Medicinsk behandling af atrieflimren

Vigtigst er: stillingtagen til behov for blodfortyndende behandling (“AK-behandling”) – se Opslag om dette.

Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling. Den ene strategi kaldes for “frekvenskontrol”. Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå for hurtig overledning af flimmer-impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Det betyder, at medicinen skal forhindre, at pulsen bliver for hurtig. I såvel hvile som under aktivitet. Målet for behandlingen er at hvilepulsen ikke skal være over 90/minut og at pulsen under moderat aktivitet (rolig gang, én etage trappegang) ikke skal komme over 115/minut.

De stoffer man vil vælge til frekvenskontrol er betablokkere (f.eks. metoprololsuccinat, selozok, atenolol), calciumblokkere (f.eks. verapamil) eller digoxin. Betablokkere har ofte bivirkninger i form af træthed, manglende fysisk kapacitet, vægtstigning, impotens og urolige drømme. Calciumblokkere kan give forstoppelse og tendens til hævede ankler og underben.

Den anden strategi kaldes for “rytmekontrol”. Den går ud på, at stoppe atrieflimren og forhindre nye tilfælde. Altså  en strategi, der går ud på at holde hjerterytmen normal (sinusrytme).

De stoffer man vil vælge til rytmekontrol kan igen være betablokkere eller calciumblokkere. Begge er dog ikke særlig effektive i denne forbindelse. Mere effektive er flecainid (=Tambocor), propafenon (=Rytmonorm), sotalol (=Sotacor) og amiodaron (=Cordarone/Cordan).

Flecainid er ofte ganske effektivt – både i forhold til at stoppe anfald af atrieflimren og at forebygge nye anfald. Det kan kun anvendes, hvis der ikke er nedsat pumpefunktion af hjertet eller tegn på åreforkalkning. Bivirkninger er ofte beskedne. Der kan være bivirkninger i form af synspåvirkning eller tendens til svimmelhed, fordi stoffet ikke kun virker på hjertet, men også kan påvirke nervecellerne i centralnervesystemet. Man vil oftest anbefale at kombinere flecainid med en mindre dosis betablokker eller calciumblokker. Det skyldes, at flecainid nogle gange kan få en flimmer til at blive til en såkaldt atrieflagren (se post om atrieflagren). For at undgå at atrieflagren under samtidig behandling med flecainid skal give al for hurtig puls, vil man give supplerende medicin (betablokker eller calciumblokker), der hæmmer impulsoverledningen fra forkamre til hjertekamre.

Sotalol er ikke meget mere effektivt end betablokkere. Til gengæld giver stoffet risiko for rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene, som kan være farlige. Dette ses specielt hos personer med nedsat nyrefunktion, hos kvinder og hos personer som samtidig får anden type af medicin, der kan påvirke det såkaldte QT-interval, som måles på hjertediagrammet (EKG).

Multaq er – efter min erfaring – ikke særligt effektivt, og har mange bivirkninger – ofte i form af meget generende kvalmetendens.

Amiodaron (Cordarone eller Cordan) er det mest effektive stof til at undgå atrieflimren. Det har imidlertid også mange bivirkninger – specielt ved langtidsbehandling (mere end 6 måneder). Bivirkningerne spænder fra en generende lysoverfølsomhed for sollys (man tåler dårligt solen – bliver hurtigere forbrændt) til stofskiftepåvirkning og risiko for påvirkning af lever-, lunge- og nervesystem. Det kan være udmærket af anvende dette stof i en kortere periode før og efter DC-konvertering (stød på brystet for at stoppe atrieflimren) eller i en periode efter ablationsbehandling. Herudover vil jeg sjældent anvende det til mere langsigtet behandling på grund af de mange bivirkninger.

Flecainid (Tambocor), propafenon (Rytmonorm), sotalol (Sotacor) og Multaq behandling bør altid startes under indlæggelse (typisk 2 døgn), hvor hjerterytmen overvåges. Cordarone kan godt startes uden samtidig indlæggelse og overvågning.

En hyppig bivirkning, jeg ofte selv hører om – specielt når man får medicin af typen betablokker, sotalol og amiodaron (Cordan/Cordarone) – er øget træthed og nedsat fysisk funktionsformåen. Dette skyldes, at medicinen også sænker den normale puls (sinusrytmen bliver langsommere, end den ellers ville have været), og – vigtigt – at pulsen stiger langsommere under fysisk aktivitet, end den normalt ville gøre. Det betyder, at det går for langsomt med at øge ilt-tilbuddet til muskler og andre organer – og dermed, at man for hurtigt “kører træt”. Generelt skal man derfor sørge for at justere medicindoser til så lave niveauer som muligt. Og undlade at kombinere medicin med pulsdæmpende egenskaber (f.eks. kombination af betablokker og Cordan/Cordarone).

Specielt med Cordan/Cordarone og Sotalol/Sotacor skal man være forsigtig med at give andre lægemidler. En del – også ganske almindelige – lægemidler forstærker nogle effekter af Cordan/Cordarone og Sotalol/Sotacor, så du kommer i risiko for nogle alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Det er derfor vigtigt, at du spørger din læge eller på sygehuset, om den medicin du allerede får – eller ny medicin – går an sammen med den hjerterytmeregulerende medicin.

 

10 Comments

  1. Hej Peter,

    Er AV nodal reentry takykardi (AVNRT) UNS (DI471R) set som atrieflimren?

    På forhånd tak.

    • Peter Steen

      maj 10, 2020 at 3:43 pm

      Hej Marius,
      AV nodal reentry takykardi (AVNRT) er en helt anden hjerterytmeforstyrrelse end atrieflimren. Du kan finde opslag om begge typer af hjerterytmeforstyrrelse på min blog.
      Mvh
      Peter Steen

  2. Hej Peter, Jeg er lige begyndt på Zelo – Zok samt Elequis, på grund af atrieflimmer samt forstørret hø. forkammer, har nogle gange vågnet om natten og været meget utilpas og svimmel samt kvalme. Kan dette skyldes bivirkninger af medicinen . Får også tabl. Corodil. Har ikke haft dette tidligere. Mvh Inger

    • Peter Steen

      august 29, 2021 at 7:11 am

      Hej Inger,
      Tak for din mail og spørgsmål. De gener, du beskriver, kan både være bivirkninger til medicinen (mest sandsynligt Selo-Zok) og til atrieflimren. Du skriver ikke, om du har konstant atrieflimren eller har det periodisk. Hvis du har periodisk atrieflimren – og har de samme gener i perioder, hvor dit hjerte ikke flimrer – er det nok medicinen, der har skylden. Jeg vil råde dig til at tale med din læge om problemet.
      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  3. Hej Peter,

    Tak for en god blog, med masser af nyttig viden. Jeg er 34 år, og har efter en stresset periode i mit liv oplevet en masse ekstraslag og uro i brystet. Fik i den forbindelse for et par år siden en holter-monitor på i 2 døgn, og et ekkokardiografi. I den forbindelse fik jeg konstateret sinus bradykardi med sinus arytmi, og en hvilepuls ned til 30, og der blev ikke foretaget yderligere.

    Jeg er i god form, og træner regelmæssigt (dog ikke på triatlet-niveau), og føler ikke besvær med vejrtrækning m.v. tværtimod oplever jeg at min krop fungerer godt ved aktivitet. Får af og til (1 gang i kvartalet måske) en underlig kortvarig følelse i brystet. Jeg har et par gange, dog uafhængig af hændelsen, oplevet svimmelhed. Jeg har læst dit indlæg omkring motion og atrieflagren, og med min lave puls, er “vinduet” jo ret stort, og kunne måske være en forklaring på den underlige følelse – og i den forbindelse er min frygt, at det ved sådan et anfald kan falde ud af rytme/stopper. Jeg har ikke noget familiært/genetisk anliggende for en puls på det niveau. Jeg er udredt og ønsker at finde ro i det, men tvivlen melder sig – bør man insistere på yderligere undersøgelser med den viden i bagagen?

    Pft. og endnu engang, tak for en god og informativ side.

    • Peter Steen

      oktober 9, 2021 at 6:27 am

      Hej,
      Tak for din tilbagemelding. Det glæder mig, at du kan bruge min blog.
      Jeg forstår, at du allerede har fået lavet diverse undersøgelser af dit hjerte. Det betyder, at du skal opfatte din tilbagevendende urofornemmelse i brystet som helt godartet. Det er ikke et forvarsel om, at dit hjerte pludseligt “går i stå” eller andet alvorligt. Udfra, hvad ud skriver, synes jeg ikke det lyder som om, der er behov for yderligere undersøgelser.
      Mvh
      Peter Steen

  4. Inga Kristensen

    oktober 8, 2021 at 2:26 pm

    Hej Peter
    Er der slet ikke noget, der kan gøres mod den nedsatte fysiske formåen?
    Jeg fik konstatet atrieflimmer ved indlæggelse i Vejle for 2 år siden.
    Jeg får Eliquis 2×5 mg og MetoprololcuccinatHexal 50 mg. Min hvilepuls ligger på 80-90. Jeg er meget træt og det værste er det med det fysiske.
    En kort overgang blev jeg sat op i Metoprolol (75mg) for at få pulsen ned, men det havde ingen virkning – så er tilbage på 50 mg.
    Blodtryk og alle tal ved blodprøver er ok. Jeg er 75 år.

    • Peter Steen

      oktober 9, 2021 at 6:23 am

      Hej Inga,
      Det lyder, som om der bør gøres en ekstra indsats for at få dig til at have det bedre. Jeg forstår det sådan, at du har haft konstant atrieflimren i mindst 2 år. Jeg tror derfor ikke, der vil være nogen stor sandsynlighed for at normalisere hjerterytmen. Derimod kunne man overveje at give dig en pacemaker og efterfølgende gøre en meget simpel ablation, hvor man afbryder den elektriske forbindelse mellem forkamrene og hjertekamrene (det kaldes for en “His-ablation”). Der bliver så din pacemaker, der herefter styrer din hjerterytme og ikke den hurtige flimren i forkamrene. Der er mange, som har oplevet en kraftig forbedring af livskvalitet og fysisk kapacitet efter dette. Jeg vil foreslå, at du får din praktiserende læge til at henvise dig til hjerteambulatoriet i Vejle til en samtale om behandlingsmuligheder.
      Mvh.
      Peter Steen

  5. Hej Peter
    Tak for en meget informativ bog og blog, og tak for et fint ophold i juni.
    Jeg blev ablateret af dig i juni måned. Jeg havde et par lange flimmeranfald i dagene efter, men siden har jeg kun haft et par korte anfald og en del ekstrasystoler (det har jeg ikke haft tidligere).
    Den seneste måned har jeg intet mærket, og jeg var til kontrol i mit ambulatorium i sidste uge. Jeg fik lov at stoppe med metoprolol som depottablet, og har i stedet fået metoprolol, som jeg kan tage, hvis jeg skulle få et anfald.
    Jeg er 72 og mit normale blodtryk ligger på 118-120, og min hvilepuls omring 58.
    Igår oplevede jeg en høj puls på 80-90, mens jeg sad og læste. Den faldt igen, men da jeg kom i seng steg den igen. Jeg vågnede i nat, også med den høje puls, som stadig var der i morges. Jeg tog en halv tablet metoprolol (25 mg), som hjalp.
    Men det foruroliger mig, hvorfor pulsen lige pludselig bliver så høj. Den var helt regelmæssig.

    • Peter Steen

      oktober 21, 2021 at 1:45 pm

      Kære Helle,
      Hvis du fortsat har den høje puls, vil jeg råde dig til at besøge din praktiserende læge og få taget et EKG. For at sikre, at du fortsat har “sinusrytme”.
      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2021 Rytmedoktor

Theme by Anders NorénUp ↑