Rygning og atrieflimren

Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre éntydig. I nogle undersøgelser har man fundet en sammenhæng, mens andre ikke har fundet nogen sikker sammenhæng.

I en undersøgelse for nyligt har man samlet resultaterne fra en række forskellige studier af sammenhængen mellem rygning og atrieflimren. Herefter har man lavet en såkaldt ”meta-analyse”. Det vil sige, at man har lagt resultaterne fra de forskellige undersøgelser sammen, vægtet resultaterne og set efter andre faktorer, der kunne tænkes at påvirke udfaldet.

Man har herefter samlet resultaterne for henholdsvis aktive rygere og tidligere rygere, sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Man har også set på sammenhængen med, hvor længe man har røget. Og med, hvor meget man har røget.

Undersøgelsen viser, at aktive rygere har 32% højere risiko for atrieflimren end personer, der aldrig har røget (cirka en tredjedel forøget risiko). Tidligere rygere har 9% højere risiko for atrieflimren. Og hvis man på et tidspunkt af livet har været ryger – aktive rygere og tidligere rygere tilsammen – er der 21% højere risiko for atrieflimren, end hvis man aldrig har røget.

Når man ser på sammenhængen mellem mængden af cigaretter og atrieflimren, kan man se, at risiko for at få atrieflimren stiger med 14% per 10 cigaretter om dagen. Det vil sige, at hvis man ryger 20 cigaretter om dagen er ens risiko for at få atrieflimren øget med 28% (cirka en fjerdedel forøget risiko).

Og når man ser på, hvor længe man har været ryger, er der en 16% øget risiko for at få atrieflimren per 10 år, man har røget (per 10 ”pakke-år”).

Der er således holdepunkter for, at rygning øger risiko for atrieflimren. Denne risiko øges i takt med mængden af tobak per dag – og i takt med, hvor mange år, man har røget. Også, når man har taget højde for andre faktorer i undersøgelserne, som kunne have en effekt.

Det kan være vanskeligt at forholde sig til alle disse procenter. Hvad betyder det – er det lidt eller meget? Den øgede risiko for atrieflimren, hvis man er aktiv ryger, svarer til forskellen i risiko for at få atrieflimren mellem 60-årige og 63-årige. Eller mellem at have et body-mass-index på 30 i stedet for 27. Det er således, hvad jeg vil kalde for en relativ let – men sikker – risikoforøgelse. Det skal naturligvis ikke bruges som en ”undskyldning” for ikke at stoppe med at ryge. Det er der al mulig anden god grund til – i særlig grad de knapt 14.000 dødsfald hvert år, som alene kan tilskrives rygning.

 

Publicerat av

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

Lämna ett svar

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *