Sund livsstil

Skær ned på dit alkoholforbrug

Du kan godt have et moderat alkoholforbrug, selvom du har atrieflimren. Nogle oplever imidlertid, at selv små mængder alkohol – et enkelt glas vin eller en øl – kan udløse atrieflimren. Hvis det er tilfældet, bør man selvfølgelig, så vidt som muligt, helt undgå alkohol. Ellers synes jeg, de videnskabelige data vi kender til, siger, at du godt kan drikke et glas vin eller to, for eksempel i weekenden. Men at du bør undgå at drikke alkohol dagligt. Og undgå at drikke dig beruset.

Vægttab

Overvægt er en risikofaktor for mange lidelser – blodtryksforhøjelse, diabetes/sukkersyge, forhøjet kolesterol. Og også for atrieflimren. Du bør tilstræbe et BMI (vægten i kilo divideret to gange med højden i meter – for eksempel 100 kg divideret med 1,8 m (180 cm) og divideret en gang til med 1,8 = 31). BMI bør ikke være højere end 27. Øverste “normale grænse” er 25. Hvis dit BMI er højere end 27 bør du tilstræbe vægttab. En kombination af ændret – og mere sund og mager – kost og mere motion er den “medicin”, der skal til. Det kan være en god idé, at få hjælp til vægttab af en diatist og en træner – for eksempel i et helsecent er/motionscenter.

 

Øget fysisk aktivitet

Godt med fysisk aktivitet er godt for både dit hjerte og dit kredsløb. Og i øvrigt også for din hjerne og dit generelle velbefindende. Der er gode data, der viser, at fysisk aktivitet i et niveau på cirka 30 minutter om dagen, virker livsforlængende og nedsætter risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Det er altså ikke store mængder af fysisk aktivitet, der behøves for at få gavnlig effekt. Fysisk aktivitet kan også nedsætte risiko for at få atrieflimren – og kan gøre, at du kan få et bedre liv med din atrieflimren.

Kost

Følg de almindelige kostråd – det vil sige: spis varieret, spis grønt, spis groft, begræns mængden af kød og mættet fedt (smør og margarine). Tilpas kosten til din fysiske aktivitet, så du undgår overvægt.

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *