Hvad betyder forskellene?

Jeg havde en patient for kort tid siden, der spurgte til, hvor meget det betyder med de forskelle, der er i måden vi behandler atrieflimren på fra sygehus til sygehus. Og specielt i forhold til ablationsbehandling. Hun havde været til et foredrag i Hjerteforeningen, hvor foredragsholderen – som tidligere havde været sygeplejerske på et af universitetscentrene – gav udtryk for, at bestemte måder at gøre tingene på var bedre end andre. Dette på en måde, der havde fået min patient til at undre sig over, om der var steder, der gjorde tingene på en klart bedre måde end, hvordan det blev gjort på andre steder.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, “Hvem er den bedste til at behandle atrieflimren”. Dengang konkluderede jeg, at vi – i Danmark – heldigvis generelt er gode til dette. Og at der – i Danmark – ikke er grund til at tro, at nogen er specielt bedre end andre.

Det ændrer jo ikke ved, at vi ikke gør alt på helt samme måde. At der er forskelle “i detaljen” fra sted til sted – og fra operatør til operatør.

Af forskelligheder kan jeg nævne:

Fuld bedøvelse eller rus?

Flere steder i Danmark anvendes rutinemæssigt fuld bedøvelse ved ablationsbehandling for atrieflimren. Andre steder foregår operationen i en såkaldt “rus”. Det vil sige, at man som patient ikke er længere væk, end at man selv kan trække vejret – og man kan også give sin mening til kende, hvis der er behov for dette. Der findes ingen undersøgelser, der viser, om det ene er bedre end det andet. Min egen erfaring (jeg anvender fortrinsvis “rus”) er, at – på den måde jeg griber det an  – “rus” er fuldt ud lige så godt og acceptabelt som en fuld bedøvelse. Og så tror jeg selv på, at nogle – heldigvis meget sjældne – komplikationer kan undgås, hvis man ikke bedøver fuldt. Det er der ikke stærke videnskabelige holdepunkter for, men det er dog en mening, jeg deler med mange internationale kolleger. Det vil sige, at jeg og min patient får alle fordelene fra den fulde bedøvelse (let at ligge stille, trække vejret roligt og være godt smertedækket), men undgår de mulige ulemper ved den fulde bedøvelse (større mængder bedøvelsesmidler med efterfølgende kvalme og opkastning og – måske – lidt større risiko for komplikationer). Men det er også helt i orden med mig, hvis man som patient ønsker sig fuldt bedøvet. Så følger jeg dette ønske uden betænkeligheder.

Rutinemæssig CT-scanning af hjertet inden operationen?

Nogle steder i Danmark får alle patienter foretaget CT-scanning af hjertet inden ablationsbehandling for atrieflimren. Andre steder ikke. Jeg anvender ikke selv rutinemæssig CT-scanning. Kun, hvis der er mistanke om anatomiske afvigelser. For eksempel ved visse former for medfødt hjertelidelse. Fordelen ved rutinemæssig CT-scanning er, at man så har en billeddannelse af hjertet inden man starter med at indføre instrumenter. Dette kan naturligvis være en fordel. Min egen erfaring er imidlertid, at den billeddannelse vi får under operationen – ved hjælp af de avancerede tre-dimensionale kortlægningsteknologier alle centre i Danmark benytter sig af, bliver lige så præcis, som hvis jeg havde haft en CT-scanning på forhånd. Og specielt i takt med, at vi har lavet så mange behandlinger, som tilfældet er, er mit eget behov for rutinemæssig CT-scanning faldet. Der findes ingen undersøgelser, der kan påvise at man får bedre resultater eller større sikkerhed ved, rutinemæssigt, at foretage CT-scanning af hjertet forud for ablationsbehandling. Et argument kan være, at man så også “screener” for andre hjertelidelser. Dette er dog ikke en praksis, vi, som hjertelæger, i øvrigt anbefaler – med mindre der er en begrundet mistanke om anden hjertesygdom. En “bagside” af medaljen til rutinemæssig anvendelse af CT-scanning af hjertet forud for ablationsbehandling er, at den samlede stråledosis fra røntgenstråler kan være større, hvis man både udsættes for stråledosis fra CT-scanning og for stråledosis under selve ablationsbehandlingen.

Der er sikkert også andre, mindre, forskelle på måden, vi i praksis udfører ablationsbehandling på. Sammenfattende er der ingen holdepunkter, hverken nationalt eller internationalt, for at det ene er bedre end det andet. Jeg mener ikke, at konsekvensen af dette skal være, at vi så bør gøre det hele på samme måde, uanset om vi taler om sygehus x eller sygehus y. Tværtimod er jeg af den faste overbevisning, at man må finde den metode og metodik, der – i egne hænder – giver de bedste og sikreste resultater. Men også respektere, at forskelle i metode og metodik ikke er et udtryk for “bedre eller dårligere” måder at gøre tingene på – men kun er et udtryk for at den opsætning, der fungerer bedst ét sted, ikke nødvendigvis er den bedste for alle steder. At der skal være plads til forskelle i måden at gribe tingene an på, når vi bare sørger for at dokumentere, at det hele foregår på bedste vis.

Skulle det så på sigt vise sig, at resultaterne – både hvad angår succes og risiko – adskiller sig klart, er det naturligvis helt nødvendigt at optimere arbejdsgangene i forhold til det (eller de) steder, der “performer” bedst. Dertil har vi i Danmark heldigvis en nationalt dækkende kvalitetsdatabase for denne type behandlinger. Så vi kan sikre, at det er reelle forskelle, der er drivende i udviklingen og forbedringen af behandlingerne og ikke bare en tro på “at vi gør det på den bedste måde” – underforstået “bedre end andre”. Og at vi i øvrigt respekterer hinanden for, at der kan være forskellige – men lige gode – måder at gøre tingene på.

Published by

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *