Mere om Covid-19 og atrieflimren

 

Jeg har mødt forskellige spørgsmål vedrørende risiko for at blive alvorligt syg af Covid-19, når man har atrieflimren. I sidste uge skrev jeg generelt om problematikken. I dag vil jeg prøve at dykke lidt mere konkret ned i de forskellige spørgsmål jeg har set og fået den sidste uges tid.

 

Er Covid-19 alligevel farligere, end vi har fået at vide? Der er tal fra Italien, der viser, at mange af de alvorligt syge og de, der er døde, har haft atrieflimren.

Det vigtige i meldingerne og statistikkerne fra Italien er fortsat at gennemsnitsalderen for de, der er døde er 80 år. Og – at mange af de døde, udover at være ældre, havde andre kroniske sygdomme. Og – at mange af de, der havde atrieflimren, også havde andre kroniske sygdomme – fx hjertesvigt eller tidligere blodprop i hjertet. Det er således – også i de italienske data – i særlig grad ældre med samtidig anden kronisk sygdom eller svækkelse, der er i risiko for at dø af Covid-19. Og selvom atrieflimren er angivet som en selvstændig ”risikofaktor”, vil mange af de, der havde atrieflimren også yderligere have haft nedsat pumpekraft, tidligere blodprop i hjertet, sukkersyge m.m..

Generelt er det sådan, at samtidig tilstedeværelse af atrieflimren og en anden kronisk eller akut sygdom statistisk set medfører en større risiko. Ikke bare for infektion, men i det hele taget. Opfat det sådan, at atrieflimren er en markør for, at grundsygdommen hos den pågældende er mere alvorlig end “gennemsnittet”. Efter min bedste overbevisning udgør atrieflimren – hvis man ikke har anden sygdom samtidig (hjertesvigt, sukkersyge, cancer, behandling med medicin der kan svække immunsystemet, forhøjet blodtryk) – ikke nogen nævneværdig ekstra risiko for at blive kritisk syg eller dø af Covid-19.

Vi læser og hører i medierne, at der også er yngre – og i øvrigt raske – mennesker på intensivafdelingerne.

Når dette så er sagt, så må vi også erkende, at vi har med biologi og biologiske reaktioner at gøre. Fra mange andre infektioner ved vi, at der vil være nogle få, der – på trods af, at de ikke falder ind under vores viden om risikogrupper – alligevel rammes hårdt. Hvorfor dette er tilfældet kan vi ikke 100% forklare. Men én af de oplagte forklaringsmuligheder er, at en meget massiv udsættelse for smitte – altså store mængder virus i kroppen på én gang – kan lamme immunsystemets normalt meget effektive svar på angreb. Og dermed åbne porten for en ukontrolleret infektion. Det er også det, vi aktuelt ser – at nogle få unge/yngre mennesker, der ellers er fuldstændigt raske før de smittes med Corona, alligevel bliver kritisk syge – men heldigvis ekstremt sjældent dør af infektionen. Og disse få – uforklarlige med normalt “risikogruppetænkning” – ulykkelige hændelser fylder selvfølgelig meget. Både blandt sundhedspersonale og i medierne.

Jeg får medicin for min hjertesygdom. Kan medicinen være skadelig, hvis jeg skulle få Covid-19?

Der har – allerede fra SARS epidemien i 0’erne – været bemærket, at der blandt de kritisk syge og de, der døde, var en større andel med forhøjet blodtryk og en større andel, der fik medicin af typen ”ACE-hæmmere” (fx. captopril, lisinopril, enalapril, corodil, coversyl) eller ”AT-2 hæmmere” (fx. losartan, candesartan, irbesartan). Disse typer af medicin har man typisk fået udskrevet til behandling af forhøjet blodtryk eller behandling af nedsat pumpekraft i hjertet. Begge stoffer virker på nogle ”receptorer”, der findes i vores blodkar, nyrer og også i lungevæv. Coronavirus skaffer sig netop adgang til kroppen ved at binde sig til receptorer af denne type i vores lungevæv. Og nogle studier har vist, at antallet af disse receptorer i fx lungevævet er øget, hvis man har forhøjet blodtryk eller hvis man får medicin af typen ”ACE-hæmmer” eller ”AT-2 hæmmer”. Man kan altså forestille sig, at det øgede antal receptorer så medfører, at man har større risiko for at blive smittet med Coronavirus.

Der er ikke stærke videnskabelige undersøgelser, der underbygger denne mistanke. Og slet ikke gode videnskabelige undersøgelser, der støtter at det skulle være uhensigtsmæssigt at fortsætte med denne type medicin, hvis man i øvrigt har gavn af den på grund af forhøjet blodtryk, hjertesvigt – eventuelt sammen med diabetes.

Der er derfor ikke holdepunkter for at stoppe med denne type medicin eller ændre til andre typer af medicin på grund af frygt for øget sårbarhed overfor Coronasmitte. Der er ingen tvivl om, at fx forværrelse af en i forvejen nedsat pumpefunktion af hjertet er langt mere risikabelt, hvis man skulle være så uheldig at få Covid-19.

Jeg får inhalationsmedicin med binyrebarkhormon for min astma (eller KOL). Er det farligt?

Teoretisk kan binyrebarkhormon i inhalationer, der kommer dybt ned i luftvejene, nedsætte lungevævets modstandsdygtighed mod infektion. Det er imidlertid langt værre at få en forværring i sin astma eller KOL. Der er derfor absolut ingen grund til at undlade – eller skære ned på – sin inhalationsbehandling for astma eller KOL. Tværtimod!

Jeg håber, svarene er brugbare. Skriv endelig til mig på bloggen, hvis og når der dukker andre spørgsmål op. Jeg vil så forsøge at besvare dem.

Og del gerne opslaget!

 

Publicerat av

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

Lämna ett svar

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *