Video: Atrieflimren – komplikationer

Video: Atrieflimren – hvad er det?

Hvad bør du vide om din atrieflimren – videoer:

Video: Hjertet og kredsløbet

Video: Atrieflimren – hvad er det?

Video: Atrieflimren – komplikationer

Video: Atrieflimren – risikofaktorer

Video: Atrieflimren – behandling

Video: Forebyg blodpropper

Video: Atrieflimren – medicinsk behandling

Video: DC-konvertering

Video: Atrieflimren – ablationsbehandling

Video: Pacemaker og His-ablation

Video: Atrieflagren

Video: Praktiske råd i dagligdagen

Mere om Covid-19 og atrieflimren

 

Jeg har mødt forskellige spørgsmål vedrørende risiko for at blive alvorligt syg af Covid-19, når man har atrieflimren. I sidste uge skrev jeg generelt om problematikken. I dag vil jeg prøve at dykke lidt mere konkret ned i de forskellige spørgsmål jeg har set og fået den sidste uges tid.

 

Er Covid-19 alligevel farligere, end vi har fået at vide? Der er tal fra Italien, der viser, at mange af de alvorligt syge og de, der er døde, har haft atrieflimren.

Det vigtige i meldingerne og statistikkerne fra Italien er fortsat at gennemsnitsalderen for de, der er døde er 80 år. Og – at mange af de døde, udover at være ældre, havde andre kroniske sygdomme. Og – at mange af de, der havde atrieflimren, også havde andre kroniske sygdomme – fx hjertesvigt eller tidligere blodprop i hjertet. Det er således – også i de italienske data – i særlig grad ældre med samtidig anden kronisk sygdom eller svækkelse, der er i risiko for at dø af Covid-19. Og selvom atrieflimren er angivet som en selvstændig “risikofaktor”, vil mange af de, der havde atrieflimren også yderligere have haft nedsat pumpekraft, tidligere blodprop i hjertet, sukkersyge m.m..

Generelt er det sådan, at samtidig tilstedeværelse af atrieflimren og en anden kronisk eller akut sygdom statistisk set medfører en større risiko. Ikke bare for infektion, men i det hele taget. Opfat det sådan, at atrieflimren er en markør for, at grundsygdommen hos den pågældende er mere alvorlig end “gennemsnittet”. Efter min bedste overbevisning udgør atrieflimren – hvis man ikke har anden sygdom samtidig (hjertesvigt, sukkersyge, cancer, behandling med medicin der kan svække immunsystemet, forhøjet blodtryk) – ikke nogen nævneværdig ekstra risiko for at blive kritisk syg eller dø af Covid-19.

Vi læser og hører i medierne, at der også er yngre – og i øvrigt raske – mennesker på intensivafdelingerne.

Når dette så er sagt, så må vi også erkende, at vi har med biologi og biologiske reaktioner at gøre. Fra mange andre infektioner ved vi, at der vil være nogle få, der – på trods af, at de ikke falder ind under vores viden om risikogrupper – alligevel rammes hårdt. Hvorfor dette er tilfældet kan vi ikke 100% forklare. Men én af de oplagte forklaringsmuligheder er, at en meget massiv udsættelse for smitte – altså store mængder virus i kroppen på én gang – kan lamme immunsystemets normalt meget effektive svar på angreb. Og dermed åbne porten for en ukontrolleret infektion. Det er også det, vi aktuelt ser – at nogle få unge/yngre mennesker, der ellers er fuldstændigt raske før de smittes med Corona, alligevel bliver kritisk syge – men heldigvis ekstremt sjældent dør af infektionen. Og disse få – uforklarlige med normalt “risikogruppetænkning” – ulykkelige hændelser fylder selvfølgelig meget. Både blandt sundhedspersonale og i medierne.

Jeg får medicin for min hjertesygdom. Kan medicinen være skadelig, hvis jeg skulle få Covid-19?

Der har – allerede fra SARS epidemien i 0’erne – været bemærket, at der blandt de kritisk syge og de, der døde, var en større andel med forhøjet blodtryk og en større andel, der fik medicin af typen “ACE-hæmmere” (fx. captopril, lisinopril, enalapril, corodil, coversyl) eller “AT-2 hæmmere” (fx. losartan, candesartan, irbesartan). Disse typer af medicin har man typisk fået udskrevet til behandling af forhøjet blodtryk eller behandling af nedsat pumpekraft i hjertet. Begge stoffer virker på nogle “receptorer”, der findes i vores blodkar, nyrer og også i lungevæv. Coronavirus skaffer sig netop adgang til kroppen ved at binde sig til receptorer af denne type i vores lungevæv. Og nogle studier har vist, at antallet af disse receptorer i fx lungevævet er øget, hvis man har forhøjet blodtryk eller hvis man får medicin af typen “ACE-hæmmer” eller “AT-2 hæmmer”. Man kan altså forestille sig, at det øgede antal receptorer så medfører, at man har større risiko for at blive smittet med Coronavirus.

Der er ikke stærke videnskabelige undersøgelser, der underbygger denne mistanke. Og slet ikke gode videnskabelige undersøgelser, der støtter at det skulle være uhensigtsmæssigt at fortsætte med denne type medicin, hvis man i øvrigt har gavn af den på grund af forhøjet blodtryk, hjertesvigt – eventuelt sammen med diabetes.

Der er derfor ikke holdepunkter for at stoppe med denne type medicin eller ændre til andre typer af medicin på grund af frygt for øget sårbarhed overfor Coronasmitte. Der er ingen tvivl om, at fx forværrelse af en i forvejen nedsat pumpefunktion af hjertet er langt mere risikabelt, hvis man skulle være så uheldig at få Covid-19.

Jeg får inhalationsmedicin med binyrebarkhormon for min astma (eller KOL). Er det farligt?

Teoretisk kan binyrebarkhormon i inhalationer, der kommer dybt ned i luftvejene, nedsætte lungevævets modstandsdygtighed mod infektion. Det er imidlertid langt værre at få en forværring i sin astma eller KOL. Der er derfor absolut ingen grund til at undlade – eller skære ned på – sin inhalationsbehandling for astma eller KOL. Tværtimod!

Jeg håber, svarene er brugbare. Skriv endelig til mig på bloggen, hvis og når der dukker andre spørgsmål op. Jeg vil så forsøge at besvare dem.

Og del gerne opslaget!

 

Covid-19 og atrieflimren

Generelt er personer med hjertesygdomme mere udsatte for at kunne blive alvorligt påvirkede af infektionssygdomme end raske. Dette gælder formodentligt også isoleret set for personer med atrieflimren. Og det gælder for Covid-19 som for alle andre infektionssygdomme. Der er imidlertid ikke grund til at tro, at personer, der ikke fejler andet end atrieflimren (periodisk eller konstant) – har relativt sjældne flimmerepisoder eller har velbehandlet konstant/kronisk flimmer – skulle have nogen betydende øget risiko end andre i samme aldersgruppe.

 

Der er imidlertid en række tilstande, der er hyppigere hos personer med atrieflimren – og som medfører, at man er i øget risiko for at blive mere påvirket af Covid-19. Det gælder specielt lungesygdomme som KOL og astma. Men også andre sygdomme, der kan påvirke immunsystemet, som gigt, diabetes og visse kræftformer.

Visse typer af medicin kan også øge risiko for at blive mere påvirket af Covid-19. Det gælder inhalationspræparater med binyrebarkhormon (som, på den anden side er vigtige at tage for at dæmpe fx astma eller KOL). Forskellige typer af medicin kan undertrykke immunsystemet – fx nogle typer af gigtmedicin og mange typer af kræftmedicin. Selvom disse typer af medicin kan være med til at øge infektionssårbarheden, er det vigtigt at man fortsætter med sin ordinerede medicin. I modsat fald kan man blive endnu mere udsat for smitte, hvis en grundsygdom som astma eller gigt bliver dårligere kontrolleret.

Forhøjet blodtryk er måske også en særlig risikofaktor. Coronavirus binder sig i luftvejene til en receptor på luftvejscellerne, der hedder AT2. Denne receptor er tilstede i større tal hos personer med forhøjet blodtryk. Erfaringer fra Kina og Norditalien tyder på, at forhøjet blodtryk – måske via større mængde AT2-receptorer i luftvejene – giver større risiko for infektion i de dybere luftveje – og dermed for et mere alvorligt forløb.

Personer med atrieflimren har også oftere andre former for hjertesygdom. Det kan være nedsat pumpekraft, hjerteklapsygdom, åreforkalkning i kranspulsårerne. Dette kan også føre til, at man er i højere risiko for at blive mere påvirket af Covid-19 infektion.

Der er ikke noget, der tyder på, at Coronavirus – i sig selv – angriber hjertet. Der er altså ikke noget, der tyder på, at virus har en direkte negativ effekt på hjertefunktionen.

Derimod ved vi, at enhver form for infektion kan forværre din atrieflimren. Specielt infektion med høj feber – uanset om det er lungebetændelse, urinvejsinfektion, mave-tarminfektion eller andet – kan udløse episoder med atrieflimren og kan medføre, at en kronisk/konstant atrieflimren, der ellers er velkontrolleret med et rimeligt pulsniveau, kan blive ustabil. Med høj puls og påvirkning af pumpekraften.

Jeg kan forsøge at skematisere lidt:

  1. Du har kun atrieflimren – og fejler ikke andet:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er omtrent som dine jævnaldrendes – uden atrieflimren. Og derfor meget lille.
  2. Du har andre kroniske sygdomme:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er forøget
  3. Du får medicin, der påvirker immunapparatet:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er forøget
  4. Du har andre hjertesygdomme end din atrieflimren:
      • din risiko for at få et mere alvorligt forløb af Covid-19 er forøget

Du kan læse mere på Hjerteforeningens informationsside: https://hjerteforeningen.dk/corona/

Jeg har helt sikkert ikke svaret på alle relevante spørgsmål ovenfor – og du finder heller ikke svar på alle relevante spørgsmål på Hjerteforeningens informationsside. Du er derfor selvfølgelig altid meget velkommen til at skrive til mig på bloggen og stille spørgsmål.