Hvad bør du vide om din atrieflimren – videoer:

Video: Hjertet og kredsløbet

Video: Atrieflimren – hvad er det?

Video: Atrieflimren – komplikationer

Video: Atrieflimren – risikofaktorer

Video: Atrieflimren – behandling

Video: Forebyg blodpropper

Video: Atrieflimren – medicinsk behandling

Video: DC-konvertering

Video: Atrieflimren – ablationsbehandling

Video: Pacemaker og His-ablation

Video: Atrieflagren

Video: Praktiske råd i dagligdagen

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

4 tanker om “Hvad bør du vide om din atrieflimren – videoer:”

  1. Jeg fik en ablation for to måneder siden. I går blev jeg indlagt på hospitalet, min puls sætter ofte ud. Jeg blev bange og var tæt på at besvime. Fik overvågning på natten over. Har ikke fået svar Hvad det skyldes. Er meget nervøs. Mvh. Günter Philipp.

    1. Hej Günther,
      Tak for din henvendelse på “Rytmedoktor”.

      Der kan være forskellige forklaringer på din “udsættende” puls. Det er ikke ualmindeligt at have en lidt sløv “sinusknude”, når man har atrieflimren. Ikke fordi atrieflimren, som sådan, påvirker sinusknuden – men nok mere fordi begge dele kan være udtryk for en vis “aldring” af vævene i hjertets forkamre.
      En anden mulighed er, at du har mange “ekstrasystoler” – altså ekstraslag, der ikke giver puls, men fortæller sinusknuden, at den skal vente med at afgive impulser.
      Afhængigt af, hvad der er årsagen, kan der være forskellige behandlingsmuligheder. Pacemaker kan være en mulighed, hvis sinusknuden er “sløv” eller “doven”. Anden medicinsk behandling kan være relevant, hvis der er mange “ekstrasystoler”.

      Så – det er godt, at du bliver undersøgt nærmere. Hvis du får behov, er du altid velkommen til at skrive igen.

      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  2. Hej,
    Jeg har haft flimmer i flere år, prøvet fl. hjertemedicin og er nu på Multaq igennem 1 år med god virkning. I juni mdr. fik jeg konstateret flagren og i sidste uge viste en R-test stort set konstant flimmer/ flagren. Er fortsat i Multaq og det er planlagt at jeg skal DC konverteres men der er endnu ikke kommet en dato. Er i blodfortyndende. Jeg er bekymret over situationen Multaq/ flimmer-flagren, hvor længe må det stå på? Jeg er indstillet på ablation og håber det vil kunne hjælpe mig. Min hjertelæge siger der er 50% chance for bedring ved ablation! Jeg er 59 år og aktiv med motion.
    Venlig hilsen
    Helle

    1. Hej Helle,

      Tak for din interesse for min blog.

      Jeg går ud fra, at du først for nyligt er kommet i en tilstand med konstant flimren/flagren. Og, at du – udover din hjerterytmeforstyrrelse – i det store hele er rask. Hvis dette er korrekt, bør der være omkring 80% chance for at du kan få normal hjerterytme efter en ablation.
      Du bør ikke vente længe på en DC-konvertering – jo længere, du går med konstant rytmeforstyrrelse, jo mere vænner hjertet sig til at være ude af rytme. På engelsk har man begrebet “atrial fibrillation begets atrial fibrillation”.

      Mvh.
      Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *