Covid-19 og atrieflimren

Generelt er personer med hjertesygdomme mere udsatte for at kunne blive alvorligt påvirkede af infektionssygdomme end raske. Dette gælder formodentligt også isoleret set for personer med atrieflimren. Og det gælder for Covid-19 som for alle andre infektionssygdomme. Der er imidlertid ikke grund til at tro, at personer, der ikke fejler andet end atrieflimren (periodisk eller konstant) – har relativt sjældne flimmerepisoder eller har velbehandlet konstant/kronisk flimmer – skulle have nogen betydende øget risiko end andre i samme aldersgruppe.

 

Der er imidlertid en række tilstande, der er hyppigere hos personer med atrieflimren – og som medfører, at man er i øget risiko for at blive mere påvirket af Covid-19. Det gælder specielt lungesygdomme som KOL og astma. Men også andre sygdomme, der kan påvirke immunsystemet, som gigt, diabetes og visse kræftformer.

Visse typer af medicin kan også øge risiko for at blive mere påvirket af Covid-19. Det gælder inhalationspræparater med binyrebarkhormon (som, på den anden side er vigtige at tage for at dæmpe fx astma eller KOL). Forskellige typer af medicin kan undertrykke immunsystemet – fx nogle typer af gigtmedicin og mange typer af kræftmedicin. Selvom disse typer af medicin kan være med til at øge infektionssårbarheden, er det vigtigt at man fortsætter med sin ordinerede medicin. I modsat fald kan man blive endnu mere udsat for smitte, hvis en grundsygdom som astma eller gigt bliver dårligere kontrolleret.

Forhøjet blodtryk er måske også en særlig risikofaktor. Coronavirus binder sig i luftvejene til en receptor på luftvejscellerne, der hedder AT2. Denne receptor er tilstede i større tal hos personer med forhøjet blodtryk. Erfaringer fra Kina og Norditalien tyder på, at forhøjet blodtryk – måske via større mængde AT2-receptorer i luftvejene – giver større risiko for infektion i de dybere luftveje – og dermed for et mere alvorligt forløb.

Personer med atrieflimren har også oftere andre former for hjertesygdom. Det kan være nedsat pumpekraft, hjerteklapsygdom, åreforkalkning i kranspulsårerne. Dette kan også føre til, at man er i højere risiko for at blive mere påvirket af Covid-19 infektion.

Der er ikke noget, der tyder på, at Coronavirus – i sig selv – angriber hjertet. Der er altså ikke noget, der tyder på, at virus har en direkte negativ effekt på hjertefunktionen.

Derimod ved vi, at enhver form for infektion kan forværre din atrieflimren. Specielt infektion med høj feber – uanset om det er lungebetændelse, urinvejsinfektion, mave-tarminfektion eller andet – kan udløse episoder med atrieflimren og kan medføre, at en kronisk/konstant atrieflimren, der ellers er velkontrolleret med et rimeligt pulsniveau, kan blive ustabil. Med høj puls og påvirkning af pumpekraften.

Jeg kan forsøge at skematisere lidt:

  1. Du har kun atrieflimren – og fejler ikke andet:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er omtrent som dine jævnaldrendes – uden atrieflimren. Og derfor meget lille.
  2. Du har andre kroniske sygdomme:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er forøget
  3. Du får medicin, der påvirker immunapparatet:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er forøget
  4. Du har andre hjertesygdomme end din atrieflimren:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er forøget

Du kan læse mere på Hjerteforeningens informationsside: https://hjerteforeningen.dk/corona/

Jeg har helt sikkert ikke svaret på alle relevante spørgsmål ovenfor – og du finder heller ikke svar på alle relevante spørgsmål på Hjerteforeningens informationsside. Du er derfor selvfølgelig altid meget velkommen til at skrive til mig på bloggen og stille spørgsmål.

 

Udgivet af

Peter Steen

Igennem mere end 20 år har jeg først og fremmest interesseret mig for sygdomme og tilstande, der påvirker hjertets rytme eller puls. Jeg har uddannet mig i Hamborg og på Skejby Sygehus. Jeg er nu klinikchef på Hjertecenter Mølholm og har tidligere været overlæge på Skejby Sygehus og på Hjertecenter Varde. Jeg har specielt interesseret mig for atrieflimren (også kaldet "hjerteflimren" eller "forkammerflimren". I forbindelse med mine mange kontakter til patienter med disse problemer, har jeg oplevet at det er et stort behov for et sted, hvor man kan finde let tilgængelig - men alligevel grundig - information om hjerterytmeforstyrrelser, og hvad dertil hører. Dette er baggrunden for, at jeg har oprettet denne blog "Rytmedoktor".

10 tanker om “Covid-19 og atrieflimren”

  1. Hej Peter!!
    Jeg tar et pust astmamedicin morgen og aften af Symbicort 160/4,5. Er jeg i risiko zone?
    Bedste hilsner, Birgit

    1. Hej Birgit. Du skal selvfølgelig tage din inhalationsmedicin. For ikke at forværre din astma. En dårligt kontrolleret astma er en langt større risikofaktor end din inhalationer. Så du er højst i en lillebitte risikozone. Mange hilsner, Peter

      1. Har lige fået konstateret hjerteflimmer er på medicin med for at få min puls ned samt blodfortyndende medicin

        Fik konstateret astma for 2 år er på medicin
        Hvordan står jeg stillet er 65 år

        Min søn har astma får medicin er 33 år

        1. Hej Ulla,
          Tak for din interesse for min blog, “Rytmedoktor”.

          Først og fremmest på grund af din astma skal du være ekstra påpasselig.

          Mvh
          Peter Steen

  2. Hej Steen,

    Jeg skrev en kommentar i går, som tilsyneladende er forsvundet fra din blog.

    Min kommentar vedrører en artikel i Lancet (Lei Fang et al. 11 marts 2020). I følge Lei Fang et al. er der observeret en bemærkelsesværdig komorbiditet mellem COVID-19 og patienter i behandling med ACE-hæmmere. Ifølge artikelen opregulerer ACE hæmmere (og ARB) receptoren for coronavirus (ACE2). Efterfølgende har jeg set en del andre artikler referere til Lei Fang et al.

    Jeg tager ACE hæmmer (Ramipril) hver dag fordi jeg har haft hjertesvigt i forbindelse med hjerteflimmer. Pumpefunktionen rettede sig til nær normal efter en ablation, men jeg ordineres stadig Ramipril ud fra et forsigtigheds princip af en kardiolog, selvom en anden kardiolog har sagt, at hun ikke mener, at det er nødvendigt.

    Jeg spekulere på om min medicin kan lægges om, så jeg kommer ud af en mulig farezone.

    Jeg ser frem til dit svar.

    Med venlig hilsen
    Michael

    1. Hej Michael,

      Tak for din interesse for min blog – og for din mail. Dit spørgsmål er i høj grad relevant. Den kliniske betydning af hypertension som risikofaktor for Covid-19 – og ligeså vigtigt – betydning af ACE og AT2-receptorblokkere – synes jeg fortsat er usikker. Men jeg har også selv bemærket de artikler, der er kommet. Og som – fra et fysiologisk synspunkt – bestemt kan give mening.

      I din konkrete situation – med en pumpefunktion, der har rettet sig efter du har fået normal hjerterytme – ville jeg stoppe med Ramipril. Vi regner normalt den pumpefunktionsnedsættelse, der følger med hurtig puls under atrieflimren/-flagren som 100% reversibel. Der, hvor man kan komme i tvivl er, hvis pumpefunktionen som udgangspunkt har været nedsat – og er blevet yderligere reduceret på grund af atrieflimren.

      For at være ”på den sikre side” vil jeg foreslå, at du får lavet en opfølgende ekkokardiografi 2-3 måneder efter du er stoppet med Ramipril.

      Mvh
      Peter Steen

  3. Idag:

    https://www.google.com/amp/s/amp.theguardian.com/world/2020/mar/17/this-is-like-a-war-view-from-italys-coronavirus-frontline

    Silvio Brusaferro, the president of Italy’s Higher Institute of Health, said on Friday that the average age of coronavirus victims was 80.3, with the majority having suffered underlying illnesses. The most common additional health issue was arterial hypertension followed by chronic heart disease, atrial fibrillation and cancer.

    Der refereres til nyere data om hvilke kroniske sygdomme der er særlig risikable ifh corvid-19 – og atrieflimmer er nævnt? Skal vi være lidt bekymrede alligevel? (Har selv lejlighedsvis flimmer og tidligere stroke)

    1. Hej Mikkel – og tak for din interesse for min blog.

      Det vigtige i meldingerne og statistikkerne fra Italien er fortsat at gennemsnitsalderen for de, der er døde er 80 år. Og – at mange af de døde, udover at være ældre, havde andre kroniske sygdomme. Generelt er det sådan, at samtidig tilstedeværelse af atrieflimren og en anden kronisk eller akut sygdom statistisk set medfører en større risiko. Ikke bare for infektion, men i det hele taget. Opfat det sådan, at atrieflimren er en markør for, at grundsygdommen hos den pågældende er mere alvorlig end “gennemsnittet”. Efter min bedste overbevisning udgør atrieflimren – hvis man ikke har anden sygdom samtidig (hjertesvigt, sukkersyge, cancer, behandling med medicin der kan svække immunsystemet, forhøjet blodtryk) – ikke nogen nævneværdig ekstra risiko for at blive kritisk syg eller dø af Covid-19.

      Når dette så er sagt, så må vi også erkende, at vi har med biologi og biologiske reaktioner at gøre. Fra mange andre infektioner ved vi, at der vil være nogle få, der – på trods af, at de ikke falder ind under vores viden om risikogrupper – alligevel rammes hårdt. Hvorfor dette er tilfældet kan vi ikke 100% forklare. Men én af de oplagte forklaringsmuligheder er, at en meget massiv udsættelse for smitte – altså store mængder virus i kroppen på én gang – kan lamme immunsystemets normalt meget effektive svar på angreb. Og dermed åbne porten for en ukontrolleret infektion. Det er også det, vi aktuelt ser – at nogle få unge/yngre mennesker, der ellers er fuldstændigt raske før de smittes med Corona, alligevel bliver kritisk syge og desværre nogle gange også dør af infektionen. Og disse få – uforklarlige med normalt “risikogruppetænkning” – ulykkelige hændelser fylder selvfølgelig meget. Både blandt sundhedspersonale og i medierne.

      Med venlig hilsen,
      Peter Steen

  4. Hej,

    Jeg har for 3 uger siden fået foretaget en ablation på OUH. Frekvensen af arytmi episoder er steget fra 1-2/md til daglige, og jeg har for første gang prøvet at få stød efter jeg sidste uge havde en 36 timers incident. Jeg er naturligvis bekymret for om indgrebet har virket, og hvor meget bedre det kan nå at blive inden den 3-mdrs stille periode er ovre?

    Jeg er efterfølgende kommet på Cordarone som har hjulpet en del, og har kun haft en episode efter ca en uge på den medicin. Men der er mange bivirkninger og det er ikke noget medicin man har lyst til at være afhængig af.

    Og – det virker besynderligt på mig at der fortsat i det Danske sundhedsvæsen nedtones sammenhængen ml COVID-19 og hjertearytmi når denne er veldokumenteret i anerkendte studier som eksempelvis https://jamanetwork.com/journals/jamacardiology/fullarticle/2763846

    Vel er COVID-19 en ny og endnu forholdsvis ukendt sygdom, men bør man i vejledningen af patienterne ikke vælge et forsigtighedsprincip og rådgive til højere grad af forsigtighed i stedet for at anføre at der ikke er højere risiko, selvom der nu er flere studier der modsiger dette?

    Tak i øvrigt for en god side med masser af relevant info!

    1. Hej Kim,
      Tak for din interesse for min blog.
      Når du “kun” er tre uger på afstand af din ablation, vil der være en god chance for at din hjerterytme finder et stabilt leje i løbet af de næste par måneder. Det er velkendt, at der kan være en “irritationsreaktion” i tiden efter ablation – det er i øvrigt en reaktion, vi også kender fra andre typer af hjerteoperationer: hjerteklapoperation, by-pass operation m.m.. Det kan være en god idé med mere intensiv rytmestabiliserende behandling i denne periode – og derfor en god idé med cordarone, som du er ordineret. Også selv om det bestemt er en type medicin, man bør have en slutdato på anvendelsen af.

      Jeg er meget enig i de synspunkter og den viden, der deles i artiklen, du linker til – og i øvrigt også i en del andre artikler, jeg har læst den sidste tid. Men jeg mener fortsat at kunne stå inde for det synspunkt, at 1) hvis du er under 70, 2) har atrieflimren og 3) ikke fejler andet med hjertet, lunger eller har påvirket immunsystem (som “sygdom” eller på grund af medicinsk behandling) – så er man ikke i speciel høj risikogruppe for at få et alvorligt forløb af Covid-19. Men har du til gengæld nedsat hjertepumpekraft (“hjertesvigt”), betydende åreforkalkning, lungesygdom (fx KOL eller astma) er du bestemt i højere risiko for alvorligt forløbende Covid-19. Og i særlig grad, hvis du så også er ældre. Og, at man – hvis man er i denne kategori – bør udvise særlig grad af forsigtighed for at undgå smitte.

      Jeg er også enig i, at vi – som læger – skal være særligt opmærksomme på de påvirkninger af hjertet, som kan ses i forløbet af alvorligere Covid-19.

      Mvh. Peter Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *