Hvad bør du vide om din atrieflimren?

 

Uanset om du først for nyligt har fået konstateret atrieflimren, eller om du har haft atrieflimren i længere tid, er der forskellige emner vedrørende denne hjerterytmeforstyrrelse, som er nyttige at kende til. Jeg vil forsøge at give mit bud på, hvad du bør vide som patient med atrieflimren. Jeg har valgt at dele emnerne op i forskellige kapitler, som tilsammen gerne skulle kunne fungere som en slags “Kursus for dig med atrieflimren“.

Patienter med atrieflimren oplever dårligere livskvalitet sammenlignet med raske kontrolpersoner og med befolkningen generelt. Endvidere giver mange udtryk for ikke at have modtaget tilstrækkelig viden – eller meget forskellig, og flagrende viden – om, hvilke forholdsregler, der eksisterer ved atrieflimren. Og at man generelt føler sig dårligt informeret og ikke oplever at få tilstrækkelig hjælp fra de sundhedsprofessionelle (læger og sygeplejersker), de har mødt.

Min egen erfaring, som også understøttes af forskellige videnskabelige undersøgelser, er, at øget viden – i bred forstand – kan fjerne eller reducere den angst, usikkerhed og stress, der er forbundet med at have (fået) atrieflimren. Og gør det lettere at leve et godt liv med en god livskvalitet, på trods af atrieflimren. Viden om behandlingsmuligheder giver dig et bedre grundlag for at forstå og tage stilling til de forskellige behandlingsmuligheder, der findes.

Målet bør være, at du skal kunne leve et liv, der ikke afviger væsentligt fra, hvad du ville kunne uden atrieflimren. Såvel hvad angår fysisk som psykisk/intellektuel kapacitet. At din samlede livskvalitet i videst muligt omfang er upåvirket af din atrieflimren. Og at der, på bedste måde, er taget hånd om de risici for dit helbred det indebærer, at have fået problemer med hjerterytmen i form af atrieflimren.

Jeg har, afslutningsvist, også skrevet om atrieflagren. Det meste, der kan siges og skrives om atrieflimren gælder også for atrieflagren. Men der er enkelte særlige omstændigheder, som kan være nyttige at vide. 

“Kapitlerne” omfatter:

I. Hjertet og kredsløbet

Kredsløbet  

En grundlæggende forståelse af kredsløbet, hvor blodet får næring (ilt) i lungerne og derefter skal ud i kroppen for at forsyne vores organer med brændstof:

Hjertets opbygning

Hjertet består af to forkamre (“atrier”) og to hjertekamre (“ventrikler”), fire hjerteklapper og et ledningssystem, der styrer den elektriske aktivering – “pulsen”:   

Den normale hjerterytme 

Hjertets elektriske impulser startes i højre forkammer og breder sig herfra ud i begge forkamre og herefter i begge hjertekamre:

De elektriske impulser

Hjertets elektriske aktivitet styres meget fint i et samspil mellem hjertets ledningssystem og påvirkninger af nervesystem og forskellige hormonstoffer:

II. Atrieflimren 

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Imellem 150-200 tusinde danskere har atrieflimren:

Forskellige typer af atrieflimren 

Nogle har kun atrieflimren en gang imellem – andre har det hele tiden:   

Symptomer  

Nogle kan have atrieflimren uden at vide det, mens andre er svært påvirkede:    

Hvordan tager du din puls

En simpel måde at teste sig selv på, om hjerterytmen er normal, er ved at tage din egen puls. Se og læs hvordan:

EKG 

Hvad er det de forskellige udslag betyder, når lægen eller sygeplejersken tager et EKG?:   

Komplikationer

Blodpropper i hjernen og svigt af hjertets pumpekraft er nogle af de komplikationer, der kan ses til atrieflimren:

Blodprop til hjernen (“Stroke” eller “Slagtilfælde”)

Nedsat pumpekraft i hjertet (“Hjertesvigt”)

III. Risikofaktorer for atrieflimren

Der er forskellige faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle atrieflimren. Og som kan øge risikoen for at få nye anfald af atrieflimren:

Alder

Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver:

Forhøjet blodtryk

Personer med forhøjet blodtryk har 4-5 gange forhøjet risiko for at få atrieflimren:

“Hjertesvigt” – nedsat pumpekraft

Atrieflimren med hurtig puls kan medføre nedsat pumpekraft. Men nedsat pumpekraft kan også medføre atrieflimren:

Forhøjet stofskifte 

Atrieflimren er hyppigere, hvis man har forhøjet stofskifte: 

Overvægt

Betydelig overvægt øger risiko for atrieflimren. Og vægttab er godt:

Sukkersyge (“Diabetes”)

Hvis du har sukkersyge, har du også øget risiko for atrieflimren. Men – endnu vigtigere – også øget risiko for blodpropkomplikationer:

Kronisk obstruktiv lungesygdom (“KOL”)

“KOL” belaster ikke kun dine lunger, men også dit hjerte:

Obstruktiv søvnapnø

Der er flere med søvnapnø, der har atrieflimren. Og behandling hjælper:

Alkohol

Mådehold, men ikke “afhold”:

Stress

Noget tyder på, at stress øger risikoen for at få atrieflimren:

Sport?

Oftest for lidt – og kun sjældent for meget:

IV. Behandling

Mål for behandling

Behandlingen af atrieflimren skal fokusere på at mindske risiko for blodpropper, mindske risiko for at udvikle hjertesvigt og give dig den bedst mulige livskvalitet: 

Forebyggelse af blodpropkomplikationer/slagtilfælde

Atrieflimren kan øge risikoen for blodpropper – oftest i hjernen. Denne risiko skal selvfølgelig reduceres mest muligt:

Medicinsk behandling

Ofte kan en medicinsk behandling med hjertepiller gøre livet med atrieflimren godt:

DC-konvertering (elektrisk stød)

Hvis din atrieflimren ikke vil stoppe “af sig selv”, kan man hjælpe hjertet med et strømstød: 

Ablationsbehandling (“Brænding”, “Varmebehandling”, Kryo (fryse) behandling)

Når medicinsk behandling ikke giver et tilfredsstillende resultat, giver for mange bivirkninger – eller du foretrækker, så vidt muligt, at undgå at skulle tage hjerterytmeregulerende medicin: 

Pacemaker og “His-ablation”

Hvis du fortsat har problemer med din atrieflimren – trods forskellige forsøg på medicinsk behandling og trods ablationsbehandling(er) – kan en løsning være at indoperere en pacemaker og efterfølgende gennemføre en meget simpel ablation, hvor man afbryder den elektriske forbindelse mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler):

V. Atrieflagren

Atrieflagren findes ofte “i de samme hjerter” som atrieflimren. Symptomer og forholdsregler for at undgå blodpropper er de samme. Ofte vil man anbefale ablationsbehandling som “første-valg”:

VI. Praktiske råd i forhold til dagligdagen

Hvad kan du selv gøre

Når du har fået atrieflimren, er det naturligt at tænke på og efterspørge om der er noget, du selv kan gøre, for at bedre din situation:

Hvad gør jeg, når jeg (igen) får atrieflimren?

Desværre vil nogle opleve, at der – trods medicin, ablation eller anden behandling – alligevel, efter kortere eller længere tid, igen kommer atrieflimren:

Sund livsstil

Hvordan skal jeg leve med min atrieflimren – kost, motion og så videre?: