Hvad gør vægttab ved min atrieflimren?

Jeg har tidligere skrevet om sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren. Der er kommet flere nye undersøgelser, der har set på denne sammenhæng.

Jeg vil dele opslaget op i tre afsnit – 1) Hvad er sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren; 2) Får jeg mindre atrieflimren, hvis jeg taber mig, og 3) hvordan påvirker vægttab udviklingen i atrieflimren.

Sammenhæng mellem overvægt og atrieflimren

Der er mange undersøgelser, der har vist at jo større overvægt, desto større risiko for atrieflimren. En større undersøgelse fra australske forskere viser, at risiko for atrieflimren stiger med 8% for hvert BMI-point over 27. Du regner dit BMI ud ved at dele din vægt med din højde (i meter) to gange: Du er 1,75 m (altså 175 cm) høj og vejer 86 kg – det giver 86 divideret med 1,75 = 49. Herefter dividerer du 49 med 1,75 = 28. Det giver altså et body-mass index (BMI) på 28. Du kan let finde en app på din mobil, som kan hjælpe med BMI-beregningen.

Hvad sker der, hvis jeg taber mig?

Denne figur viser, hvad der sker med din atrieflimren hvis du kun taber dig meget lidt (3%, eller – hvis du som udgangspunkt vejer 80 kg – 2,5 kg). Hvis du taber dig moderat (3-9%) og hvis du taber dig mere end 10%. Ti procent svarer til, at du taber dig 8 kg, hvis din udgangsvægt er 80 kg. Uden at gøre andet ved din atrieflimren – det vil sige, uden at medicinere dig eller behandle dig med fx en ablation – kan du reducere forekomsten af din atrieflimren med næsten 50%, hvis du taber dig 10% i vægt.

Der er også undersøgelser, der viser at du får bedre resultat ud af såvel medicinsk behandling som behandling med ablation, hvis du samtidigt taber dig.

Hvordan påvirker vægttab udviklingen i atrieflimren

Hvis du allerede har haft gentagne episoder med atrieflimren, kan din flimren udvikle sig på tre måder: 1) du kan få mindre atrieflimren, 2) du kan få flere (og længere) episoder med atrieflimren eller 3) din atrieflimren kan blive konstant.

I denne undersøgelse har forskerne kigget på, hvordan din atrieflimren udvikler sig over tid, afhængigt af, om du ikke taber dig, taber dig lidt (3-9% af din udgangsvægt) eller taber dig pænt meget (mere end 10% af din udgangsvægt). Som udgangspunkt havde cirka halvdelen af forsøgspersonerne konstant atrieflimren (= ”persistent”) og halvdelen anfaldsvis/periodisk (= ”paroxysmal”) atrieflimren. Man undersøgte så, hvor mange der blev fri for atrieflimren over tid (grå farve); hvor mange der skiftede fra anfaldsvis til konstant atrieflimren (lilla farve); hvor mange der skiftede fra konstant til anfaldsvis atrieflimren (gul farve) og hvor mange, der ikke skete noget med (grøn farve).

Du kan se, at i gruppen med størst vægttab var der flest, der blev fri for atrieflimren (52%) eller skiftede fra konstant til anfaldsvis flimren (36%). Og kun meget få, der skiftede fra anfaldsvis til konstant flimren (3%). Mens der i gruppen med det mindste vægttab var færrest, der blev fri for atrieflimren (25%) eller skiftede fra konstant til anfaldsvis atrieflimren (1%). Og flest, der skiftede fra anfaldsvis til konstant flimren (48%).

Man så altså en klar tendens til forværret og mere atrieflimren i gruppen med mindst vægttab. Og en ligeså klar tendens til forbedret og mindre atrieflimren i gruppen med det største vægttab.

Atrieflimren og overvægt

Overvægt og vægttab – betydning for atrieflimrenhealth_wellness-1

Mange undersøgelser viser, at overvægt øger risiko for atrieflimren. Sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren ser ud til også at gælde, hvis man ser bort fra de øvrige risikofaktorer for atrieflimren, som er forbundet med overvægt – f.eks. forhøjet blodtryk og sukkersyge.

Beregning af “Body mass index” (BMI)

De fleste undersøgelser har kigget på sammenhængen mellem det såkaldte ”body-mass-index” (BMI) og atrieflimren. BMI udregnes ved at dividere din vægt (i kilogram) to gange med din højde (i meter). Er din vægt 80 kg og din højde 175 cm, bliver dit BMI 80 divideret med 1,75 og resultatet heraf divideret med 1,75 én gang til. Matematisk altså vægten (V) divideret med højden (H) ”i anden potens): BMI = V/H2.

Overvægt giver mere atrieflimren

BMI større end 35 – det vil sige svær overvægt – medfører at risiko for at udvikle atrieflimren er øget med en faktor 3 til 4. At der altså er op til 4 gange så stor risiko for at få atrieflimren, som hvis du er normalvægtig. Mindre udtalt overvægt øger ikke risiko for atrieflimren helt så meget.

Også risiko for at få et nyt tilfælde af atrieflimren, hvis du allerede har haft et tilfælde tidligere, stiger, hvis du er overvægtig.

Hvis du har forhøjet BMI, vil du oftest også have forstørret venstre forkammer (venstre atrium). Derudover vil der være mere fedt omkring hjertet og du vil have en slags kronisk sløv ”steril betændelsestilstand” i kroppen. Alle tre faktorer medfører større risiko for atrieflimren.

Betydningen af vægttab

Vægttab med reduktion i BMI med i størrelsesordenen 5 kg/m2 (det svarer til et vægttab på cirka 10 kg, hvis du er 180 cm høj) nedsætter antallet af episoder med atrieflimren, varigheden af episoderne og graden af symptomer under episoderne. I et andet studie, som var lidt længerevarende (5 års opfølgning) kunne man påvise, at et vægttab på mere end 10% af udgangsvægten (f.eks. mere end 10 kg vægttab, hvis du som udgangspunkt vejer 100 kg), medførte en 6-dobling i den tid, man havde normal hjerterytme.

Også efter varmebehandling (ablation) for atrieflimren har man set, at chancen for at lykkes med at holde normal hjerterytme efter ablation er højere, hvis man – som overvægtig – lykkes at tabe sig.

Sammenfattende:

  • Overvægt øger risiko for at udvikle atrieflimren
  • Overvægt øger risiko for nye episoder af atrieflimren
  • Vægttab mindsker atrieflimren – og symptomerne ved atrieflimren
  • Vægttab øger chancen for normal hjerterytme efter ablation

Der er altså rigtig god grund til at tabe dig, hvis du vil undgå atrieflimren – og hvis du vil begrænse dine gener ved atrieflimren.