Når du har atrieflimren, vil blodet ikke tømmes lige så effektivt fra venstre forkammer til venstre hjertekammer, som når du har normal hjerterytme. Blodet vil derfor have tendens til at blive hængende i visse områder af venstre atrium. Når blodet ikke cirkulerer, vil det have tendens til at størkne – ligesom et sår, hvis du har skåret dig. Hvis størknet blod løsner sig fra venstre forkammer, vil det følge blodstrømmen ud i kroppen – og desværre oftest følge blodstrømmen til hjernen hvor det kan sætte sig som en blodprop.

25% af alle blodpropper i hjernen skyldes atrieflimren. Det vil sige, at ca. 3.000 danskere hvert år får en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Skaderne kan variere meget, men omfatter lammelse, påvirket tale og syn, hukommelse og – i værste fald – død.

Risiko for blodpropper ved atrieflimren kan nedsættes meget væsentligt, hvis du behandles med såkaldt blodfortyndende medicin. Det er en type medicin, som nedsætter blodets størkningsevne. “Bagsiden af medaljen” er, at nedsat størkningsevne kan give øget risiko for blødning. For at sikre, at man ikke risikerer at skade mere end at gavne, er der forskellige faktorer der tages med i overvejelserne om, hvorvidt du vil have gavn af blodfortyndende medicin. Disse faktorer omfatter alder, forhøjet blodtryk, sukkersyge, anden hjertesygdom, anden hjerte/kar-sygdom, tidligere blodprop og køn. Man kan kategorisere disse faktorer i en model, der giver en statistisk forudsigelse om risiko for at få en blodprop, når man har atrieflimren (gælder både ved konstant og ved anfaldsvis atrieflimren). På grund af de forskellige komponenter, der indgår i modellen, kaldes det “CHADS-VASC-score”:

C = Hjertesvigt/nedsat tømning af venstre pumpekammer (Congetive heart failure)

H = Forhøjet blodtryk (Hypertension”)

A = Alder (ældre end 65 år; ældre end 75 år)

D = Diabetes/Sukkersyge

S = Tidligere blodprop i hjernen (Stroke”)

Va = anden hjerte-kar-sygdom (Vaskulær sygdom”)

Sc = kvindeligt køn (Sex Category”)

Èt point kan oversættes til en årlig risiko for en blodpropkomplikation til atrieflimren på 1,3% og 9 point til en årlig risiko på 15,2%. Kvindekøn alene “tæller ikke”, hvis der ikke er andre risikofaktorer til stede.

Eksempel

70-årig kvinde med atrieflimren og samtidig forhøjet blodtryk og diabetes 2. CHADS-VASC score på 1,5 (alder) + 1 (kvindekøn) + 1 (forhøjet blodtryk) + 1 (diabetes 2), eller i alt 4,5. Dette kan “oversættes” til en årlig risiko for en blodprop (som oftest i hjernen) på cirka 6%. Svarende til én ud af 16.

Der findes forskellige former for blodfortyndende medicin. Fælles for dem alle er, at de hæmmer dannelse af bestemte størkningsfaktorer i vores lever.

K-vitamin er en nødvendighed for dannelsen af nogle af disse størkningsfaktorer. I mange år har vi derfor anvendt medicin, som modvirker K-vitamins effekt i leveren. Det mest anvendte af disse stoffer er Marevan. Effekten af marevan måles med regelmæssige blodprøver. Det er muligt at lære, hvordan man selv styrer kontrol og dosering af Marevan. Man måler en værdi, der hedder INR. Det rette interval for INR er mellem 2 og 3. Hvis tallet er for lavt (under 2), virker medicinen ikke tilstrækkeligt effektivt. Hvis tallet er for højt (over 3), er der øget risiko for blødning. Effekten af marevan er afhængig af mange faktorer – bl.a. kostemner med højt indhold af K-vitamin (for eksempel kål og visse andre grønsager) og alkohol.

Inden for de sidste 5-6 år er der kommet nye blodfortyndende typer af medicin på markedet. Det drejer sig om Xarelto, Pradaxa, Lixiana og Eliquis. Og flere er på vej. Fælles for de fire stoffer er, at de er testet i forhold til Marevan. De beskytter ligeså godt mod blodpropper som Marevan. Og måske giver de lidt mindre risiko for hjerneblødning end Marevan. Man skal tage en fast dosis – det vil sige, at man ikke skal have taget kontrolblodprøver (INR) for at justere dosis. Og at effekten ikke er påvirkelig af mad og drikke.

Mange læger vil foretrække ét af de fire nye stoffer, når de skal starte blodfortyndende behandling.   Dog skal man fortsætte med marevan, hvis man har fået skiftet en hjerteklap til en “mekanisk” hjerteklap.

Er man i behandling med Marevan, og ikke har problemer med dette, behøver man ikke at skifte.

6 Comments

  1. Randi Astadatter Valmue

    november 24, 2019 at 4:55 pm

    Jeg kæmper en del med angst og let- til moderat depression, i perioder. Det har jeg gjort hele mit liv og har følt mig godt hjulpet af at spise perikon kapsler, specielt henover vinteren.
    Jeg er blevet ablateret to gange. Er kvinde og snart 66 år, (men har ikke andre risikofaktorer for blodprop) så jeg er blevet sat i blodfortyndende medicin. Hidtil daglig 20mg Xarelto, men for meget nylig skiftet til 2 x 5mg Eliquis, for om muligt at mindske mange generende bivirkninger, i form af trykken/ondt for brystet, let åndedrætsbesvær, snurren i hele kroppen, for “kraftig” følelse af hjerteslag og puls, udtalt svimmelhed, kuldefølelse i hele kroppen, madlede m.m. (symptomer afledt af angst er ofte meget lig, så det er svært at vide hvad der er hvad).
    Jeg har 2 spørgsmål:
    *Er det din erfaring at Eliquis har færre bivirkninger end Xarelto? (hvilket jeg er blevet fortalt)
    *Er der valid forskning, der godtgør at Perikon hæmmer effekten af den blodfortyndende medicin? (du skriver ovenfor at effekten ikke er påvirkelig af mad og drikke)

    1.000 tak hvis du vil hjælpe mig med disse spørgsmål, da det ikke har været muligt for mig at få fyldestgørende svar andre steder.

    Bedste hilsner, med tak for en oplysende og overskuelig blog 🙂

    • Peter Steen

      november 25, 2019 at 4:48 am

      Hej Randi,

      Jeg mener ikke, der er belæg for, at Eliquis skulle have færre bivirkninger end Xarelto. Det betyder ikke, at der ikke for den enkelte kan være forskel på bivirkningsniveauet.

      Perikon virker stimulerende på et enzymsystem i leveren, der hedder p450. Dette enzymsystem deltager i nedbrydningen af den type blodfortyndende medicin, der hedder Marevan. Og perikon kan derfor svække effekten af Marevan. Men ikke af Xarelto, Eliquis, Pradaxa eller Lixiana.

      Mvh
      Peter Steen

  2. Randi Astadatter Valmue

    november 25, 2019 at 9:02 am

    1.000 tak for dit svar. 🙂

  3. Peter Steen

    marts 30, 2020 at 7:23 am

    Kære Hanne,
    Tak for din interesse for min blog.
    Jeg kan ikke udelukke, at det lave kalium kan have været medvirkende til at give dig atrieflimren. Mit gæt vil dog være, at du nok havde fået det alligevel. Det er desværre en temmelig almindelig skavank hos personer over 75 år – og specielt, hvis man samtidigt også har forhøjet blodtryk.

    Jeg vil råde dig til at fortsætte med din nuværende dosis Eliquis med 5 mg morgen og aften. Dog under forudsætning af, at din nyrefunktion er normal og at du ikke vejer under 60 kg. Tal eventuelt med din praktiserende læge om dette.

    Mvh
    Peter Steen

  4. Kære Peter Steen
    Jeg mærkede den 25. september, 2020 for første gang hjerteflimmer. Og de følgende par uger dukkede det op periodevis. Jeg kontakte min praktiserende læge den 2. oktober, der henviste mig til blodprøve og EKG,. Og ved en efterfølgende konsultation konstaterede min læge, at der intet unormalt var at se ved hverken blodprøve eller EKG (selvfølgelig intet flimmer ved denne test!). Desuden lyttede lægen til mit hjerte og også her konstaterede at alt var ok. Jeg blev dog henvist til hjertelægespecialist den 7. december.
    Efter at have læst ovenstående artikel om blodfortyndende medicin, vil jeg høre, om du vurderer, at jeg allerede på nuværende tidspunkt burde have blodfortyndende medicin, da jeg jo er i venteposition over flere måneder inden en hjertespecialist kan se/høre på mig?
    På forhånd mange tak for dit svar.

    Med venlig hilsen fra en nervøs mand
    N J Jørgensen

    • Peter Steen

      november 2, 2020 at 2:03 pm

      Kære NJ,
      Tak for din kommentar og spørgsmål. Når vi skal tage stilling til relevansen af blodfortyndende medicin, er det vigtigt at vide, at der er tale om hjerteflimmer (=”atrieflimren”). Dels er risiko for blodpropper forbundet med atrieflimren og atrieflagen (konstant eller periodisk), dels er der en lille risiko for blødning forbundet med at tage blodfortyndende medicin. Man skal altså være sikker på, at man “vinder mere på gyngerne end man sætter til på karusellerne”. Men jeg synes da, du skal presse på for at få en tid hos en hjertespecialist – eventuelt tale med patientvejlederkontoret i din region om mulighederne.
      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2020 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑