ElektroKardioGram (EKG)

Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG’et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om der er tegn til påvirket blodtilførsel til hjertet – for eksempel, hvis der er mistanke om en blodprop i hjertet med symptomer som brystsmerter.

En EKG-optagelse er en hurtig undersøgelse – og uden ubehag. Undersøgelsen kan foretages hos din praktiserende læge eller på sygehuset eller hos en hjertemedicinsk speciallæge.

Man sætter nogle små, selvklæbende, elektroder på huden på brystkassen, skuldrene og hofterne (nogle gange håndled og ankler). Der tilsluttes ledninger fra en EKG-optager og herefter kan man optage et EKG, hvor man får en optagelse af hjertets elektriske aktivitet set fra forskellige vinkler – repræsenteret ved placeringen af de selvklæbende elektroder. Optagelsen kan printes ud på et stykke papir. Udslagene på optagelsen repræsenterer den elektriske aktivitet fra henholdsvis forkamrene (“atrierne”) og fra hjertekamrene (“ventriklerne” eller “pumpekamrene”).

Hvis du kun har hjerterytmeforstyrrelse en gang imellem, kan EKG-optagelsen på et givet tidspunkt sagtens være helt normal.

Det kan så være en idé, at lave en optagelse af hjerterytmen over længere tid – for eksempel 1, 2 eller flere døgn. Til dette brug har vi forskellige optagere, som ofte kaldes “Holter-optagere”. Eller “Event-recordere”.

Endelig kan man også selv optage et EKG – for eksempel med det nye Apple Watch Serie 4.

Dette giver mulighed for at optage 30 sekunders hjerterytme – EKG – og gemme dette. Eller umiddelbart sende det videre til din læge, hvis du har en aftale om dette. Denne form for teknologi bliver givetvis meget mere udbredt i løbet af de næste få år.

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

2 tanker om “ElektroKardioGram (EKG)”

  1. Kære Peter Steen Hansen – Ved du om bisfosfonater som alendronat kan fremkalde atrieflimmer? Der har åbenbart været en stor skandinavisk undersøgelse om det. Håber du kan svare da min egen læge ikke ved det.
    Pft

    1. Kære Henny,
      Der er lavet ganske mange studier af brugen af bisfosfonater, hvor man også har set på forekomsten af atrieflimren. Resultaterne er imidlertid lidt “i alle retninger”. For eksempel så man i et dansk studie, at der var en lille overvægt af atrieflimren hos de, der fik bisfosfonat sammenlignet med “placebo” – men overvægten var mindst hos de, der var bedst til at følge behandlingen! I et stort registerstudie fra Taiwan er der en lille overvægt af atrieflimren hos kvinder med osteoporose, som er i behandling med bisfosfonater – cirka 2,5% af disse kvinder udviklede atrieflimren i løbet af en 5-års periode mod cirka 1,25% af kvinder med osteoporose, der IKKE fik bisfosfonat. Man skal dog være forsigtig med at generalisere mellem kinesere og europæere – der kan være mange andre forhold, der påvirker risiko for atrieflimren. Under alle omstændigheder er den (måske) øgede forekomst af atrieflimren meget beskeden. Og opvejer på ingen måde de gavnlige effekter, der er af behandling med bisfosfonater.
      Mvh
      Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *