Hvordan kan vi bedre behandle personer med længerevarende konstant (“persisterende” eller “kronisk”) atrieflimren?

Jeg har netop deltaget i den årlige kongres for hjertelæger, der særligt interesserer sig for behandling af hjerterytmeforstyrrelser. Jeg vil gerne dele nogle af de væsentligste budskaber fra kongressen med dig.

Hvad kan vi gøre for at forbedre behandlingsresultaterne hos personer med konstant (“persisterende” eller “kronisk”) atrieflimren?

Som jeg har skrevet i et andet opslag, bekræftede kongressen i Lissabon, at behandling af atrieflimren med ablation (“varmebehandling” eller “brænding”) er blevet væsentligt mere effektiv i løbet af de sidste par år. Ni ud af ti behandlede kan således forvente at blive fri for deres anfald af atrieflimren – efter bare én behandling. Det er rigtigt godt og bekræfter at ablation for atrieflimren er en rigtig god – og i øvrigt også en meget sikker – behandling.

Desværre gælder bekræftelsen af disse flotte resultater kun den form for atrieflimren, som optræder periodisk (anfaldsvis, “paroksystisk”).

Taler vi derimod om behandling af atrieflimren, som er tilstede hele tiden. Eller som kun kan gå væk, hvis hjertet får et stød – DC konvertering – ser virkeligheden anderledes ud. Uanset hvad vi gør ved personer med konstant atrieflimren – og i særlig grad, hvis der har været konstant atrieflimren i månedsvis/årevis – er det maksimalt 3 ud af 4, der kan blive fri for atrieflimren i en periode. Måske ovenikøbet – mere realistisk – kun 2 ud af 3. Dette uanset, hvilken form for ablationsbehandling, medicinsk behandling eller kombinationer heraf vi anvender.

Med den viden vi har i dag, er der derfor ingen tvivl om, at den bedste behandling for konstant eller vedvarende atrieflimren er, at undgå man overhovedet kommer dertil.

Det vil sige, at få behandlet sin atrieflimren effektivt allerede mens den “kun” optræder periodisk. Og at få behandlet sin atrieflimren effektivt og hurtigt, hvis den skulle begynde ikke at ville stoppe af sig selv.

Det er altså ikke en god idé, at forsøge langvarige medicinske behandlingsforløb med gentagne DC-konverteringer (elektriske stød gennem brystkassen). Derimod bør man hurtigt vurdere, om behandlingen duer – og ellers overveje henvisning til ablationsbehandling. Heldigvis er der også mange, der er så lidt hæmmede af deres kroniske atrieflimren, at det er helt i orden at acceptere at den er der – men huske at tænke på behovet for blodfortyndende medicinsk behandling.

Så ved konstant atrieflimren gælder i særlig grad, “at den bedste behandling er forebyggelse”.

Published by

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

6 thoughts on “Hvordan kan vi bedre behandle personer med længerevarende konstant (“persisterende” eller “kronisk”) atrieflimren?”

  1. Min ablation blev bar blevet forsinket hvis det havde været op til kardiologerne på Rh .De har den holdning at ablation
    Er sidste valg i forhold til medicinsk behandling .Det harmonerer ikke med din viden.
    Derfor måtte jeg insistere på at blive ablateret.

    1. Hej Jens,

      Jeg tror nu ikke, det er den generelle holdning på Rigshospitalet. Men jeg véd også, at man kan træffe holdningen, som du refererer. Jeg har altid ment, at vi – som læger – skal basere vores rådgivning på opdaterede og veldokumenterede fakta, som de formuleres i internationale guidelines. Og ikke mere eller mindre “hjemmebryggede” holdninger.

      Og ud fra denne synsvinkel er ablation for atrieflimren en både veldokumenteret og virksom behandling med meget lav risiko i erfarne hænder. Og med større succes i forhold til at holde flimren væk end medicinsk behandling.

      Mvh
      Peter Steen

  2. Hei
    Jeg har svakt flimmer med varighet på 0.5 – 3 timer. 2 måneder siden sist nå.
    Har tenkt at ablasjon kan vente, men basert på det du skriver her, bør jeg ta ablasjon så fort som mulig. Riktig forstått ?
    Mvh
    Harald Bauger

    1. Hei Harald,

      Vores erfaring er, at tidlig ablasjon giver de beste resultater. Så, ja – det er rigtigt forstået.

      Mvh
      Peter Steen

  3. Hej Peter
    Jeg er 63 år
    Har valgt ablation efter 6 år med selozok og flecanid, lægerne lover at jeg bliver medicin fri, så jeg kan dyrke motion igen. Er nu startet på Pradaxa en uge før ablation, hvor lang tid skal jeg tage dette ? Er lidt nervøs for at jeg måske aldrig bliver fri for medicin ?
    Hilsen Sten A

    1. Hej Sten,
      Hvis du ikke har andre “risikofaktorer” for blodpropkomplikation til atrieflimren: forhøjet blodtryk, sukkersyge, anden hjerte-/karsygdom, nedsat tømningskraft af venstre pumpekammer, tidligere blodprop, kan du forvente at kunne stoppe med blodfortyndende medicin tre måneder efter ablationen.
      Mvh.
      Peter Steen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *