Maze og “Mini-Maze”

Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980’erne udviklet af den amerikanske hjertekirurg James Cox. Han udviklede operationen via forskellige mellemstadier. Derfor kaldes den færdigudviklede operation for Cox’ Maze-III operation.

De stiplede linier illustrerer, hvor man først skærer vævet i stykker – og siden syr det sammen. Der dannes herved en “labyrint” (Maze) fra sinusknuden (der starter de normale hjerteimpulser) til AV-knuden (der leder impulserne fra forkamrene til hjertekamrene).

Operationen er teknisk vanskelig, og er kun i begrænset omfang taget op i forskellige hjertecentre. I øvede hænder er det imidlertid en effektiv behandling af atrieflimren med en relativ beskeden risiko ved operationen. I størrelsesordenen 90% får normal hjerterytme (sinusrytme) ved operationen. Nogle får dog efterfølgende atrieflagren, som man så ofte kan behandle med en kateterablation. Cirka 10% skal efterfølgende have en pacemaker – oftest på grund af påvirkning af sinusknuden. Der er tale om en omfattende hjerteoperation, hvor man skal påregne en betydelig rekonvalescensperiode efterfølgende – ofte op til et halvt års tid.

Der findes en videreudvikling af operationen, som man kalder Maze-IV, hvor man bruger kulde (Cryo), i stedet for en kniv, til at lave linierne i labyrinten med. Fordelen ved denne teknik er, at den kan laves kikkert-baseret. Resultaterne ved Maze-IV er ikke så velunderbyggede som ved Maze-III.

En af fordelene ved Maze-operationerne er, at man samtidig fjerner hjerteøret fra det venstre forkammer. Det nedsætter risiko for blodprop i fremtiden.

På grund af den vanskelige teknik ved Maze-III operationen, har man udviklet forskellige modifikationer, som samlet set kaldes mini-Maze. Der er imidlertid ikke tale om labyrint-kirurgi  (Maze-kirurgi), men typisk “bare” tale om en kirurgisk baseret isolering af vævene i venstre forkammer omkring indmundingen af blodkarrene fra lungerne. I virkeligheden det samme, som foretages ved en kateterbaseret ablation (http://rytmedoktor.dk/ablation-af-atrieflimren/) . Der dannes således ingen labyrint fra sinusknude til AV-knude – hvorfor betegnelsen mini-Maze er misvisende. Resultaterne ved denne form for kirurgi er samlet set omtrent som resultaterne ved kateterablation – ikke bedre.

Såvel Maze-III og de såkaldte mini-Maze indgreb anvendes hyppigst, hvis man skal foretage anden hjerteoperation. For eksempel reparation eller udskiftning af en hjerteklap hos en patient, der også har atrieflimren. En sjælden gang imellem kan man også vælge kirurgisk behandling for atrieflimren uden samtidigt behov for anden hjerteoperation. Dette vil typisk være, hvis gentagne kateterablationer ikke har givet tilstrækkeligt godt resultat.

 

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *